Nye EU-momsregler for e-handel: Moms One Stop Shop

Camilla Jacobsen

af Camilla Jacobsen

Nye EU-momsregler for e-handel: Moms One Stop Shop

D. 1. juli 2021 træder den nye EU Moms One Stop Shop-ordning i kraft. Læs hvad ordningen kan betyde for jer og jeres webshop.

Den nye Moms One Stop Shop-ordning træder i kraft d. 1. juli 2021 som en del af en række nye fælles EU e-handelsmomsregler. I denne blog gør vi jer klogere på ordningen, og hvad den betyder for jer og jeres webshop, hvis I sælger varer til forbrugere i andre EU-lande.

De nuværende momsregler ved B2C-salg af varer og ydelser inden for EU

Som reglerne er nu gælder følgende: Sælger I varer til andre lande i EU gennem fjernsalg (varer der sælges via hjemmesider, mail eller telefon), skal I indberette og betale moms i de pågældende lande, hvor jeres varer sælges. Medmindre jeres omsætning ligger under landenes momstærskel, som varierer fra land til land. Eksempelvis ligger den danske grænse for fjernsalg af varer på 280.000 DKK, mens den i Tyskland ligger på 100.000 EUR svarende til cirka 743.800 DKK.

Sælger I derimod elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester til private forbrugere i EU, behøver I ikke at indberette og betale moms i alle de EU-lande, hvor I sælger jeres ydelser - og I kan i stedet vælge kun at betale og indberette momsen i jeres virksomheds hjemland. Denne ordning kaldes for MOSS-ordningen (mini one stop shop).

Ny fælles momsgrænse for fjernsalg og ydelser

I stedet for ovenstående regler indføres der fra d. 1. juli 2021 én fælles EU-fjernsalgsgrænse, der både dækker over fjernsalg af varer og elektroniske ydelser til private forbrugere i EU. Denne grænse kommer til at være på 10.000 EUR svarende til ca. 75.000 DKK, og dermed er den altså væsentligt lavere end mange af de gældende nationale fjernsalgsgrænser, der eksisterer på nuværende tidspunkt. Samtidig vil denne grænse gælde for alle de salg, I laver i andre EU lande og ikke længere pr. land, I sælger til.

Sælger I for under 10.000 EUR til forbrugere i EU-lande skal I blot opkræve dansk moms (25%) og indberette og betale den til den danske stat. Overstiger salget fjernsalgsgrænsen, skal I registrere jeres virksomhed samt opkræve og indberette moms i den private forbrugers hjemland - i alle de EU-lande, I sælger til. Sælger I f.eks. for 4.000 EUR til tyske forbrugere og 7.000 EUR til franske forbrugere, overstiger det samlede salg over 10.000 EUR, og derfor vil I skulle opkræve og indberette moms i begge lande. I skal huske på, at landes momssatser er forskellige, og det er jeres ansvar at undersøge hvilken momssats, der gør sig gældende i det land, hvor I sælger jeres produkter. I Danmark ligger normalsatsen f.eks. på 25%, mens den i Tyskland ligger på 19%.

Få overblik over de gældende momssatser i EU.

Formålet med en fælles fjernsalgsgrænse er at lette virksomheders administrative opgaver og samtidig øge ligestillingen af konkurrencen.

Moms One Stop Shop-ordning

I forlængelse af de nye regler kommer der en udvidet OSS-ordning (One Stop Shop), der skal gøre det nemmere at håndtere moms, når I sælger varer og ydelser. Overstiger jeres salg fjernsalgsgrænsen kan I nemlig tilmelde jer den frivillige OSS-ordning, hvor I derigennem kan nøjes med én samlet momsregistrering. På den måde bliver det altså muligt for virksomheder, der overskrider grænsen, at afregne indberette og betale moms hos deres nationale momsmyndigheder, når de sælger varer til private forbrugere i andre EU lande.

Er I allerede registrerede i den eksisterende MOSS-ordning, bliver I automatisk flyttet over på den nye OSS-ordning, når denne træder i kraft.

Formålet med OSS-ordningen er at lette virksomheder administrative opgaver i forbindelse med indberetning og betaling af moms. Når først I er registrerede i OSS-ordningen, er det nemt at udvide til flere EU-lande løbende.

Registrér jeres webshop til Moms one-stop-shop-ordningen

Hvis I vil registrere jeres webshop til den nye ordning, der består af EU-ordningen, ikke-EU-ordningen og importordningen, kan I gøre dette tre måneder før, at ordningen træder i kraft, hvilket vil sige fra d. 1. april 2021. Dog kan I først begynde at indberette og betale til det land, hvor jeres webshop er tilmeldt fra d. 1. juli 2021.

I registrerer jeres webshop via SKATs hjemmeside, hvilket I kan læse mere om Skat.

Vil I sende varer til andre EU lande?

Dét kan I nemt gøre gennem Shipmondo. Opret en gratis konto og start jeres salg af varer til andre europæiske lande i dag! Inden I kaster jer over nye lande, kan I med fordel læse vores guide, der forklarer, hvordan I sender til hele verden.

Hvis I gerne vil udvide jeres danske webshop til et EU nærmarked, er Sverige et oplagt valg, fordi vi vores sprog og kultur er tæt forbundet. Et andet attraktivt nærmarked for danske webshops er det tyske marked, der består af en næsten 15 gange så stor befolkning som den danske. Vil I gerne erobre det tyske marked, kan I læse vores blog om, hvordan I udvider jeres webshop til Tyskland.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Seneste indlæg

Incoterms for webshops: Hvem betaler told og fragt?
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Incoterms for webshops: Hvem betaler told og fragt?

Sender I uden for EU? Se, om DAP eller DDP passer til jeres webshop, hvem der betaler told og importmoms, og hvordan I vælger incoterm ved booking i Shipmondo.

Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Sofie Møller

Sofie Møller


Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo

Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger

Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.