3 råd til den gode returpolitik

Tea Krestine Johansen

af Tea Krestine Johansen

3 råd til den gode returpolitik

En god returpolitik er vigtig, når man skal drive en succesfuld handelsvirksomhed. Forbrugerne har høje forventninger, men vi hjælper jer på vej.

En god returpolitik og effektive returprocedurer kan styrke forbrugernes tillid, købsoplevelse og loyalitet. Det er et vigtigt parameter i købsprocessen - men også når kunderne skal vælge, om de vil handle hos jer igen. Det kan I bruge til jeres fordel, så I kan øge jeres kundeloyalitet og gensalgsrate.

Vi giver jer her tre gode råd til en god returpolitik.

1. En god returpolitik starter før købet

Først og fremmest er det helt centralt, at I har letforståelige og tydelige oplysninger om returpolitikken på jeres webshop. Gerne på forsiden. Det skaber tryghed, når kunderne handler og samtidigt øger det jeres troværdighed som en gennemskuelig forretning.

Sørg for at have en velbeskrevet produktinformation samt så relevante og detaljerede billeder som muligt, så giver I igen jeres kunder et godt beslutningsgrundlag for deres køb. Sælger I tøj eller sko, så er det en god idé at have størrelsesvejledninger med i jeres produktinformation, det mindsker igen risikoen for ombytninger og returneringer.

Se eksempelvis hvordan webshoppen Fitfashion.dk har angivet deres størrelsesguide:

mindsk returneringer med gode produktbeskrivelser

For at mindske antallet af returforsendelser er det vigtigt, at jeres webshop har effektive interne arbejdsgange i forhold til lagerstyring, pakning, overblik over afsendte ordrer og god emballering af jeres forsendelser. I Shipmondo har I altid det fulde overblik, og I kan nemt finde og bestille en returlabel til en afsendt ordre. Faktisk kan I filtrere i jeres forsendelser og gemme oversigterne - eksempelvis oversigten over jeres returforsendelser.

Læs også hvordan I kan optimere jeres checkout ift. returforsendelser.

2. Det skal være nemt at returnere

Det skal være nemt og bekvemt for både jer og jeres kunde, at sende varer retur uanset om varen er beskadiget eller er behæftet med fejl, eller kunden har modtaget forkerte varer. Oplevelsen skal vendes til noget positivt. Det gælder både i kontakten med kunden og selve returproceduren.

Gode returordninger er løsninger, som kunderne synes er nemme at forstå og ikke kræver, at kunden skal igennem flere led for at kunne få en returseddel og label.

En god løsning er en Returportal, der er tilgængelig på jeres webshop - eksempelvis under handelsbetingelserne. Her kan jeres kunde selv hente en returlabel og returseddel - helt uden at skulle i kontakt med jeres kundeservice.

I Shipmondo kan I benytte vores standard returseddel, men har I jeres egen returseddel, så kan I også uploade den til jeres returportal:

Returseddel, retur med GLS, PostNord, Bring og dao

I bestemmer selv, om kunden skal betale for returfragten eller om I vil tilbyde det som en gratis service. I bestemmer også øvrige vilkår som modtageradresse og hvilken transportør, der skal benyttes, når I opsætter jeres returportal. I kan sende retur med GLS, dao, Bring og PostNord, og I betaler kun for returfragten, hvis kunden afsender varen.

Det er vigtigt at have hurtige og smarte returordninger på plads, som er gennemskuelige for jeres kunde og som samtidigt effektiviserer jeres arbejdsgang.

Bruger I Shipmondo Ordrehåndtering kan I få en integreret returhåndtering, der gør det nemt for jer at håndtere returordrer og refunderinger. I kan bl.a. få indsigt i jeres kunders returneringsårsager og selv definere, hvad fragtprisen skal være, hvilke returmetoder, der skal være tilgængelige for kunden, hvilket sprog, returportal skal være på samt hvilken valuta.

Jeres kunde skal blot udfylde ordrenummer og e-mail, og så bliver ordren automatisk fundet i Shipmondo. Herefter vælges returårsag og evt. kommentar, og så kan der bookes fragt på jeres præmisser. Når I modtager returordren, kan I blot scanne den vedlagte returseddel og komme direkte ind på ordren, hvor I med det samme kan lave en refundering. Smart, ikk?

Se hvordan det kan se ud for jeres kunder i videoen herunder:

3. Følg op på jeres kunders returnering

Det er også vigtigt at informere kunden om, hvad der sker, efter varen er returneret. Ønsker kunden en ny vare? En anden størrelse? Returnering af en vare er en god lejlighed til at komme i dialog med kunderne for at skabe loyalitet og mersalg. Igen handler det om at vende oplevelsen til noget positivt, så kunden igen har lyst til at handle på jeres webshop. En god mulighed er, at knytte det til jeres e-mail-marketing flow og automatisere opfølgningen.

Har I behov for at vende jeres muligheder for returnering eller høre nærmere om Returportalen, så er I altid velkomne til at sende os en mail på support@shipmondo.com.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Seneste indlæg

Incoterms for webshops: Hvem betaler told og fragt?
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Incoterms for webshops: Hvem betaler told og fragt?

Sender I uden for EU? Se, om DAP eller DDP passer til jeres webshop, hvem der betaler told og importmoms, og hvordan I vælger incoterm ved booking i Shipmondo.

Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Sofie Møller

Sofie Møller


Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo

Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger

Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.