Indlæser...

Guide: Vælg betalingsløsning til jeres Shopify-webshop

Tea Krestine Johansen
af Tea Krestine Johansen 11/10/2022

Vi guider jer igennem vilkår og priser på markedet, når I skal vælge den bedste og billigste betalingsløsning til Shopify.

Guide: Vælg betalingsløsning til jeres Shopify-webshop

På denne side

Det kan være svært at finde rundt i junglen af betalingsløsninger til Shopify. Der gælder forskellige transaktionspriser, procentsatser og tredjeparts-gebyrer. Der er fordele og ulemper ved at bruge Shopify’s egen betalingsløsning, Shopify Payments.

Og I vil gerne i gang med en billig løsning, som ikke sluger al jeres profit i skjulte gebyrsatser. Samtidigt vil I gerne tilbyde jeres kunder at kunne betale med både Dankort og MobilePay i checkout. Rammer jeg rigtigt?

Har I ikke Shopify? Så tjek vores generelle betalingsguide.

Vi giver jer her en oversigt over jeres muligheder i Shopify, så I kan komme godt i gang med den bedste løsning for jer.

Hvad er Shopify Payments?

Shopify Payments er Shopify’s egen betalingsløsning, der gør det nemt for Shopify-brugere at komme i gang med at modtage betalinger. Det er en samlet løsning, så I kan ikke adskille gateway og indløsning, hvis I på sigt skulle få en mere attraktiv aftale på gateway eller indløsning med en tredjepart. Shopify Payments kan være en udmærket løsning til jeres behov, hvis I kun skal modtage betalinger fra Visa og MasterCard.

Udfordringen for mange danske webshops er dog, at mange gerne også vil kunne tage imod det rene Dankort, som stadig er brugt i Danmark. Samtidigt vil mange danske webshops også gerne kunne tilbyde MobilePay som betalingsmetode, som er en af danskernes mest foretrukne måder at betale online og kan være med til at hæve konverteringen.

Vi forklarer, hvordan I kan tilbyde både Dankort og MobilePay på jeres Shopify-webshop herunder, og hvad I skal være opmærksom på i valget af betalingsløsning.

Hvad koster Shopify Payments?

Prisen for at tage imod betalinger online med Shopify Payments varierer efter jeres abonnement og landet, hvori kortholders kort er udstedt. Prisen består af en procentsats af transaktionsbeløb + en fast pris pr. transaktion foruden jeres Shopify abonnement.

BasicShopifyAdvanced
Europæiske kort1,9% + 1,80 kr.1,8% + 1,80 kr.1,6% + 1,80 kr.
Internationale kort2,9% + 1,80 kr.2,8% + 1,80 kr.2,6% + 1,80 kr.

Har I mange transaktioner og store ordrebeløb, så kan det give mening for jer at opgradere abonnementet for at opnå en billigere pris. I vil samtidigt opnå flere fordele og låse op for flere funktioner i jeres Shopify plan.

Men I kan ikke modtage betalinger med det rene Dankort eller tilbyde MobilePay som betalingsmetode med Shopify Payments.

MobilePay og Dankort på Shopify

Hvordan får vi MobilePay på Shopify?

MobilePay er danskernes foretrukne mobil-betalingsmetode og flittigt tilvalgt på mange danske webshops, fordi det er nemt for slutkunden at swipe en handel i hus.

Shopify Payments understøtter ikke MobilePay som betalingsmetode, og derfor kan I kun tilvælge denne betalingsmetode, hvis I også benytter en tredjeparts-gateway - altså en anden gateway end Shopify Payments.

Hvordan kan vi tage imod Dankort på Shopify?

Nets Danmark har monopol på at indløse det rene Dankort, og det er derfor nødvendigt at have en indløsningsaftale med Nets Danmark for at kunne tage imod online betalinger med det rene Dankort. Langt de fleste har dog i dag et betalingskort Visa/Dankort, der både kan indløses både som et Visa-kort og et Dankort.

Shopify Payments understøtter ikke andre indløsningsaftaler end deres egen, heller ikke Nets Danmark, og derfor er en tredjeparts-gateway jeres redning. I kan nemlig vælge at tilbyde kortbetalinger gennem tredjeparts-gatewayen, der foruden VISA og MasterCard også understøtter Dankort.

Betalingsgateway til Shopify webshop

Ønsker I en betalingsgateway, som kan tage imod Dankort-betalinger og/eller MobilePay, så skal I benytte en tredjeparts-gateway.

Hvad koster en tredjeparts-betalingsgateway til Shopify?

Shopify ønsker, at deres brugere benytter Shopify Payments, derfor koster det en procentsats, hvis I ønsker et alternativ. Procentsatsen varierer afhængig af jeres Shopify-abonnement;

BasicShopifyAdvanced
Tredjeparts-gebyr2%1%0,6%

Der skal altså ikke mange transaktioner til gennem jeres tredjeparts-gateway, før det kan betale sig for jer at opgradere jeres abonnement. Læs mere på Shopifys side.

Samtidigt har Shopify for nylig indført et servicegebyr på 0,40% af transaktionsbeløbet, der skal betales af tredjeparts-gatewayen. Det betyder, at mange tredjeparts-gateways er nødsaget til at nytænke deres priser for at bibeholde lidt forretning. Derfor kan I meget vel forvente, at de 0,40%, som Shopify pålægger gateway-udbyderen, på sigt bliver en udgift for jer som bruger, enten i form af en direkte eller indirekte udgift.

Når I skal vælge tredjeparts-gateway, skal I derfor være opmærksom på, om dette gebyr allerede er indregnet i indløsningspriserne, eller om I kan forvente, at det kommer på sigt. Spørg jeres gateway-udbyder.

Shopify Payments vs. tredjepartsudbyder

Ønsker I at benytte en tredjepartsudbyder som betalingsløsning på Shopify, så skal der regnes en smule. Lad os tage udgangspunkt i, at I kan forhandle en indløsningspris på 1,2% for indenlandske betalinger og en gateway-pris på 1 kr. pr. transaktion.

Har I et Advanced Shopify-abonnement, så er regnestykket simpelt;

  • Prisen med Shopify Payments vil være 1,6% + 1,80 kr./transaktion på europæiske kort.
  • Prisen med tredjepartsløsningen vil derimod være 1,2% + 0,6% + 1 kr./transaktion på indenlandske kort, hvor de 0,6 % er tredjeparts-gateway gebyr til Shopify.

Dermed er priserne stort set ens, men med en tredjepartsudbyder kan I tage imod Dankort-betalinger og betalinger via MobilePay.

Har I et Basic eller Shopify abonnement, så er der flere faktorer, som I bør overveje i jeres valg af betalingsløsning foruden pris.

Den bedste betalingsløsning for Shopify-webshops?

Det er med at holde tungen lige i munden. Og der er flere ting, som I bør overveje i valget af betalingsløsning til Shopify.

  1. Er MobilePay afgørende for jeres salg/omsætning på det danske marked?
  2. Hvilket abonnement har I på Shopify? Kan det svare sig at opgradere?
  3. Har I selv en attraktiv indløsningsaftale?

1. Er MobilePay afgørende for jeres salg?

MobilePay er som sagt en uhyre populær betalingsmetode for danskerne. Sælger I derfor til private på det danske marked (B2C), så bør I kraftigt vurdere, om det ikke vil skabe ekstra omsætning for jer at tilbyde betaling via MobilePay. Den ekstra omsætning skal kunne overstige den ekstra omkostning, det vil være, at tilføje en tredjeparts-gateway til jeres Shopify-shop.

Vurderer I, at det ikke er nødvendigt for jer at tilbyde MobilePay, så kan I alligevel undersøge, om I kan forhandle en indløsningspris og gateway-pris, som er billigere end det, som Shopify Payments tilbyder jer i jeresabonnement. Vær opmærksom på, at tredjeparts-gateway gebyret fra Shopify også skal kunne dækkes.

2. Bør I opgradere jeres Shopify-abonnement?

Har I mange transaktioner, eller er jeres gennemsnitlige ordrebeløb højt? Så kan det måske betale sig at opgradere jeres Shopify-abonnement.

Det samme gælder, hvis I benytter en tredjeparts-gateway, så falder tredjeparts-gateway gebyret fra Shopify markant, når I opgraderer Shopify-abonnementet. Opgraderer I til Advanced, så betaler I kun 0,6 % i tredjeparts-gebyr.

Samtidigt vil I, i det nye Shopify-plan, få adgang til en række ekstra fordele og funktioner.

3. Har I selv en attraktiv indløsningsaftale?

Har I forhandlet og ønsker at benytte jeres egen indløsningsaftale? Så kan I ikke benytte Shopify Payments, og I skal finde en tredjeparts-gateway, der understøtter jeres indløsningsaftale.

Håndtér betalinger effektivt

Uanset hvilken betalingløsning, I vælger til jeres Shopify-webshop, så skal det daglige arbejde med betalinger glide. Det optimale setup er en løsning, hvor hævning af betalinger indgår som en integreret del af plukarbejdet.

Shipmondo Ordrehåndtering er en effektiv løsning. Hæv automatisk penge, når I håndterer jeres ordrer f.eks. når I afslutter et pluk på lageret (understøtter også opdeling af leverance, hvis en vare er udsolgt og meget mere).

Bruger I meget tid på at håndtere jeres returneringer i dag? Effektivisér jeres returhåndtering og refundér nemt penge, når en ordre eller vare kommer retur.

Læs meget mere om Shipmondo Ordrehåndtering og fordelene her.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid

Går Temu og Shein også ind og tager en bid af jeres kundekartotek? Gør fragt og levering til jeres konkurrencefordel.

09/10/2024
Nyheder
Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys

Vi har netop udgivet Shipmondo.dev for at lette arbejdsprocessen for vores API-kunder.

08/10/2024
Nyheder
Transportørernes julefrister 2024
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes julefrister 2024

Vi giver dig her en oversigt over transportørernes julefrister 2024, så du kan få dine pakker frem til juleaften.

08/10/2024
Tips