Indlæser...

Nye EU-momsregler for e-handel: Moms One Stop Shop

Camilla Jacobsen
af Camilla Jacobsen 03/06/2021

D. 1. juli 2021 træder den nye EU Moms One Stop Shop-ordning i kraft. Læs hvad ordningen kan betyde for dig og din webshop.

Nye EU-momsregler for e-handel: Moms One Stop Shop

På denne side

Den nye Moms One Stop Shop-ordning træder i kraft d. 1. juli 2021 som en del af en række nye fælles EU e-handelsmomsregler. I denne blog gør vi dig klogere på ordningen, og hvad den betyder for dig og din webshop, hvis du sælger varer til forbrugere i andre EU-lande.

De nuværende momsregler ved B2C-salg af varer og ydelser inden for EU

Som reglerne er nu gælder følgende: Sælger du varer til andre lande i EU gennem fjernsalg (varer der sælges via hjemmesider, mail eller telefon), skal du indberette og betale moms i de pågældende lande, hvor dine varer sælges. Medmindre din omsætning ligger under landenes momstærskel, som varierer fra land til land. Eksempelvis ligger den danske grænse for fjernsalg af varer på 280.000 DKK, mens den i Tyskland ligger på 100.000 EUR svarende til cirka 743.800 DKK.

Sælger du derimod elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester til private forbrugere i EU, behøver du ikke at indberette og betale moms i alle de EU-lande, hvor du sælger dine ydelser - og du kan i stedet vælge kun at betale og indberette momsen i din virksomheds hjemland. Denne ordning kaldes for MOSS-ordningen (mini one stop shop).

Ny fælles momsgrænse for fjernsalg og ydelser

I stedet for ovenstående regler indføres der fra d. 1. juli 2021 én fælles EU-fjernsalgsgrænse, der både dækker over fjernsalg af varer og elektroniske ydelser til private forbrugere i EU. Denne grænse kommer til at være på 10.000 EUR svarende til ca. 75.000 DKK, og dermed er den altså væsentligt lavere end mange af de gældende nationale fjernsalgsgrænser, der eksisterer på nuværende tidspunkt. Samtidig vil denne grænse gælde for alle de salg, du laver i andre EU lande og ikke længere pr. land, du sælger til.

Sælger du for under 10.000 EUR til forbrugere i EU-lande skal du blot opkræve dansk moms (25%) og indberette og betale den til den danske stat. Overstiger salget fjernsalgsgrænsen, skal du registrere din virksomhed samt opkræve og indberette moms i den private forbrugers hjemland - i alle de EU-lande, du sælger til. Sælger du f.eks. for 4.000 EUR til tyske forbrugere og 7.000 EUR til franske forbrugere, overstiger det samlede salg over 10.000 EUR, og derfor vil du skulle opkræve og indberette moms i begge lande. Du skal huske på, at landes momssatser er forskellige, og det er dit ansvar at undersøge hvilken momssats, der gør sig gældende i det land, hvor du sælger dine produkter. I Danmark ligger normalsatsen f.eks. på 25%, mens den i Tyskland ligger på 19%.

Få overblik over de gældende momssatser her.

Formålet med en fælles fjernsalgsgrænse er at lette virksomheders administrative opgaver og samtidig øge ligestillingen af konkurrencen.

Moms One Stop Shop-ordning

I forlængelse af de nye regler kommer der en udvidet OSS-ordning (One Stop Shop), der skal gøre det nemmere at håndtere moms, når du sælger varer og ydelser. Overstiger dit salg fjernsalgsgrænsen kan du nemlig tilmelde dig den frivillige OSS-ordning, hvor du derigennem kan nøjes med én samlet momsregistrering. På den måde bliver det altså muligt for virksomheder, der overskrider grænsen, at afregne indberette og betale moms hos deres nationale momsmyndigheder, når de sælger varer til private forbrugere i andre EU lande.

Er du allerede registreret i den eksisterende MOSS-ordning, bliver du automatisk flyttet over på den nye OSS-ordning, når denne træder i kraft.

Formålet med OSS-ordningen er at lette virksomheder administrative opgaver i forbindelse med indberetning og betaling af moms. Når først du er registreret i OSS-ordningen, er det nemt at udvide til flere EU-lande løbende.

Registrér din webshop til Moms one-stop-shop-ordningen

Hvis du vil registrere din webshop til den nye ordning, der består af EU-ordningen, ikke-EU-ordningen og importordningen, kan du gøre dette tre måneder før, at ordningen træder i kraft, hvilket vil sige fra d. 1. april 2021. Dog kan du først begynde at indberette og betale til det land, hvor din webshop er tilmeldt fra d. 1. juli 2021.

Du registrerer din webshop via SKATs hjemmeside, hvilket du kan læse mere om her.

Vil du sende varer til andre EU lande?

Dét kan du nemt gøre gennem Shipmondo. Opret en gratis konto og start dit salg af varer til andre europæiske lande i dag! Inden du kaster dig over nye lande, kan du med fordel læse vores guide, der forklarer, hvordan du sender til hele verden.

Hvis du gerne vil udvide din danske webshop til et EU nærmarked, er Sverige et oplagt valg, fordi vi vores sprog og kultur er tæt forbundet. Et andet attraktivt nærmarked for danske webshops er det tyske marked, der består af en næsten 15 gange så stor befolkning som den danske. Vil du gerne erobre det tyske marked, kan du læse vores blog om, hvordan du udvider din webshop til Tyskland.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid

Går Temu og Shein også ind og tager en bid af jeres kundekartotek? Gør fragt og levering til jeres konkurrencefordel.

09/10/2024
Nyheder
Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys

Vi har netop udgivet Shipmondo.dev for at lette arbejdsprocessen for vores API-kunder.

08/10/2024
Nyheder
Transportørernes julefrister 2024
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes julefrister 2024

Vi giver dig her en oversigt over transportørernes julefrister 2024, så du kan få dine pakker frem til juleaften.

08/10/2024
Tips