På denne side
Hvem er Endepunkt?
Endepunkt blev etableret i november 2021 og er en ny spiller på markedet, der udfordrer de konventionelle pakkebude. Drivkraften bag er grøn energi fra rugbrødsmotorer. Endepunkt er skabt til at hjælpe dig med at øge dine grønne tiltag og lade dine kunder tage flere bæredygtige valg i hverdagen. Endepunkt leverer på nuværende tidspunkt kun i København.
Endepunkts fragtprodukter
Du kan sende pakker med samme dag levering direkte til modtagers dør. Dine pakker afhentes dagligt og leveres samme dag til dine kunder, hvis du booker fragt før kl. 15. Den daglige afhentning er helt gratis. Du skal kun betale for fragten. Når du sender pakker med Endepunkt, minimerer du ventetiden for kunden og tilbyder dem samtidigt et miljøvenligt leveringsalternativ, når de handler online. Det er nemt at sende med Endepunkt, og du kan sende din vare i en helt almindelig pose, så du og din kunde undgår unødvendig emballage. På denne måde booster du dine grønne og bæredygtige tiltag endnu mere.
Endepunkt afhenter og leverer pakker i disse postnumre:
- 1000-2500
- 2700
- 2720
- 2900
Grøn udvikling i København
Københavns kommune gør det gradvist sværere for varevogne og andre køretøjer at navigere i midtbyen og de omkringliggende nabolag. Det gør, at det bliver dyrere at sende og modtage pakker. Det betyder også, at det vil blive mere tidskrævende for konventionelle pakkebude at hente og levere pakker i indre København, som kan have betydningen for leveringstiden. Endepunkts cykelbude når hurtigt frem til leveringspunkterne ved hjælp af Københavns omfattende cykelinfrastruktur. Forsendelser med Endepunkt er ikke kun simpelt og hurtigt men fuldstændig emissionsfrit.
Hvordan sender jeg med Endepunkt?
For at komme i gang med at sende pakker med Endepunkt, kræver det kun, at du har oprettet en gratis Shipmondo-konto, og at din fragtaftale med Endepunkt er aktiveret. Har du en fragtaftale med Endepunkt, kan du anmode om opsætning af aftalen på din Shipmondo-konto. Som noget helt specielt for dig, der bruger Shipmondo, tilbyder Endepunkt, at du kan få de første 10 forsendelser gratis. Læs mere og tilmeld dig her, og kom i gang med at booke forsendelser med Endepunkt.
Når du sender med Endepunkt, kan du vælge vores tilvalgs-feature personlig besked, så du kan informere dine kunder, når deres pakke er på vej. Har du ikke oprettet en konto på Shipmondo, så kan du gøre det helt gratis.
Digitale løsninger er grønne løsninger
Med en Shipmondo-konto kan du effektivisere din fragthåndtering og øge dit bidrag til den grønne udvikling endnu mere med vores digitale plukruter, sende labelless med dao og Bring på vores fragtaftale og sende proformafakturaer og vareoplysninger digitalt med paperless og spare på papiret. Du kan også læse, hvordan du sender dine pakker afsted i grøn emballage.