På denne side
Den sidste sommermåned er gået, og selvom det danske vejr ikke helt har været med os, har solen stadig skinnet hos Shipmondo. Vi har nemlig brugt august på at udvikle nye funktioner, der hjælper dig, givet dig mulighed for at sende grønne pakker og tilmed tilføjet endnu en transportør til listen. Derudover har vi været i kontakt med én af vores søde kunder. Læs med her!
Printklient til macOS
Så er den her! Vi har udgivet en printklient til macOS, så du nu kan installere den på din Mac-computer. Kender du allerede til printklienten fra Windows, men har ventet på en version til Mac, kan du gå i gang med at bruge denne med det samme - den virker nemlig på samme måde som den til Windows.
Kender du ikke til vores printklient, er det, kort fortalt, et program, som giver dig udvidet printmuligheder. Du kan f.eks. udskrive pakkelabels direkte til printeren uden at skulle åbne en printer-dialogboks eller helt automatisk, når du booker en forsendelse. Det sparer dig for tid og effektiviserer din arbejdsgang. Læs meget mere om Shipmondo Printklient i vores guide her.
dao afsender advisering
Det er nu muligt selv at kunne bestemme, om du vil have besked eller ej, når dine kunder har modtaget deres dao-pakker.
Når du sender pakker med dao gennem Shipmondo, kan du til- eller fravælge afsender advisering på dine forsendelser. På den måde kan du selv bestemme, om du vil have en SMS og/eller en e-mail, når din kunde har hentet eller modtaget sin dao-forsendelse. Vær opmærksom på, at afsender advisering automatisk er tilvalgt på alle eksisterende forsendelsesskabeloner, og derfor skal du selv aktivt vælge den fra, hvis du ikke ønsker servicen længere.
Send grønt med DHL Freight
Hvis du benytter DHL Freight, kan du nu tage et grønt standpunkt. Når du bestiller din fragt med transportøren, kan du tilvælge servicen ‘Skicka grönt’ og dermed sende mere miljøvenlige pakker. Det gælder både på Shipmondos og egen fragtaftale.
Du betaler en lille merpris for servicen, som ubeskåret går til at kompensere for vognmændenes meromkostninger, når de investerer i klimavenlige køretøjer og brændstoffer. Læs mere om det her. Husk også, at du kan sende grønne pakker med PostNord og med UPS gennem din Shipmondo-konto.
Case: Fra 0 til 3.000
Vi har talt med vores kunde, Offi, der på rekordtid er gået fra 0 til 3.000 forsendelser om måneden. Det har de blandt andet gjort ved at effektivisere deres arbejdsopgaver, blandt andet pluk- og pak-processen, så de har kunnet ekspedere ordrer hurtigere og dermed nå flere ad gangen.
I vores branche er det vigtigt, at kunderne får deres varer hurtigt. Derfor pakker og sender vi pakker ud samme dag, som de er bestilt, og takket være Shipmondos hurtige ordrehåndtering er det muligt at ekspedere rigtig mange ordrer på én dag, fortæller medstifter, Anders Staunsager Larsen.
Læs meget mere om webshoppen, og hvordan de bruger Shipmondo her eller lad dig inspirere af nogle af de mange andre spændende cases, vi har lavet her.