På denne side
Undgå at lave dyre fejl igen: Brug jeres egne logistikdata til at optimere drift, salg og levering under Black Friday 2025.
Selvom kalenderen siger august, så er der ikke længe til, at årets mest intense salgsperiode, Black Friday/Week/Month, står for døren.
For mange webshops er det en afgørende periode for både omsætning og kundeloyalitet.
Men én ting er kampagner og rabatter. Noget helt andet er det, der sker bag kulissen i jeres pluk, pak og levering.
Hvis I vil stå stærkere i år, skal I starte med ét spørgsmål: Hvad kan I lære af sidste år?
I dette blogindlæg guider vi jer til, hvordan I med sidste års data fra Shipmondo Analyse kan forudsige flaskehalse, forberede lageret og forbedre jeres leverancer til Black Friday 2025.
På den måde kan I skabe hurtige, præcise leveringer og bedre kundeoplevelser, der sikrer, at kunderne kommer igen efter salgsfesten.
Brug sidste års logistikdata til at handle klogere i år
De fleste har en fornemmelse af, hvordan sidste års Black Friday gik - men har I helt styr på de præcise detaljer?
Hvornår spidsbelastningen ramte jeres lager?
Hvilke varer der blev solgt flest af?
Hvilke produkter der blev returneret - og hvorfor?
Hvordan fordelingen af fragtprodukter så ud - og i hvilke lande?
Hvor (og hos hvem) fejlene opstod i pluk og pak?
Med Shipmondo Analyse får I adgang til detaljerede nøgletal for jeres logistik og ordreflow. Alt fra forsendelsesmønstre til medarbejderperformance og returadfærd.
I vælger selv, hvilken periode I vil kigge på; specifikke dage, uger, hele Black Month eller noget fjerde.
Men lad os prøve at kigge på, hvordan det kunne se ud, hvis vi vælger perioden 1. november til 8. december, så vi får hele Cyber Week og det tidlige julesalg med.
Hvornår begyndte det at brænde på?
Skal I mon opskalere bemandingen onsdag eller torsdag i Black Week - eller først på Cyber Monday?
Med Ordreanalysen kan I se præcis, hvordan ordremængden fordelte sig - dag for dag.
Hvor mange ordrer blev der modtaget, hvor mange blev afsendt og afhentet, og hvad var gennemsnittet pr. dag?
På den måde kan I sammensætte jeres team bedst og prioritere opgaver på de rigtige tidspunkter.
I kan også analysere, hvor mange varer hver ordre i gennemsnit indeholdt - og hvordan det fordelte sig; var det mange små ordrer med én vare, eller fik I pludselig en bølge af større kurve med fem eller flere produkter?
Sådan kan I målsætte jeres salg og f.eks. ordrekurvens størrelse, så I optimerer jeres profit i forhold til sidste års indtjening.
Det giver jer indsigten til at forudse spidsbelastninger, optimere jeres bemanding og pakkeflow samt tænke emballage og andre transportomkostninger ind.
Hvilke varer skabte mest ekstraarbejde?
Er jeres nuværende transportør-setup klar til volumen i år?
Forkert fragtvalg koster både tid og penge.
I Forsendelsesanalysen kan I se, hvilke fragtprodukter og transportører I brugte - og hvordan de præsterede.
Hvor mange forsendelser gik ud hver dag? Hvor mange kolli var der? Hvad vejede de? Og hvad var gennemsnittet pr. dag?
Hvis en enkelt transportør bar hele jeres volumen, kan det give anledning til at kigge jeres nuværende fragtaftaler igennem og overveje mulige forklaringer på hvorfor.
Med mulighed for at filtrere på specifikke transportører og fragtaftaler kan I nemt identificere, hvor det gik godt - og hvor I skal justere.
Måske skal der skiftes leverandør til enkelte markeder, eller der skal kigges på prissætning og fragtregler i jeres checkout?
Hvor røg profitten hen - uden at nogen opdagede det?
Black Friday er ikke kun et spørgsmål om at sælge meget - men om at sælge rigtigt.
Med Leveranceanalysen og Returportalanalysen kan I spotte de produkter, der skabte unødvendigt bøvl.
Hvilke varer blev oftest returneret, og kan I mindske det? I Returportalanalysen ser I returneringer dag for dag og i gennemsnit.
I får overblik over årsager og løsninger og kan analysere returmønstre fordelt på SKU, navn og valgt returmetode.
Hvilke varer blev returneret hyppigst - og hvorfor? Var det størrelsen, farven, pasformen - eller noget helt fjerde, der gjorde udfaldet?
Det giver jer mulighed for at justere beskrivelser, sortiment eller tilbud - og sparer både jer selv og jeres kundeservice ekstraarbejde.
I kan også kaste et blik på, hvordan I løste retursagerne. Måske skal gavekort og ombytning fremhæves som alternativ til refundering?
Og hvor opstod der fejlpluk - og hvordan undgår I dem?
Fejl i højsæsonen koster ikke kun tid - men penge. I Leveranceanalysen ser I også, hvilke varer der blev fejlplukket - og hvor ofte. I kan analysere fejlrate pr. dag og pr. medarbejder, og se hvilke produkter, der typisk gik galt i flowet.
Er der SKU’er, som altid ender forkert i pakken? Måske skal de pakkes anderledes, placeres på en anden måde på lageret eller helt ud af kampagnesortimentet i år?
Hvordan præsterede jeres team?
Hvem performer bedst i højt tempo - og hvor er der behov for udvikling?
Jeres team er rygraden i Black Friday-succesen. Med Plukruteanalysen får I fuld indsigt i, hvordan medarbejderne præsterede i pressede situationer.
I kan f.eks. få overblik over antal plukruter, plukkede varer, og hvor mange ordrer der blev pauset - alt sammen fordelt time for time og medarbejder for medarbejder.
I kan se, hvor hurtigt plukruterne blev håndteret, og hvor effektivt den enkelte medarbejder arbejdede - både i total og i gennemsnit pr. pluk og vare.
Brug det til at lægge en bemandingsplan, der faktisk matcher de reelle spidsbelastninger. Det kan både være i forhold til at uddelegere ansvar og sikre endnu bedre oplæring til dem, der måske har brug for det.
Black Friday starter med data - ikke rabatter
Det er fristende at tro, at Black Friday handler om de vildeste tilbud og største rabatter.
Men sandheden er, at den største fordel kommer, når I tager fat i tallene bag salget.
Regnestykket skal hænge sammen, så I sikrer, at Black Friday også bliver en succes på bundlinjen. Og så skal I kunne følge med den øgede ordrevolumen i driften.
Først når I har styr på det, kan I skrue op for kampagnerne og sikre, at både kunder og medarbejdere får en bedre oplevelse.
Shipmondo Analyse giver jer indsigt, som gør det muligt at tage velinformerede beslutninger - både før, under og efter årets mest hektiske salgsperiode.
Lad os sammen sikre, at jeres logistik ikke blot klarer sig, men rent faktisk bliver en konkurrencefordel, der booster både bundlinje og kundetilfredshed.
Skal vi hjælpe jer med at blive Black Friday-klar?