Indlæser...

Opgraderet bookingmotor i Shipmondo - samme enkelhed, meget mere fleksibilitet

Rafia Ghattas
af Rafia Ghattas 18/03/2026
Opgraderet bookingmotor i Shipmondo - samme enkelhed, meget mere fleksibilitet

På denne side

Ny, dynamisk formular til manuel oprettelse af forsendelser i Shipmondo. Færre klik, smartere toldhåndtering og bedre understøttelse af kladder og skabeloner.

Selvom mange i dag automatiserer deres forsendelser via integrationer med overførsel til ordrehåndtering eller kladder, er manuel oprettelse af forsendelse stadig en vigtig del af hverdagen for mange.

Manuel oprettelse af forsendelse kan være relevant, når der oprettes enkeltforsendelser, særlige forsendelser med told, eller når noget afviger fra standardflowet.

Derfor har vi opdateret måden, hvorpå I opretter en manuel forsendelse, så den i højere grad matcher den virkelighed, vores kunder arbejder i - uden at gå på kompromis med, at det stadig skal være nemt og hurtigt at oprette en forsendelse med Shipmondo.

Opgraderet bookingvisning

Understøttelse af flere parter

En væsentlig forbedring, i den nye måde at oprette manuelle forsendelser på, er understøttelsen af flere parter.

Der kan i praksis være forskel på afsender, modtager, fragtbetaler, importør og eventuelle tredjeparter, og kravene til, hvilke oplysninger der skal angives, varierer fra transportør til transportør. Den nye formular viser automatisk de felter, som er nødvendige for den valgte kombination af lande, transportør og produkt.

Afsenderoplysninger vises nu i en boks i højre side, der som udgangspunkt hentes fra jeres firmaoplysninger, da de for de fleste sjældent ændrer sig. Har I behov for at rette dem, kan det gøres direkte i formularen på blyanten. Det samme gælder modtageroplysninger, som nemt kan redigeres i et pop-up vindue.

Afhængigt af transportør og produkt vil der desuden blive vist felter til eksempelvis udleveringssted, afhentning eller retur.

Hvis I ofte bruger de samme adresser til afhentning eller retur, kan I gemme dem i adressebogen og genbruge dem på tværs af forsendelser. Det er mindst lige så nemt som før, men nu med færre klik og skift mellem forskellige trin.

Når transportør og produkt er valgt, vil I som hidtil kunne vælge den fragtaftale, I ønsker at benytte, samt eventuelle tilvalg og services, såsom personlige beskeder eller udvidet forsikring. Hvilke muligheder, der vises, afhænger fortsat af den valgte transportør og det konkrete produkt.

Håndtering af internationale forsendelser og tolddokumentation

Vi har samtidig set nærmere på den måde, som moms- og identifikationsnumre håndteres på i forbindelse med internationale forsendelser. Tidligere blev flere forskellige typer numre samlet i ét felt, hvilket kunne skabe usikkerhed og i nogle tilfælde gøre det svært at angive de korrekte oplysninger.

I den nye bookingmotor er felterne tydeligere opdelt, så det bliver mere klart, hvilken type nummer der skal angives i hvilke situationer. På den måde bliver det nemmere at udfylde de korrekte oplysninger, og risikoen for fejl i forbindelse med toldbehandling mindskes.

Opgraderet bookingvisning

Forbedret toldhåndtering og nye muligheder for forsendelser uden for EU

Når I opretter forsendelser til lande uden for EU, vil toldfelterne automatisk blive vist i formularen, så snart I vælger en kombination af afsenderland, modtagerland, transportør og produkt, der kræver toldoplysninger.

Her udfylder I som hidtil valuta, eksportårsag, fragt- og forsikringsomkostninger samt indholdet af forsendelsen med oplysninger om antal, oprindelsesland, beskrivelse, tarifkode, enhedsværdi og enhedsvægt. Selve kravene til toldoplysninger er de samme som før, men de vises nu som en naturlig del af det samlede flow og kun, når det er relevant.

Vælger I eksempelvis VOEC, GB EORI eller IOSS under transportør services, vil I også kunne se dette nummer, hvis I har angivet det under jeres firmaoplysninger, under Afsender og som et felt efter ‘momsnummer’, som er tilpasset den enkelte service, I har valgt.

Det gør det lettere at gennemskue, hvad der forventes, og hvornår.

Kladder og skabeloner bliver endnu stærkere

I den nye formular kan I nu under oprettelsen af en forsendelse gemme jeres arbejde som kladde, hvis I mangler nogle oplysninger og har behov for at vende tilbage senere. Kladder er altså nu blevet til rigtige kladder.

Samtidig har vi udvidet funktionaliteten, så I nu også kan oprette kladder via API. Det betyder, at en kladde nu kan oprettes fra fire forskellige steder:

Forsendelsesskabeloner bliver mere fleksible

Forsendelsesskabeloner er også en del af den nye bookingmotor.

Alt det, I kan vælge på en forsendelse, kan I nu gemme på en skabelon. Det gælder både transportør, produkt, services, parter og toldoplysninger. På den måde kan skabeloner bruges til at opbygge faste workflows, eksempelvis hvis I ofte sender til bestemte lande med de samme krav til told og services.

Skabelonerne kan anvendes både ved nye forsendelser, ved genkøb og i andre flows i Shipmondo, og de gør det nemmere at sikre ensartede opsætninger på tværs af jeres forsendelser.

Genveje og hurtigere navigation

For jer, der opretter forsendelser manuelt til daglig, har vi desuden tilføjet genveje, som gør det hurtigere at navigere og redigere i formularen.

Opgraderet bookingvisning

Ved at trykke Cmd+K på Mac eller Ctrl+K på Windows kan I søge efter handlinger eller springe direkte til redigering af afsender, modtager, afhentning, retur, kolli eller toldindhold. Det er en lille detalje, men for mange vil det gøre en mærkbar forskel i hverdagen.

Den nye formular er bygget til at håndtere både de helt enkle forsendelser og de mere komplekse cases med flere parter og toldkrav.

Målet har været at bevare den velkendte enkelhed i manuel booking, men samtidig gøre formularen mere fleksibel, mere intelligent og bedre tilpasset de forskellige behov, der opstår i praksis.

Den nye formular er nu tilgængelig, og vi glæder os til at høre jeres feedback, så vi løbende kan gøre oplevelsen endnu bedre.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Opret en gratis konto

Seneste indlæg

Opgraderet bookingmotor i Shipmondo - samme enkelhed, meget mere fleksibilitet
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


Opgraderet bookingmotor i Shipmondo - samme enkelhed, meget mere fleksibilitet

Ny, dynamisk formular til manuel oprettelse af forsendelser i Shipmondo. Færre klik, smartere toldhåndtering og bedre understøttelse af kladder og skabeloner.

18/03/2026
Nyheder
Transportørernes distribution i påsken 2026
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes distribution i påsken 2026

Vi giver jer her en oversigt over transportørernes levering i foråret og påsken 2026, så I kan få jeres pakker frem til tiden.

12/03/2026
Tips
5 KPI’er I SKAL måle på i jeres fragtsetup for at sikre mere vækst i 2026
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


5 KPI’er I SKAL måle på i jeres fragtsetup for at sikre mere vækst i 2026

Ved at følge de fem vigtigste KPI’er for jeres fragtsetup kan I optimere processer, reducere fejl og træffe datadrevne beslutninger, der styrker både drift og kundetilfredshed i 2026.

02/03/2026
Tips