Indlæser...

Dansk e-handel 2020: En historisk udvikling

Tea Krestine Johansen
af Tea Krestine Johansen 22/03/2021

Shipmondo analyserer den danske e-handel. Få indblik i det digitale marked, nye forbrugsmønstre og leveringsmuligheder, der har præget det historiske år 2020.

Dansk e-handel 2020: En historisk udvikling

På denne side

Nyeste e-handelsanalyse: Se vores nyeste analyse af den danske e-handel 2021.

2020 har på mange måder stået i e-handlens tegn. Nedlukninger af fysiske butikker og storcentre i flere omgange - først i marts og senest i en af e-handlens travleste måneder, december, har betydet, at forbrugsmønstrene har ændret sig markant. Mange fysiske butikker har i 2020 været nødsaget til at omlægge slagsstrategien og følge forbrugermønstret; fra fysisk til online handel, og derfor er der også kommet flere online butikker til.

2020 blev et år, som vi sent vil glemme. Det har det været et år, hvor mange e-handlende og distribuerende virksomheder har måtte omstille sig og tænke nyt. Nogen har tabt, mens andre har vundet stort. Samtidigt er nye, innovative forretninger skudt frem på det danske e-handelsmarked.

2020 er et år, som vi kan lære meget af. Vi dykker derfor ned i e-handlen i 2020 og bliver klogere på tendenser, de digitale forbrugsmønstre, B2B handel, fragt og levering.

E-handel i Danmark: Statistik 2020

Den danske e-handel 2020 er boomet frem og når en rekordomsætning på 154 milliarder kroner. De danske forbrugere har brugt kortet flittigt online og altså igen i år har forbruget sat rekord i online handel. Året før, 2019, blev der tilsvarende handlet for 146 milliarder kroner, så der er tale om en stigning på 5,5%, ifølge Dansk Erhvervs seneste e-handelsanalyse for 2020.

Men mens summen af den digitale handel har vækstet og mange brancher er stormet frem, så står rejse-, service og kulturbranchen med store tab.

Corona booster e-handlen 2020

Det kommer næppe som en overraskelse, at corona-krisen har påvirket e-handlen i 2020. Det gælder både volumen, men sandelig også fordelingen af forbruget på kategorier.

Nedlukninger af storcentre og fysiske butikker af flere omgange samt den øgede smittefare i det offentlige rum, så har mange tyet til online handlen.

Det viser sig også i de måneder, hvor de danske forbrugere har handlet allermest - nemlig efter nedlukning i marts og april, og det sædvanlige fjerde kvartal, der inkluderer Black Friday og julehandlen, hvor online-salget eksploderer.

online ordrer 2020 Kilde: Shipmondo, Importerede ordrer til Shipmondo

Det gælder både forbrugere, men også virksomheder. Mange fysiske butikker har valgt at etablere sig online enten gennem webshop eller med salg gennem sociale medier som Facebook og Instagram. Corona-krisen har bevirket ændringer i forbrugsmønstrene. Mange har været hjemsendt, arbejdet hjemme og haft hjemmeskoling og samtidigt er fritidsaktiviteter lukkede, og der har været øget fokus på sundhed og smittespredning. Alt sammen noget der har ændret danskernes behov og købsmønstre. Som resultat er der også kommet nye virksomheder til, der har set et hul i det forandrende marked, og udbuddet online er dermed på flere måder også steget.

Blandt andet så har vi set, at mange nye virksomheder med måltidskasser er kommet til, og salg af dagligvarer og fødevarer har vundet stor fremgang.

E-handel udvikling: Dagligvarer på nettet hitter i 2020

Det online dagligvaresalg har under covid-19-krisen for alvor slået igennem på det danske marked og er gået fra at udgøre 4 % af det samlede forbrug i 2019 til at udgøre 6 % i 2020. Det betyder, at andelen af forbrugere, som har handlet dagligvarer, mad og drikke på nettet, er steget med 50 % fra 2019 og sammen med bolig- og havekategorien og hobby- og kontorartikler har salget af dagligvarer således haft den klart største fremgang i 2020. Læs mere om salg af fødevarer online.

De ti største e-handels kategorier: Produktkategorier 2020 ehandel Kilde: Dansk Erhverv, E-handelsanalysen 2020

Selvom at rejse-kategorien stadig udgør en stor andel af danskernes online forbrug, så er det altså faldet med 125% til kun at udgøre 12% af det online forbrug og har sat branchen under enormt pres. Også kultur og oplevelser er faldet væsentligt med 66,7%

Derfor ingen tvivl om at vi som private forbrugere har handlet anderledes online i 2020.

Kortet er (stadig) favoritten

Når de danske forbrugere skal betale på de danske webshops, så er kortet den ubestridte vinder. 89% af de danske forbrugere har brugt kortet, når de betaler online, og det betyder altså, at kortet igen indtager førstepladsen, som den mest anvendte betalingsform i Danmark. Det viser Nets’ rapport for 2020.

Men betalingskortet bliver udfordret, og modstanderen er MobilePay. Næsten halvdelen af danskerne, 47 %, har betalt med MobilePay i 2020, der gået væsentligt frem siden 2019, nemlig med 15 %.

B2B e-handel 2020: 82% af erhvervskøb foregår online

Når de danske virksomheder skal indkøbe, så foregår det i 82% af tilfældene digitalt. De sidste procenter er fordelt på telefonen, fysiske butikker og messer.

Sådan foretages erhvervsindkøb:

B2B ehandel 2020 analyse Kilde: Dansk Erhverv, B2B analyse 2020

Fire ud af fem B2B-indkøbere bruger altså primært nettet, når de indkøber. Samtidigt bliver op mod 70% af indkøbernes budget brugt online. Det skyldes mange årsager, men overraskende nok så er pris ikke nær så afgørende, som hos de private forbrugere, der normalt ligger i top tre. Pris som parametre ligger på en sjetteplads overgået af fx. større udvalg, varer der ikke kan købes i nærområdet, levering til døren, varer der ikke kan købe i danske butikker og tid. Når det gælder inspiration-søgningen, så ligner de private forbrugere og erhvervs-indkøbere imidlertid hinanden mere. Ligesom hos de private forbrugere, så er Google et godt værktøj i søgen efter nye varer, produkter og tjenester hos de danske B2B-indkøbere.

Med tallene in mente, så er der god grund til at gå online med din B2B-forretning!

Nye leveringsmønstre: Hjemmelevering er et hit

Det er ikke kun tale om nye forbrugsmønstre hos de private forbrugere og B2B-indkøbere i købsprocessen. Vi kan også konkludere nye mønstre i måden, hvorpå ordrerne bliver sendt.

Vi har gravet ned i vores egne tal for både 2019 og 2020, og her ses en ændring i leveringsformerne.

Leveringsformer 2020 og 2019 Kilde: Shipmondo, Fordeling af forsendelser blandt de fire største transportører: GLS, PostNord, dao og Bring

Hjemmelevering og afhentning i butik hitter

Men stigning i antal hjemmelevering fra 21,6 til 29,1% fra 2019 til 2020, så er det en markant ændring i danskernes leveringsønsker. Samtidigt er både Levering til pakkeshop samt Erhvervslevering faldet.

Igen skal forklaringen findes i år 2020’s historiske pandemi og de tilhørende restriktioner og anbefalinger. Med regeringens oplæg om at blive så meget hjemme som muligt, og samtidigt udfordringen i at hente pakker i nedlukkede butikker og storcentre, har flere pakkeshops også været nedlukket, og derfor har det været mere attraktivt med hjemmelevering. Transportørerne har i flere tilfælde også gjort flere tiltag som fuldmagt og nye muligheder for kvitteringer for pakkerne for at mindske smittespredningen.

Samtidigt ser vi også en stor efterspørgsel på afhentning i butik eller på lager også kaldet click and collect, fordi kunden klikker og bestiller varen online og selv afhenter i butikken eller på lageret. Kunden kan typisk afhente varen hurtigere, og når det passer ind i tidsplanen.

Ønsker du også at tilbyde selv-afhentning til dine kunder, så læs mere om muligheden her.

Næsten halvdelen af webshops tilbyder flere transportører

De danske webshop er også glade for at tilbyde mere end én mulighed på webshoppen. Faktisk tilbyder 47% af de danske webshops minimum to transportører, og 17% tilbyder tre eller flere.

Transportører per webshop

Tal fra Shipmondo: Antal transportører pr. ordreintegration

I Danmark har vi mange populære transportører, og de deler markedsandelene mere ligeligt end de fx gør i Sverige, hvor PostNord dominerer og Norge, hvor den klart største spiller er Bring og herefter PostNord målt på volumen.

I Danmark er de allerstørste transportører GLS, PostNord, dao og Bring, men også nyere pakke-distributører tager en bid af kagen; fx. burd, budbee og Mover. For ikke at glemme de transportører, der specialiserer sig i større pakker og gods; Danske Fragtmænd, DHL Express, FedEx, UPS, TNT mfl.

I mange tilfælde giver det også god mening at tilbyde flere transportør-muligheder i checkoutet. Først og fremmest giver det dine kunder muligheden for at vælge den transportør, som de foretrækker. Måske kunden har et PostNord eller GLS udleveringssted i nærheden, som de foretrækker. Det kan også være, at det økonomisk betaler sig at opdele produkterne blandt flere transportører. Sælger du både små, lette produkter og store, tunge produkter, kan være en fordel at opsætte dine leveringsmetoder baseret på vægt eller produkter således, at små ordrer bliver sendt med én transportør, mens de store ordrer bliver sendt med en anden transportør.

Derudover så giver det en signalværdi på din shop, at du samarbejder med en bred vifte af leverandører og dermed ønsker at give en fleksibel oplevelse.

Dernæst så er det faktisk nemt at tilbyde de ekstra muligheder på din webshop. Shipmondo gør det muligt for dig at tilbyde alle de populære transportører - du skal blot have en gratis konto.

Derfor giver det også mening, at 47% af de danske webshops samarbejder med to eller flere transportører for at skabe en konkurrencemæssig fordel.

Flere online returneringer

Vi har oplevet stor efterspørgsel af online retur-løsninger, der både gør det nemt for virksomheden og kunden i 2020. Da covid-19 virussen ramte Danmark i marts, steg online salget voldsomt - og med flere salg og ordrer, så kom der også flere returneringerne. Derfor så vi også en stigning i antallet af returforsendelser gennem Shipmondos Returportal i månederne efter nedlukningen, april og maj.

returpakker 2020 Kilde: Shipmondo, antal returforsendelser gennem online returportal

I december er vi vant til at se en markant stigning i antallet af returneringer. Det kan forklares med de store shopping-dage i november, nemlig Black Friday og Cyber Monday, hvor danskernes betalingskort gløder. Eksplosive stigningerne i antallet af ordrer på webshops i slutningen af november forårsager, at der også kommer en vækst i antallet af returneringer i følgende måneder.

Denne forbrugsfest bliver også startskuddet til julehandlen, og når juleaften er veloverstået og papiret er flået af pakkerne, så vil der utvivlsomt være pakker, der skal returneres igen. Derfor ser vi også en stor mængde af returpakker i januar.

Vi kan allerede nu løfte sløret for januar 2021, og her ser vi et niveau af returforsendelser, som vi hidtil ikke har set før. Nedlukningen af butikker har forårsaget, at forbrugerne og butikker har tyet til online løsninger og enorme mængder af returneringer er håndteret gennem returportaler.

E-handlen 2021: Hvilke fragt-tendenser kan vi forvente?

Første del af 2021 afspejler på mange måder udviklingen i 2020. Nedlukninger, restriktioner og fokus på smittespredning har fyldt i det offentlige rum, og derfor har forbrugsmønstret i årets første kvartal mange fællestræk med det foregående år. Men vaccinerne er undervejs og genåbningerne er påbegyndt, så det giver mening at spå lidt om fremtiden.

Vi har kigget ind i de fragt-tendenser, som vi ser vil præge e-handelsmarkedet i 2021.

Andre analyser:

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid

Går Temu og Shein også ind og tager en bid af jeres kundekartotek? Gør fragt og levering til jeres konkurrencefordel.

09/10/2024
Nyheder
Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys

Vi har netop udgivet Shipmondo.dev for at lette arbejdsprocessen for vores API-kunder.

08/10/2024
Nyheder
Transportørernes julefrister 2024
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes julefrister 2024

Vi giver dig her en oversigt over transportørernes julefrister 2024, så du kan få dine pakker frem til juleaften.

08/10/2024
Tips