På denne side
I en tid, hvor asiatisk madkultur vinder indpas i danske køkkener, har Pandasia gjort det til deres mission at bringe autentiske asiatiske smagsoplevelser tættere på danskerne.
Siden virksomhedens start i 2019 har stifter, AnhDu Vu, gjort det nemt og tilgængeligt for alle at tilberede alt fra den populære Pho-suppe til sushi, Cà Ri Gà og meget mere – alt sammen leveret hurtigt, sikkert og direkte til døren med hjælp fra Shipmondo.
Pandasia startede som en iværksætterdrøm med en-mands-lagerstyring fra børneværelset og en container i baghaven. Men den spæde plads blev hurtigt udskiftet med store lagerlokaler spredt over 600 kvm lagerplads, hvor 16 medarbejdere i dag knokler for at plukke, pakke og sende smagen af Asien til de mange kunder, der lægger en ordre - igen og igen.
Med fokus på effektivisering og automatisering af pluk- og pakkeprocesser har vi transformeret vores operationer fra rod og ineffektivitet til en strømlinet og moderne logistikinfrastruktur. Denne udvikling har været nødvendig for at holde trit med en konstant opadgående vækstkurve og for at sikre, at vi fortsat kan levere en exceptionel service til vores kunder, fortæller AnhDu.
En problemfri logistikløsning
Pandasia bruger Shipmondo som deres centrale ordre- og fragtsystem. Hver ordre, der tikker ind på webshoppen, bliver håndteret gennem Shipmondos Ordrehåndtering og Digitale Plukruter, hvor medarbejderne effektivt kan plukke, pakke og sende ordrerne – alt sammen med minimal fejlmargin.
AnhDu fremhæver især den tid, de sparer ved at kunne printe labels hurtigere end de kan blinke, takket være Shipmondos Automatiske udskrivning.
Shipmondo er fundamentet for vores logistik og distribution. Det giver os en mere effektiv arbejdsdag, hvor alle processer, fra ordre til levering, er centraliseret og automatiseret. Systemet gør det muligt for os at holde fokus på kerneaktiviteter uden unødige forstyrrelser, fortæller AnhDu Vu.
For Pandasia har det skabt stor værdi, at de har kunne samle alle deres logistiske processer i ét system, så de dels sparer tid og ressourcer, og dels øger deres produktivitet og effektivitet markant.
Alt-i-én-løsning
For AnhDu og hele teamet bag Pandasia har det været vigtigt, at Shipmondo kan håndtere deres behov for logistikstyring på en måde, der både er effektiv og skalerbar.
Det allerbedste ved Shipmondo er uden tvivl deres alt-i-en løsning. Systemet tillader os at håndtere alt fra ordrebehandling og forsendelse, til tracking af pakker. Alt sammen gennem én platform. Det gør vores daglige operationer mere strømlinede og minimerer risikoen for fejl, samtidig med at det øger effektiviteten i alle leddene af vores forsyningskæde, fortæller AnhDu Vu.
Pandasia bruger foruden Shipmondos Ordrehåndtering, Digitale Plukruter, Returportal og Personlige beskeder også Fragtmodulet, som er med til at give deres kunder rig mulighed for at vælge leveringsmuligheder, der passer til deres behov, når de når til checkout på webshoppen. Noget, som er med til at skabe en tilpasset og tilfredsstillende købsoplevelse for kunderne.
Effektive pluk og pak processer
Pandasia har 7-8 lagermedarbejdere på arbejde hver dag til at håndtere omkring 180 ordrer dagligt ved hjælp af Shipmondos digitale plukruter, som skræddersyr den mest effektive plukrute til hver medarbejder. De har placeret mindre og de mest populære varer på de første hylder på plukruten og de store varer til sidst i reolrækkerne, så de kommer bedst og mest effektivt gennem lageret.
Når lagermedarbejderne skal håndtere ordrerne i forbindelse med deres pluk og pak-processer, gør de brug af Shipmondos filtrering af ordrer. De har eksempelvis lavet filtre, der deler ordrerne op efter transportør, Click and Collect, varer over og under et bestemt antal, ordrer med kommentarer og ordrer på pause. På den måde kan medarbejderne nemt og effektivt håndtere de pågældende ordrer.
Hver medarbejder kan plukke og håndtere op til 12 ordrer ad gangen, som herefter gøres klar til forsendelse og afhentning hos de transportører, som Pandasia samarbejder med. Når pakken er sendt, genererer Shipmondo automatisk trackinginformation ved hjælp af personlige beskeder, som sendes til kunden, så de kan følge pakkens rejse.
Fra fejlrate på 2% til 0,5%
Shipmondo har ikke kun hjulpet AnhDu og hans ansatte med at effektivisere logistikken, men også med at optimere medarbejdernes præstation. Ved hjælp af Shipmondos digitale plukruter kan Pandasia nemlig håndtere flere ordrer ad gangen, minimere fejlpluk og forbedre medarbejdernes performance ved at anvende Shipmondos Plukrute Analyse.
AnhDu forklarer:
Vi har set en markant forbedring i vores plukketid efter at have skiftet fra manuelt pluk til digitale plukruter. Vi er gået fra på 9 timer at kunne plukke 34 ordrer til nu at kunne plukke op til 252 ordrer på samme tid ved hjælp af Shipmondos digitale plukruter.
I Pandasias tidligere dage plukkede de 34 ordrer om dagen. Pandasias kundesegment køber ofte mange forskellige asiatiske varer ad gangen. Mange af de varer er små, og det kunne derfor tage lang tid at plukke alle ordrer. Derfor blev Pandasia nødt til at genoverveje deres plukløsning og lageropbygning for at kunne følge med efterspørgslen. Det betød, at de skiftede fra at bruge en plukløsning med pluksedler, hvor de altså udskrev én plukseddel per ordre og gik hen til den enkelte vares placering i mere eller mindre vilkårlig rækkefølge til digitale plukruter, hvor de i dag får en digital plukruteliste, som er sorteret efter varernes placering. Med digitale plukruter får Pandasia billeder af varerne, så de kun skal igennem lageret én gang, fordi de kan plukke 12 alle ordrer på samme rute.
Udover, at Pandasia har forbedret deres ordrebehandlingseffektivitet, har de også reduceret deres fejlpluk fra en fejlrate på 2% til en fejlrate på blot 0,5%. Det er en betydningsfuld omkostningsreduktion, som de tydeligt kan mærke ved at spare penge, undgå behov for overarbejde og ved at øge kundetilfredsheden.
Faktisk har den data, som Pandasia får adgang til gennem Shipmondos analyseværktøjer, også skabt en sjov og intern konkurrence blandt lagermedarbejderne om, hvem der kan pakke flest ordrer på en dag. Medarbejderne kan nemlig følge med i medarbejderperformance på lageret og se, hvor mange og hvor hurtigt, de hver især plukker ordrerne.
Analyseværktøjerne er altså ikke blot med til at holde effektiviteten og motivationen oppe blandt lagermedarbejderne, men er også et godt værktøj for AnhDu til at tage datadrevne beslutninger omkring både medarbejdere og varernes placeringer. Og så gør det heller ikke noget, at Shipmondo har et brugervenligt interface:
For vores medarbejdere, herunder mange ungarbejdere, er Shipmondos system nemt at lære og bruge, hvilket gør det muligt for dem at arbejde mere selvstændigt og med mindre stress. Dette skaber en mere tilfredsstillende arbejdsdag og øger medarbejdertilfredsheden, fortæller AnhDu.
Ikke blot et system, men en samarbejdspartner
For Pandasia har Shipmondo været en afgørende faktor for deres positive drift og vækst. Og det er der flere årsager til. Ifølge AnhDu skyldes det blandt andet Shipmondos kundeservice, der altid er klar til at hjælpe og løse enhver udfordring hurtigt og effektivt. En anden faktor er Shipmondos udviklingsteam, som er lydhøre over for Pandasias behov og udfordringer.
Pandasia var en af de kunder, der tidligere på året eksempelvis oplevede et behov for at kunne pause ordrer.
Behovet for at kunne pause en ordre opstod, da vi sommetider ikke kunne finde en specifik vare til en ordre, eller hvis ordren ikke var på lager. Og det har Shipmondo været så lydhøre overfor, at deres udviklere har gjort det muligt at pause en ordre, når man bruger Shipmondos ordrehåndtering, fortæller AnhDu.
Skalering med Shipmondo
Pandasia har haft fart på fra start! Og de er stadig i fuld gang med at udvide lagerpladsen, øge antal forsendelser og indtage helt nye markeder.
Spørger man AnhDu, om det er muligt fortsat at vækste virksomheden sammen med Shipmondo, er der ingen tvivl:
Shipmondo tilbyder også fremragende skaleringsmuligheder, hvilket gør dem til en ideel partner, som vi kan vokse sammen med. Dette bliver særligt vigtigt, da vi forbereder os på at udvide vores aktiviteter til Sverige. Vi er overbeviste om, at Shipmondo vil være en vigtig del af denne rejse og hjælpe os med at opnå succes på det svenske marked, fortæller AnhDu.
Hvis jeres virksomhed også overvejer at have Shipmondo med som partner på vækstrejsen, kan I læse flere af vores cases.