Indlæser...

Guide til Tarif og HS-koder: Find din varekode til told

Tea Krestine Johansen
af Tea Krestine Johansen 29/03/2021

En komplet guide til hvordan du finder dine varekoder til told ved eksport og import i SKATs system eVITA og TARIC.

Guide til Tarif og HS-koder: Find din varekode til told

På denne side

Det kan være en jungle at finde de rigtige tarifkoder og HS-koder, der skal noteres i dine tolddokumenter, når du skal importere eller eksportere varer fra eller til et land uden for EU. Koderne bruges til at bestemme, hvordan en vare skal toldbehandles ift. told, skat, afgifter og øvrige bestemmelser.

Der findes endda flere navne på de koder, der beskriver din vare, som du måske støder på i din søgen efter den rigtige kode. Varekoden, som du skal bruge, kaldes nemlig også en tarifkode eller helt simpelt en toldkode.

Varekoder: En introduktion

Varekoden er opdelt af flere numre, der stammer fra forskellige systemer. Varekoden består af otte cifre, når du skal sende en vare som eksport, mens den ved import består af ti cifre.

De første seks tal kommer fra det internationale HS-system, der står for Harmonized System. Derfor bliver den første del, de første seks tal, også kaldt for en HS-kode. Hertil kommer det syvende og ottende tal i din varekode, der kommer fra EU’s varenomenklatur, der kaldes KN (Kombineret Nomenklatur), der er EU’s integrerede toldtarif, og den afgør bl.a., om der er toldsuspension, mulighed for toldnedsættelse eller antidumpingtold, når du importerer fra tredjeland.

Typisk kender din leverandør den korrekte tarifkode, som du skal bruge, men hvis ikke det er tilfældet, eller du selv producerer dine varer til eksport, så skal du selv finde din varekode. Det er derfor vigtigt at have styr på HS-kode og KN (og TARIC), som altså er toldkoder, der tilsammen udgør din tarifkode.

Toldstyrelsen har ret til at efteropkræve den manglende told, såfremt du ikke bruger den korrekte varekode og derfor har betalt et forkert toldbeløb. Det er derfor vigtigt, at du kan finde de rigtige varekoder.

Derfor vil vi nu kigge nærmere på, hvordan du finder din varekode. Du kan læse mere om definitionen af tarifkoder og HS-koder i vores ordbog.

Sådan finder du din varekode til told:

Først og fremmest så skal du kende produktet, som du ønsker at finde varekoden til. Du kan med fordel klarlægge disse punkter;

  • Hvad er varen?
  • Hvad er varen fremstillet af?
  • Hvordan foreligger det? Altså er varen i adskilt eller samlet stand? Er den pakket sammen med andre varer eller individuelt pakket?
  • Hvordan virker det/Hvad anvendes det til? Formålet med varen

Når du har gjort dig disse overvejelser, så kan du langt nemmere finde den korrekte varekode. Du finder din varekode i SKATs elektroniske system; eVITA.

Sådan finder du din varekode i eVITA:

eVITA er et opslagsværk på SKATs hjemmeside, som du kan bruge til at finde din varekode. Du kan tilgå eVITA her.

Her finder du et overblik over den første klassificering, nemlig hvilket kapitel, som din vare hører under.

Guide: Find tarifkode i evita

Det nogle overordnede kategorier, der under hvert kapitel deler sig i mange grene. For simpelhedens skyld, så lad os benytte et eksempel. Vi ønsker at finde varekoden for fotorammer i træ.

Derfor vælger vi først kapitlet; Træ, kork, papir, pap og varer deraf; varer af flettematerialer - Kap 44-49.

Guide: Find tarif kode

Herefter skal varen yderligere klassificeres i de næste kategorier: Her bliver materialet af varen centralt; Du ved, at dine rammer bliver lavet af træ, og derfor skal du vælge: 44.00: TRÆ OG VARER DERAF; TRÆKUL

Guide: Find HS kode

Nu skal din vare yderligere inddeles; denne gang i forhold til hvordan varen er forarbejdet. I tilfældet med fotorammer af træ, så er varen forarbejdet, og den sidste kategori: Forarbejdede varer af træ vælges.

Guide: Find varekode skat

Her dukker flere muligheder op af forarbejdede varer af træ, og vi vælger; 44.14 Trærammer til malerier, fotografier, spejle eller lignende genstande.

Guide til evita

Her kommer to muligheder, hvor træsorten skal yderligere specificeres, da der gælder særlige bestemmelser for tropiske træsorter. Ved at trykke på det lille pinke “B” får vi yderligere oplysninger om bestemmelser. Vi kan her læse, at tropiske træsorter dækker en lang liste herunder afrikansk mahogni, rosenpalisander og teak.

Klikker vi på de to tarifkoder, 4414.00.10.00 og 4414.00.90.00, så får vi information om bl.a. toldsatsen, der for andet træ er 0%, mens den for tropiske træsorter er 2,5% ved import.

Evita toldsats

Toldsatsen bestemmes af SKAT, og der findes både en styk told, hvor afgiften er pr. vare og en værditold, hvor afgiften er en procentsats af varens samlede værdi. I tilfældet med import af tropiske træsorter så er det en værditold på 2,5% af varens samlede værdi.

Du kan finde yderligere oplysninger om toldsatser, toldsuspension, mulighed for toldnedsættelse eller antidumpingtold på dine importvarer i TARIC-systemet, der er et godt supplement til eVITA. I TARIC slår eventuelle ændringer i kraft med det samme, og du kan finde yderligere informationer, når du først kender din varekode.

Har du brug for råd eller sparring omkring told og fragt? Du er altid velkommen til at kontakte os hos Shipmondo for at høre mere. Du kan også oprette en gratis Shipmondo-konto og gøre håndteringen af dine tolddokumenter nemmere.

Eksempel på brug af eVITA og TARIC: Import fra Nepal

Du har fået har en god idé; lad os sige, at du ønsker at importere sweatere i både bomuld og uld til kvinder i dit helt eget design. Du har fundet en leverandør i Nepal, som kan klare opgaven, og de har første batch af sweatere klar. Dem ønsker du at importere til Danmark, og du skal stå for bookingen af fragt. Hertil skal tolddokumentet oprettes, og du har brug for at kende varekoden.

Du bruger først eVITA for at finde din tarif-kode: Du finder varekoden for bomuld-sweatere til kvinder: 6110.20.99 00 med en toldsats på 12%.

Vejen dertil: KAPITEL 61 - BEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGENSTANDE, AF TRIKOTAGE; Sweatere, pullovere, cardigans, veste og lignende varer, af trikotage; Af bomuld; Andre varer; Til kvinder og piger

Og varekoden for sweatere af uld til kvinder: 6110.11.90 00 med en toldsats på 12%.

Vejen dertil: KAPITEL 61 - BEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGENSTANDE, AF TRIKOTAGE; Sweatere, pullovere, cardigans, veste og lignende varer, af trikotage; Af uld eller fine dyrehår; Af uld; Andre varer; Til kvinder og piger

Nu har du varekoderne klar, så kan du anvende TARIC opslagsværket til at undersøge, om der er specielle vilkår, der gælder for import af uld- og bomulds sweatere fra Nepal. Det kunne eksempelvis være, om der er toldnedsættelse.

Du kan både slå det op i SKATs toldtarif og EU’s toldtarif.

I tilfældet med varenummeret til uldsweatere, 6110119000, så kan du blandt andet læse om bestemmelser og forklaring for import af dyre-materialer;

  • Markedsføring og indførsel i eller udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, er forbudt.
  • Sælprodukter må kun bringes i omsætning på markedet, hvis de er ledsaget af et attesteret dokument eller en skriftlig importanmeldelse og et dokument, der beviser hvor produkterne er erhvervet
  • Du kan herudover læse øvrige betingelser for indførsel varer fra tredjeland og toldsatser, der er afhængig værdien, mængde mm.

Herefter er du klar til at booke din fragt og udfylde din tolddeklaration. I Shipmondo danner vi automatisk din tolddokumenter ved bestilling af fragt til tredjelande uanset, om du ønsker at importere eller eksportere. Du skal blot udfylde toldinformationen elektronisk:

Indtast tarifkode i Shipmondo import

Herefter vil der blive dannet en handelsfaktura eller proformafaktura, som du skal vedlægge din forsendelse fysisk eller elektronisk. Fakturaen fra Shipmondo giver alle de nødvendige information til toldbehandlingen.

Skal du sende importere en vare fra Nepal, så kan du i Shipmondo bruge din egen fragtaftale med DHL Express eller GEODIS og nemt få styr på din told, når du booker forsendelser på tværs af transportører. Det er gratis at oprette en konto, og du kan kvit og frit teste vores platform.

Eksempel på brug af eVITA og TARIC: Eksport til Norge

Du fremstiller dine egne speciallavede møbler i din forretning, og en norsk kunde ønsker at bestille et af dine skriveborde til hjemmekontoret til en værdi på 3.000 DKK. Norge er ikke en del af EU-fællesskabet, og derfor skal din vare toldbehandles, og du har brug for at kende din varekode for at kunne eksportere og sende skrivebordet til din norske kunde.

Du bruger først eVITA for at finde din tarif-kode for skriveborde: 9403.30.11 00 med en toldsats på 0%. Vejen dertil: KAPITEL 94 - MØBLER; SENGEBUNDE, MADRASSER, DYNER, PUDER OG LIGN.; LAMPER OG BELYSNINGSARTIKLER, IKKE ANDETSTEDS TARIFERET; LYSSKILTE, NAVNEPLADER MED LYS OG LIGNENDE VARER; PRÆFABRIKEREDE BYGNINGER; Andre møbler og dele dertil; Møbler af træ, af den art der anvendes i kontorer; Af højde 80 cm og derunder; Skriveborde

I SKATs eVITA står der ingen yderligere bemærkninger, og en toldsats på 0%.

Slår du varekoden op i tariffen, så finder du to fodnoter, der beskriver at varen er omfattet af EU’s tømmerforordning ved import samt et forbud mod at importere varer med oprindelse på Krim eller i Sevastopol til EU. Se mere information i toldtariffen.

I dette tilfælde er der hverken tale om import og heller ikke Krim eller Sevastopol som oprindelsesland.

Du kan derfor nu oprette dine tolddokumenter. I Shipmondo udfylder du elektronisk toldinformationen:

Indtast tarifkode i Shipmondo eksport til Norge

Herefter kan du downloade en handelsfaktura og vedlægge ved din forsendelse. Du kan i vores ordbog læse mere og se et eksempel på en handelsfaktura og proformafaktura.

Skal du sende en forsendelse til Norge, så kan du i Shipmondo både bruge vores fragtaftale med PostNord, hvor du kan sende pakker, og DHL Express, hvor du både kan sende pakker, paller og gods til Norge.

Se alle vores priser på din konto under Forsendelser > Priser.

Vil du læse spændende cases med virksomheder, der sender til Norge eller fra Norge? Så tjek vores blog her.

Er du i tvivl, om du har den rigtige varekode?

Hvis du er i tvivl om hvilken klassificering, som din vare skal placeres under, så skal du altid tage direkte kontakt til SKAT, der kan rådgive og vejlede dig.

Du kan desuden gå på opdagelse i EBTI, der står for European Binding Tariff Information og er en database over bindende tariferingsoplysninger - også kendt som BTO.

Her kan virksomheder ansøge om om en bindende tariferingsoplysning, som betyder, at virksomheder får en bindende klassificering og varekode til det pågældende produkt.

Det er gratis at søge om en BTO, men behandlingstiden kan være lang.

Told og tarifkoder i Shipmondo

Som vist i de to eksempler ovenover, så kan du i Shipmondo nemt udfylde dine toldpapirer elektronisk og printe sammen med din pakkelabel. Du skal blot kende din vare og tarifkode, så er told og toldbehandling ikke en udfordring.

I Shipmondo kan du sende til hele verden og med den simple told-udfyldelse, så kan du lynhurtigt komme i gang med at eksportere til alverdens lande. Book fragt direkte i Shipmondo eller saml alle dine fragtaftaler. Vi har samarbejder med +40 transportører, så du kan nemt booke fragt med flere forskellige transportører på tværs af landegrænser – det hele fra én samlet løsning. Opret en gratis konto og test Shipmondo-platformen med det samme.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Støt Julemærkefonden med Shipmondo
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Støt Julemærkefonden med Shipmondo

Vi har igen i år indgået et samarbejde med PostNord om julemærker på pakkelabels. Støt julemærkehjemmene gratis gennem Shipmondo.

29/11/2024
Tips
Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API

Med Shipmondo som deres fragtmotor, har Trendhim udvidet deres forretning til over 25 markeder verden over.

22/11/2024
Cases
En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien

Pandasia er blevet et af Danmarks førende asiatiske online supermarkeder, og de bruger Shipmondo til at skabe en gnidningsfri købsoplevelse – lige fra checkout til levering.

19/11/2024
Cases