Indlæser...

5 tips til at mindske jeres returomkostninger

Rafia Ghattas
af Rafia Ghattas 12/09/2024

Implementer disse 5 råd for at mindske jeres returprocent og returomkostninger.

5 tips til at mindske jeres returomkostninger

På denne side

Ifølge Dansk Erhvervs e-handelsanalyse for 2023 har danske e-handelskunder generelt en lav returrate på i gennemsnit 9%, hvilket indikerer, at langt størstedelen af forbrugerne rent faktisk beholder det, de køber. Samtidig viser undersøgelsen dog også, at hver fjerde forbruger mener, at det er besværligt at sende varer retur. Dette er et tal, der desværre har været stigende de seneste år.

Det giver selvfølgelig anledning til at spørge sig selv, om forbrugerne beholder jeres varer, fordi de er tilfredse med dem, eller om de beholder dem, fordi det er mere besværligt at returnere dem?

Som virksomhed er I naturligvis interesserede i at øge bundlinjen og dermed også holde jeres returprocent nede. Men for at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt dels at forstå årsagen til kundernes returnering, og dels hvilke ting I kan implementere for at mindske jeres returomkostninger.

I dette blogindlæg giver vi jer 5 tips til at mindske jeres returprocent og returomkostninger:

  1. Forstå årsagen til jeres kunders returneringer
  2. Undgå fejlsendinger, der kommer retur
  3. Tilbyd andre valgmuligheder end refundering i returportal
  4. Spar ressourcer med labelless returforsendelser og returemballage
  5. Informer kunden om returprocessen

Tip 1: Forstå årsagen til jeres kunders returneringer

Som virksomhed vil I naturligvis gerne minimere jeres kunders behov for at sende jeres varer retur. Men inden I kan gøre dette, er det vigtigt at forstå årsagen hertil. Her kommer Shipmondo Analyse ind i billedet, da I med vores Returportalanalyse får dybdegående indsigt i jeres returdata.

Benytter I Shipmondo Returportal og vores Returhåndtering, har I mulighed for at se en detaljeret analyse af jeres returleverancer inden for en selvvalgt periode.

I analysen fremgår dels returhyppigheden, så I kan se, hvilke og hvor mange varer, der er sendt og returneret i den givne periode, og dels returmønstrerne i årsagerne til returneringen af de enkelte varer.

returportalanalyse returhyppighed og returmønstre

Returportalanalysen giver jer derudover også et samlet overblik over årsager, løsninger, eksempelvis om pengene skal refunderes, varen skal ombyttes eller andet, og returmetoder, der er valgt i forbindelse med returneringerne i den valgte periode.

årsager, løsninger og metoder til retur

Med denne værdifulde indsigt i jeres returdata er I nu klar til at skride til handling; er der defekte/mangelfulde varer på shoppen, som bør fjernes, er der behov for bedre størrelsesguides, varebeskrivelser eller tydeligere billeder og videomateriale, er der fejl på lageret eller i ordrehåndteringen, som gør, at kunden modtager de forkerte varer, eller er der andre ting, I kan gøre for at reducere antallet af returneringer og generelt øge kundetilfredsheden? På den måde kan I hurtigere tage beslutninger, som vil sikre, at der kommer færre returvarer hjem, og det betyder, som du ved, at bundlinjen vil hæve sig.

Tip 2: Undgå fejlsendinger, der kommer retur

Sommetider kommer der sendinger retur ved en fejl, som måske kunne være undgået. Det kunne eksempelvis være, hvis kunden ikke har kunne afhente sin pakke et foretrukken sted, eller hvis der eksempelvis har været fejl i kundeinformationerne på pakkelabelen.

En måde at imødekomme, at kunden kan afhente sin pakke et foretrukken sted, er at tilbyde et valgfrit udleveringssted med Shipmondo Fragtmodul. Med Shipmondo Ordrehåndtering kan I yderligere få modtageradressen på jeres ordrer automatisk valideret således, at hvis der potentielt er fejl i adressen, vil de blive markeret og synliggjort på ordren. På den måde kan I altså selv være med til at forsøge at forhindre, at I får unødige fejlsendinger retur.

Læs mere om adressevalidering her:

Tip 3: Tilbyd andre valgmuligheder end refundering i returportal

Når først I har forsøgt at undgå unødige fejlsendinger, er Shipmondo Returportal endnu et tiltag, I kan implementere på jeres webshop for at gøre det nemt for både jer og jeres kunder, når der skal sendes varer retur - for det skal der formentlig stadig, selvom I med disse råd nedsætter jeres returomkostninger.

Anvender I allerede Shipmondo Ordrehåndtering, kan I med Returhåndtering slippe for at vedlægge en udskrevet returlabel og returseddel i jeres kundes pakke. Til gengæld tilbyder I kunden en digital løsning, hvor kunden selv kan bestille sin returlabel og returseddel, hvis behovet måtte opstå. På den måde undgår I at printe unødige returlabels, der ikke bliver anvendt. Det er både godt for miljøet og pengepungen!

Returårsager, returmetoder og returhåndtering

Uanset, om I bruger jeres egne eller vores fragtaftaler, så kan I med en returportal selv bestemme returfragten og prisen samt opsætte jeres egne returårsager, returmetoder og meget andet. I kan håndtere returordrer forskelligt, eksempelvis ved at tilbyde jeres kunder at få pengene retur, oprette et gavekort eller ombytte varen. Kunden kan også selv vælge, om returneringen skal ske gennem indlevering på jeres adresse, hvilket kan være smart i forhold til mersalg i en eventuel fysisk butik, eller gennem en af de transportører, I stiller til rådighed hos indleveringsstedet. Herudover kan I også tilpasse jeres returportal til jeres brand, så I sikrer en rød tråd mellem portalen og jeres webshop. I kan eksempelvis bruge eget logo, egen brand-farve samt egen tekst på portalen og på retursedlen. Med andre ord; I kan skræddersy jeres returportal til lige præcis jeres virksomhed og kunders returneringsbehov.

Opsætning af returportal

Ønsker I ikke at bruge Shipmondos ordre- og returhåndtering, kan I i stedet anvende en Basis Returportal, hvor jeres kunder booker fragten, og I modtager, scanner og håndterer returforsendelsen i jeres eget system. Uanset, om I anvender Returhåndtering eller Basis, er begge løsninger tilgængelige for Shipmondo-kunder, og I kan implementere jeres returportal på jeres webshop på flere måder. Hvordan, I henviser til jeres returportal, er ikke uden betydning, da I kan mindske kundernes brug af kundeservice og dermed reducere supportomkostningerne.

Tip 4: Spar ressourcer med labelless returforsendelser og returemballage

Vidste du, at det faktisk også er muligt med Shipmondo Returportal at lade jeres kunder bestille returfragt med en labelless kode? Transportører som GLS, PostNord, dao, Bring, Budbee og Instabox giver jeres kunder mulighed for enten blot at skrive en talkode eller anvende en QR-kode, som skal scannes ved nærmeste indleveringssted, når de vil sende varer retur. På den måde undgår både I og jeres kunder at bruge unødig tid og ressourcer på at printe en returlabel.

labelless returforsendelse

Udover at tilbyde labelless returforsendelser, kan I ligeledes overveje en miljøvenlig emballage med dobbelt lukning/genluk, så I kan bruge samme emballage til at afsende og eventuelt modtage varerne i.

Tip 5: Informer automatisk kunden om returprocessen

Med vores personlige beskeder kan I holde jeres kunder informeret om alt i forhold til returnering. Først og fremmest kan I påminde jeres kunde om at afhente deres pakke i pakkeshoppen for dels at yde god kundeservice og dels at undgå efteropkrævning fra returfragt, hvis pakken ikke bliver hentet.

Skulle kunden dog allerede have afhentet sin pakke og besluttet sig for at returnere en eller flere varer, kan I også yde god kundeservice i forbindelse med retur. I kan eksempelvis opsætte en personlig besked, der automatisk sendes, når:

  • Kunden har oprettet en returforsendelse på returportalen
  • I har modtaget returpakken
  • I har godkendt og behandlet returordren

Dette er ikke blot almen god kundeservice, det er også endnu et tiltag, der er med til at mindske supportomkostningerne og unødvendige “Har I modtaget min returpakke?”-lignende spørgsmål fra kunderne. På den måde sparer du også tid og penge i jeres kundeservice-afdeling.

personlige beskeder returnering

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid

Går Temu og Shein også ind og tager en bid af jeres kundekartotek? Gør fragt og levering til jeres konkurrencefordel.

09/10/2024
Nyheder
Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys

Vi har netop udgivet Shipmondo.dev for at lette arbejdsprocessen for vores API-kunder.

08/10/2024
Nyheder
Transportørernes julefrister 2024
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes julefrister 2024

Vi giver dig her en oversigt over transportørernes julefrister 2024, så du kan få dine pakker frem til juleaften.

08/10/2024
Tips