Indlæser...

Multibrugere og adgangsstyring: Effektiv logistik i teams

Magnus Monrad-Alexandersen
af Magnus Monrad-Alexandersen 30/06/2025
Multibrugere og adgangsstyring: Effektiv logistik i teams

På denne side

Få styr på roller og rettigheder med Shipmondos brugerstyring. Effektiviser logistikarbejdet i teams og beskyt følsomme data med fleksibel adgangsstyring.

I mange virksomheder er logistik ikke længere kun for dem på lageret, men derimod en integreret del af hele organisationens værdikæde. Fra lager og kundeservice til økonomi og marketing er flere medarbejdere involveret i ordre- og fragtprocesser.

Netop derfor er det afgørende, at systemerne understøtter et effektivt samarbejde. Og samtidig giver det mulighed for at opdele adgange, så den enkelte medarbejder kun ser og arbejder med det, der er relevant for deres rolle.

I Shipmondo er brugerstyring en fleksibel og skalerbar løsning til multibrugeradgang og rollebaseret kontrol. Det betyder, at teams kan arbejde parallelt, uden at træde hinanden over tæerne - og at vigtige data og systemopsætninger forbliver i de rette hænder.

Det handler både om effektivitet, overblik og sikkerhed.

Effektiv samarbejde på tværs af teams

Med Shipmondos brugerstyring kan I oprette flere brugere på én konto og tildele forskellige roller og rettigheder. Det betyder, at hvert teammedlem får præcis den adgang, de har brug for - hverken mere eller mindre.

Ved at strukturere adgang efter rolle, opgave eller ansvarsområde bliver det nemmere at samarbejde, uden at information går tabt eller opgaver overlapper. Det skaber transparens, effektivitet og ikke mindst giver det færre fejl i det daglige arbejde.

Det kunne eksempelvis se sådan ud:

Lagermedarbejdere

De har adgang til forsendelser, afhentninger, returportaler og ordrer. Det gør dem i stand til at håndtere den daglige drift, udskrive labels og behandle returneringer.

Lagerchef

De skal typisk holde overblikket, så det ville give mening også at give dem fuld adgang til analyser, så de kan holde styr på medarbejderperformance og det generelle arbejdsflow på lageret.

Kundeservicemedarbejdere

De kan få adgang til ordrer, forsendelser, sager, kundeinformationer, returportal og personlige beskeder, så de effektivt kan svare på kundernes spørgsmål, se trackinginfo og eventuelle forsinkelser, og tage ejerskab på kunderejsen.

Bogholderiet

De kan få adgang til fakturaer, fakturering, betalingskort og udestående, hvilket giver fuldt overblik over økonomi og betalingsflow.

Marketing-, E-commerce- og CRM-ansvarlige

De vil typisk have adgang til personlig beskeder, returportaler, kunder og analyser, så de kan skabe bedre kundeoplevelser og følge performance tæt.

IT- og udviklingsteams

De kan få adgang til API og integration, hvor de kan stå for teknisk opsætning, udvikling og drift af virksomhedens integrationer og forbindelser.

Med Shipmondo får I en logistikplatform, der understøtter samarbejde, uden at gå på kompromis med sikkerhed eller overblik.

Beskyt følsomme data og undgå fejl

Ikke alle medarbejdere skal have adgang til alt. Måske er der oplysninger om fakturering, API-nøgler eller integrationsindstillinger, som kun enkelte skal kunne se og redigere i.

Med brugerstyring i Shipmondo kan I afgrænse præcist, hvem der har adgang til hvilke funktioner - fx kun fragtbooking, men ikke administration af kontoen.

Det betyder, at I kan give medarbejdere og samarbejdspartnere adgang til netop de funktioner, de skal bruge for at kunne løse deres opgaver - og samtidig sikre, at kritiske data og opsætninger forbliver beskyttede.

Det gør det lettere at onboarde nye medarbejdere og samtidig minimere risikoen for fejl og utilsigtede ændringer eller uautoriseret adgang udefra.

Vil I sikre effektivt samarbejde, beskytte følsomme oplysninger og skabe et logistiksetup, der understøtter vækst? Så er det tid til at tage brugerstyring i brug.

Tilpasset jeres behov - og klar til at skalere

Uanset om I har ét team på lageret eller opererer med flere lagerlokationer og eksterne partnere, er Shipmondos brugerstyring klar til at følge jeres behov.

I kunne måske have brug for flere pakkestationer? Det giver både bedre datasikkerhed, effektiv arbejdsfordeling og fuldt overblik over medarbejdernes performance, når de har hver deres medarbejderkonto og kan logge ind og arbejde ved hver deres pakkestation.

Shipmondo er designet til at være fleksibel og skalerbar, så den kan tilpasses både små og mellemstore virksomheder samt større enterprise-setups.

Shipmondo er udviklet med fokus på brugervenlighed og sikkerhed, og med multibrugerfunktionaliteten er det nemt at organisere jeres logistikarbejde, selv i komplekse organisationer.

Det hele foregår i ét system, hvor I bevarer overblikket - og kan handle hurtigt.

Shipmondo skal være det værktøj, der får jeres logistik til at spille - uanset om I sender 10 eller 10.000 pakker om dagen. Med flere brugere og brugerdefineret adgang får I en løsning, der kan være en del af et større setup og som frigør tid og ressourcer i hele organisationen.

Brug for at tale jeres setup igennem? Kontakt vores supportteam og lad dem rådgive jer til det bedste setup for jeres forretning.

Send din første pakke på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Opret en gratis konto

Seneste indlæg

Multibrugere og adgangsstyring: Effektiv logistik i teams
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Multibrugere og adgangsstyring: Effektiv logistik i teams

Få styr på roller og rettigheder med Shipmondos brugerstyring. Effektiviser logistikarbejdet i teams og beskyt følsomme data med fleksibel adgangsstyring.

30/06/2025
Tips
Ny transportør: Send med Simpel Transport i Sverige
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny transportør: Send med Simpel Transport i Sverige

Har I jeres egen fragtaftale med Simpel Transport? Så kan I nu samle jeres fragtbooking med Simpel Transport i Shipmondo.

05/05/2025
Tips
Klar, parat, filtrér!
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


Klar, parat, filtrér!

Det handler om at arbejde smartere, og det kan du ved at filtrere dine ordrer og forsendelser og gemme visninger.

17/03/2025
Tips