Indlæser...

Nye sikkerhedskrav ved betaling i Shipmondo

Camilla Jacobsen
af Camilla Jacobsen 09/01/2021

Nye EU-sikkerhedskrav for online betaling kommer til at påvirke måden, du betaler på i Shipmondo.

Nye sikkerhedskrav ved betaling i Shipmondo

På denne side

For at gøre e-handel mere sikkert trådte et nyt EU betalingsservice direktiv i kraft fra d. 1. januar 2021, hvilket betyder, at alle kortudstedere og kortindløsere i hele EU som udgangspunkt skal afvise kortbetalinger i netbutikker på beløb over 225 kr., som ikke godkendes med en stærk kundeidentifikation, der går under forkortelsen SCA (Strong Customer Authentication). For at sikre en stabil afvikling accepterer Finanstilsynet dog, at kundeautentifikation i praksis anvendes for alle online betalinger senest d. 11. januar 2021.

To-faktor godkendelse ved betaling i Shipmondo

For at imødekomme de nye EU krav, har vi implementeret en to-faktor godkendelsesløsning, når du skal betale i Shipmondo, der under en fælles betegnelse kaldes for 3D Secure.

Det betyder kort sagt, at når du skal betale, bliver du bedt om at godkende din betaling. Dette kan foregå på to måder:

  1. NemID: Godkendes betalingen via NemID, vil du blive bedt om at taste dit NemID brugernavn og adgangskode - hvorefter du skal bekræfte gennem din NemID app eller nøglekort.

  2. Engangskode samt kodeord: Vælger du denne metode, vil du modtage en engangskode på SMS, som du skal indtaste sammen med dit eget kodeord, som du selv skal oprette, hvilket du kan gøre gennem NETS hjemmeside.

Betal nemmere og hurtigere med gemt kort

Selvom det måske kan lyde besværligt, at alle betalinger skal godkendes hver eneste gang, kan du gøre det nemmere for dig selv og din virksomhed. For at lette processen anbefaler vi derfor, at der udstedes et betalingskort til den person, der står for bestilling af fragt, så det bliver muligt at godkende købet i betalingsøjeblikket.

Vil du gøre det endnu nemmere, anbefaler vi desuden, at du benytter saldobetaling, som fungerer på den måde, at du tanker din Shipmondo-konto op med et valgfrit beløb, som derefter benyttes til køb af forsendelser og ydelser på Shipmondo.

saldo betaling

Der er flere fordele ved at benytte saldobetaling:

  • Benytter du saldobetaling og samtidig gemmer dit betalingskort, kan du opsætte automatisk optankning. Det betyder, at du både undgår, at din konto løber tør for saldo, og samtidig slipper du for to-faktor godkendelsen ved hver optankning eller betaling.

  • Med saldobetaling får du en månedlig faktura fremfor faktura pr. køb, hvilket giver dig et samlet overblik og færre bilag.

  • Du kan aktivere automatisk betaling af efterkrav, og på den måde automatisk afregne for fx underfrankering af forsendelser.

Har du en webshop?

Så skal du også leve op til det nye EU Betalingsservice direktiv. Det betyder, at din webshop senest d. 11. januar 2021 skal understøtte 3D Secure, når dine kunder handler hos dig.

Hvis ikke du får implementeret 3D Secure i tide, vil det have alvorlige konsekvenser for dig, da du ikke vil kunne modtage betalinger. Men bare rolig! Du kan læse vores blog om, hvordan du får styr på de nye sikkerhedskrav, så du står klar til starten af det nye år - uden at miste kunder.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Støt Julemærkefonden med Shipmondo
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Støt Julemærkefonden med Shipmondo

Vi har igen i år indgået et samarbejde med PostNord om julemærker på pakkelabels. Støt julemærkehjemmene gratis gennem Shipmondo.

29/11/2024
Tips
Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API

Med Shipmondo som deres fragtmotor, har Trendhim udvidet deres forretning til over 25 markeder verden over.

22/11/2024
Cases
En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien

Pandasia er blevet et af Danmarks førende asiatiske online supermarkeder, og de bruger Shipmondo til at skabe en gnidningsfri købsoplevelse – lige fra checkout til levering.

19/11/2024
Cases