
Sofie Møller
Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

På denne side
En komplet guide om betalingsløsninger og de overvejelser, som I skal gøre jer, når I vælger betalingsgateway og indløsning til jeres webshop.
Skal I til at vælge betalingsløsning til jeres nye webshop? Eller dækker jeres nuværende betalingsløsning ikke jeres behov?
Så er I havnet det rigtige sted. Vi giver jer her en komplet guide til valg af betalingsløsning og alle de overvejelser, som I bør gøre jer.
Vi starter dog lige med at få de overordnede betalings-begreber på plads.
En betalingsløsning gør det muligt for jer at tage imod online betalinger på jeres webshop. En betalingsløsning er derfor vigtig, når I skal drive og sælge varer på jeres webshop. En betalingsløsning består at to dele;
I kan som udgangspunkt ikke undvære eller selv lave en betalingsløsning. I jeres søgen efter en betalingsløsning skal I derfor vælge en betalingsudbyder. En betalingsudbyder hjælper jer med at tage imod betalinger på jeres webshop og stiller software til jeres webshop og evt. indløsningsaftaler til rådighed for jer.
En betalingsgateway er selve betalingsvinduet, hvori jeres kunde indtaster kortoplysningerne. Det er også jeres betalingsgateway, der sørger for at opstille jeres betalingsmetoder, som f.eks. kortbetaling med Visa, Mastercard og Dankort eller MobilePay og Viabill i jeres betalings-checkout.
I får adgang til en merchant-konto af jeres betalingsgatewaysudbyder, hvor I kan administrere alle betalinger, der er foretaget gennem jeres betalingsgateway.
Når en betaling skal gå igennem på jeres webshop, så sender betalingsgatewayen de indtastede kortoplysninger videre til indløseren, som verificerer beløbet på kundens bankkonto, inden betalingen endeligt godkendes.
Læs meget om det i vores artikel: Hvad er en betalingsgateway?
I indgår en aftale med en indløser for at kunne tage imod betalinger. Det er indløseren, der praktisk sørger for, at transaktionsbeløbet kan flyttes og bliver flyttet fra jeres kundes bank til jeres virksomhedskonto, når I hæver beløbet i jeres ordrehåndtering.
Der er høje krav til indløseren i form af sikkerhed og lovgivning, og derfor skal I som en del af aftalen også overholde en del krav på jeres webshop for at kunne indgå en indløsningsaftale.
Læs meget om det i vores artikel: Hvad er en indløsningsaftale?
I kan selv vælge en betalingsgateway og en indløser efter ønske. Men skal I hurtigt i gang med jeres webshop, så er det en fordel at vælge en betalingsudbyder, der tilbyder både betalingsgateway og en eller flere indløsningsaftaler. Det kaldes en one-stop betalingsløsning.
Foruden tempoet i opstartsfasen, så er det også en fordel ift. support og rådgivning af opsætning, så I kun skal henvende jer ved ét kontaktpunkt. En one-stop betalingsløsning vil også gøre administrationen ift. fakturaer nemmere, da I typisk kun vil modtage en faktura på månedsbasis.
I skal sikre jer, at jeres one-stop betalingsløsning er fleksibel og tillader, at I selv kan forhandle indløsningsaftaler, når I får transaktionsvolumen til det. Kan I ikke tilføje jeres egne indløsningsaftaler, så kan det blive en stor ulempe for jer på sigt.
Men det gælder f.eks. ikke Shopify Payments - Shopifys egen betalingsløsning. Shopify tillader ikke, at I kan aktivere jeres egne aftaler; I kan kun bruge Shopifys indløsning med Shopify Payments. Det betyder, at I f.eks. ikke kan tage imod Dankort-betalinger på jeres Shopify-webshop, og I kan heller ikke tage imod betalinger med MobilePay.
Det er der dog en løsning på. I skal nemlig have fat i en tredjepart-betalingsløsning. Det vender vi tilbage til lidt senere i bloggen.
Der kan være mange penge at spare, hvis I vælger den rigtige betalingsløsning fra start. Der er mange parametre, som I bør overveje i jeres valg af betalingsløsning - én af dem er selvfølgelig pris.
Mange betalingsløsninger tager et månedligt abonnement for betalingsgatewayen og derudover en pris pr. transaktion. Selvom I ikke har nogle transaktioner, så skal I betale en månedlig pris. Derudover tager mange betalingsgateways en svimlende startpris pr. transaktion på 4-5 kr.
Indløsningspriserne kan også variere fra 1,2% til over 2% af transaktionsbeløbet hos nogle betalingsudbydere.
Men der er flere priser, som I bør kigge efter i jeres valg af betalingsløsning.
I skal også holde andre gebyrer for øje, når I vælger betalingsløsning. Det gælder f.eks. priser for;
Nogle udbydere tager et fast gebyr for hvert 3D Secure opslag, som er et lovkrav på de fleste kortbetalinger. Der er også betalingsudbydere, der tager op til 19 kr./md for at brande deres checkout og betalingsgateway.
Har I en Shopify webshop? Så bør I også spørge jeres betalingsudbyder, om Shopifys administrations- / servicegebyr til tredjepart-betalingsgatewayen viderefaktureres til jer som kunder. Gebyret kan også gå under andre navne f.eks. authorisationsgebyr.
Når I skal vælge betalingsløsning til jeres webshop, så er det vigtigt, at I gør jer overvejelser om, hvilke betalingsmetoder, I ønsker. I skal nemlig tjekke, at jeres betalingsgateway understøtter disse.
I Danmark er særligt disse populære;
Kortbetalinger:
Øvrige betalingsmetoder;
I skal overveje, hvad der giver mening i forhold til jeres målgrupper og markeder.
I Norge og Sverige er fakturabetaling særligt populært, og derfor er Klarna en vigtig betalingsmetode. Når det gælder mobilbetaling, så har Norge og Sverige lignende udbydere som danske MobilePay. I Norge bruges Vipps og i Sverige bruges Swish. I kan læse mere om forskellene på markederne i vores guide til Sverige og Norge.
Det rene Dankort som betalingsmetode udbydes kun af Nets Danmark. Det kræver derfor en indløsningsaftale med Nets Danmark.
I dag bliver langt størstedelen af kortbetalinger online foretaget med enten Visa, Mastercard eller versioner heraf (Visa/Dankort, Visa Debit, Visa Electron, Mastercard Debit, Maestro). Men ønsker I at kunne tage imod det “rene” Dankort, så skal I kontakte Nets Danmark og få en indløsningsaftale. Og så skal I sikre jer, at I kan få aktiveret jeres egen indløsningsaftale på jeres betalingsgateway.
MobilePay er en populær betalingsmetode for de danske forbrugere og gør det nemt for kunder at swipe sig gennem et betalingscheckout uden at skulle verificere sig med MitID/NemID eller indtaste kortoplysninger.
I bør også tjekke om jeres betalingsløsning understøtter jeres webshop-platform. Det kræver nemlig, at jeres ønskede betalingsgateway har en integration eller app til jeres webshop-system.
Har I en Shopify-webshop? Så er der flere forhold, som I bør indtænke i valget af betalingsløsning.
Der er både fordele og ulemper ved at bruge Shopifys egen betalingsløsning, Shopify Payments.
Shopify Payments gør det nemt for jer at komme i gang med at tage imod betalinger på jeres Shopify-shop. Men der er nogle begrænsninger; I kan ikke tilføje jeres egne indløsningsaftaler. Det vil sige, at I ikke kan tage imod Dankort-betalinger, da det kræver, at I har jeres egen indløsningsaftale med Nets Danmark. Shopify Payments understøtter heller ikke MobilePay.
Derfor skal I overveje, om I vil benytte en tredjeparts-betalingsgateway. Det koster dog et tredjeparts-gebyr, der er afhængig af jeres Shopify-abonnement. I skal derfor vurdere, hvad der bedst kan betale sig for jer og jeres forretning.
Vi har lavet en komplet Shopify-guide, der tager jer igennem jeres muligheder og priser.
Som I kan læse, så er der mange overvejelser i valget af betalingsløsning. Vi opsummerer dem her;
Har I brug for hjælp til at lave en gennemsigtig prisberegning? Så tag fat i vores support-team, der vil rådgive jer.
Gør fragt nemt allerede i dag

Sofie Møller
Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Magnus Monrad-Alexandersen
Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.

Magnus Monrad-Alexandersen
LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.