Udvid til Sverige og Norge

Oversigt
Tea Krestine Johansen
af Tea Krestine Johansen 07/01/2020

Overvejer du at udvide din webshop til Norge og Sverige? Så er du havnet det rigtige sted. Vi giver dig et overblik over det norske og svenske marked, samt hvilke muligheder du har for at få succes med din webshop i nabolandene.

Overvejer du at udvide din webshop til Norge og Sverige? Så er du havnet det rigtige sted. Vi giver dig et overblik over det norske og svenske marked, samt hvilke muligheder du har for at få succes med din webshop i nabolandene.

Med knap 5.8 millioner indbyggere i Danmark udgør det et beskedent marked. Derfor kan det være fristende at inkludere Sverige med 10.1 millioner og Norge med næsten 5.3 millioner indbyggere i regnestykket. Vores sprog og kultur er tæt forbundet, og den korte geografiske afstand gør det fristende at springe ud i det nordiske eventyr med din webshop. Der er dog afgørende forskelle på de danske, norske og svenske forbrugsmønstre og e-handel. Vi giver dig her en række råd til, hvad du bør overveje, hvis du vil indtage det norske og svenske marked.

Markeder i vækst

E-handlen vokser og vokser. Og det gør den i alle de nordiske lande. Det er estimeret, at den totale beløb for nordisk nethandel er steget med 8 milliarder euros og har dermed rundet 80 milliarder euros i 2019 ifølge DIBS rapport, Nordic e-commerce 2019. Det svarer til cirka 600 milliarder danske kroner.

Særligt det svenske marked er i rivende udvikling, og det totale beløb brugt på e-handel er steget med 16% fra 2018 til 2019 - mens Norge er steget med 13%. Det gælder alle industrier og indikerer, at nethandel er en naturlig og uundgåelig del af hverdagen for både svenskere og nordmænd på tværs af aldersgrupper. Det gør bestemt både Norge og Sverige til et attraktivt marked for de danske webshops - særligt fordi 38% af svenskerne og 54% af nordmændene er vant til at shoppe på udenlandske webshops.

Sprog

Du bliver nødt til at gøre dig overvejelser omkring dit sprog på din webshop, selvom sprogene ligger tæt op af dansk. Nordmændene tager ikke stavefejl og fejloversættelser så tungt, de er nemlig langt højere grad vant til at handle udenlandsk. Svenskerne er derimod hårdere i deres evaluering af hjemmesider og ser helst, at shoppen har et fuldt svensk udtryk. Foruden selve webshoppen bør du overveje, hvordan du tackler kundehenvendelser og support. Skal du have en ansat, der kan tale svensk/norsk eller udelukkede tilbyde engelsk support? Det samme gør sig gældende på dine sociale medier og i dit e-mail setup. Her bør du overveje, om du vil sende tilpassede beskeder til dine kunder.

Betalingsmetoder

På dette punkt adskiller vores nabolande sig fra hinanden. Svenskerne og nordmændene har forskellige ønsker til betalingsmuligheder, og det kan være et kritisk punkt, hvis du ønsker at give dine kunder flere betalingsmuligheder. Kreditkortet indtager førstepladsen, som den mest brugte betalingsmetode. Men herfra adskiller de sig. Nordmændene bruger PaypPal og Vipps til deres online handel, mens svenskerne er særligt glade for fakturabetaling, netbank og mobilbetalingen Swish. Hvad angår bank og faktura-betalingen er Klarna en vigtig og næsten uundgåelig udbyder, der er velkendt blandt både svenskere og nordmænd. Hav logoet synligt og tydeligt på din webshop, og forbrugerne vil associere din webshop med sikker betaling.

Sverige:

Sweden payment methods

Norge:

Norway payment methods

Kilde til data: DIBS-rapport: Nordic E-commerce 2019.

Fragt- og leveringsmuligheder

Du skal naturligvis også have styr på fragten og de leveringsmuligheder, som du vil tilbyde dine kunder i Norden. De svenske og norske forbrugere har forskellige forventninger til dine leveringsmetoder. De svenske forbrugere efterspørger særligt forskellige valgmuligheder, når det kommer til leveringen og transparenthed ift. pris på levering fra begyndelsen af købet. Nordmændene lægger særlig vægt på at få en leveringsdato oplyst samt valgfriheden i leveringsmetoden.

De vigtigste og mest brugte transportører i Sverige er PostNord, Best Transport og DHL Freight. I Norge er udbredte transportører Bring, Posten, PostNord og HeltHjem. Du kan samtidigt opnå flere muligheder ved både at tilbyde hjemmelevering og levering til pakkeshop.

Når du sender til Norge skal du også være opmærksom på, at du skal medsende toldpapirer. Booker du fragt gennem Shipmondo, vil vi altid påminde dig om, hvornår du skal udfylde proformafaktura - den er samtidigt elektronisk og bliver sendt afsted til transportøren, når du opretter din forsendelse.

Du bør også overveje, hvordan du gør det nemt for dine kunder i udlandet at sende pakker retur. På din Shipmondo-konto kan du eksempelvis oprette en returportal for hvert land, som du opererer i. Så bliver returforsendelser både nemt for dig og dine kunder.

Læs også mere om den danske e-handel her.