Indlæser...

Pakkepost til Norge: Moms og told

Tea Krestine Johansen
af Tea Krestine Johansen 20/02/2020

Det kan virke som en jungle at sende pakkepost til Norge, da de ikke er en del af EU. Der gælder derfor en række særlige regler for moms og told.

Pakkepost til Norge: Moms og told

På denne side

Norge er et oplagt marked at udvide sin forretning til. Der er høj købekraft og lav konkurrence fra udenlandske webshop. Og det er bestemt muligt at få stor succes på det norske marked. Læs for eksempel casen med webshoppen Dekoria, der sælger dobbelt så meget i Norge, som hun gør i Danmark.

Vi giver dig her et overblik over de overordnede regler for told og moms, når du sender pakker til Norge. Når først du har dannet dig et overblik, behøver det nemlig slet ikke være så besværligt at sende pakkepost til Norge.

I tilfælde af en hård BREXIT, så vil der i de fleste tilfælde gælde samme regler og krav til forsendelser til Storbritannien.

Send pakke til Norge: Krav og regler

Når du skal sende pakkepost til Norge er der forskel på, hvilken dokumentation, der skal bruges, afhængig af, hvad du sender, hvilken værdi, det har samt hvilken pakketype, der er tale om. Du skal derudover også kende til toldreglerne for Norge.

Du kan finde en udførlig deklarationsvejledning for forsendelse til Norge hos PostNord her.

Hvis forsendelsen skal sendes til et land uden for Skandinavien, skal dokumenter udfyldes med engelsk tekst. Fakturaer og øvrige dokumenter, der kræves ved toldbehandlingen kan placeres i en selvklæbende plastlomme, der skal fastgøres ved siden af din adresselabel på pakken.

Læs mere om de nye momsregler og VOEC-ordningen ved eksport til Norge. Se også guiden til registrering i VOEC-ordningen.

Af de ting, du kan blive bedt om at vedhæfte din pakke er der især tre ting, der er vigtige at kende betydningen af: handelsfaktura, proformafaktura og udførselsangivelse.

Internationalt adressekort

Adressekortet skal indeholde både afsender og modtagers navn og adresse. Desuden kan det være en fordel at angive andre kontaktoplysninger. Bruger du en fragtløsning som f.eks. Shipmondo vil din pakkelabel opfylde ovenstående, og altså gælde som internationalt adressekort.

Handelsfaktura

En handelsfaktura eller ”Commercial invoice” anvendes normalt ved al handel med udlandet, og det den faktura, som du også sender til kunden. Dette dokument skal toldbehandlingen bruge for at kunne verificere værdien af din forsendelse. Fakturaens opgave er at give en fuld oversigt over forsendelsens indhold samt hvilke vilkår, der er aftalt mellem køber og sælger, da det har betydning for varens toldværdi og gør korrekt beregning af told og afgifter mulig.

Du skal også angive din vares tarifkode. Du kan i vores komplette tarif-guide se, hvordan du nemt finder din tarifkode.

Din faktura kan fastgøres uden på din pakke med en fakturalomme eller lignende, eller den kan vedlægges inde i din forsendelse. Vær opmærksom på, at toldbehandlingen i sidstnævnte tilfælde er nødt til at åbne din pakke, for at finde frem til din faktura.

Proformafaktura

En proformafaktura er udformet som en almindelig faktura. Du skal altså angive afsender og modtager, indhold af pakken, samlet værdi m.m.

Hvis du ikke skal have betaling for varen, for eksempel i forbindelse med erstatningsvarer, prøver, reklamer, gaver og returvarer, skal du i stedet bruge en proformafaktura, der også bliver kaldt Proforma Invoice.

Når du opretter din pakkelabel gennem Shipmondo bliver du bedt om at udfylde disse informationer, og du kan udskrive proformafakturaen direkte fra Shipmondo.

Udfyld tolddokumenter automatisk

Der kan være meget at holde styr på med diverse toldpapirer. I Shipmondo har du mulighed for at udfylde tolddokumenterne både elektronisk og automatisk, så du kan oprette dine eksportforsendelser nemt og hurtigt. Det er særligt smart, hvis du har mange forsendelser til Norge - eller til andre lande uden for EU. Du kan læse vores guide om, hvordan du opsætter automatisk udfyldning af tolddokumenter.

Udførselsangivelse

Hvis din forsendelse har værdi på mere end 7.500,00 DKK skal du lave en udførselsangivelse. I de fleste tilfælde kan din transportør hjælpe med det, men du kan også selv stå for den. Du finder alt hvad du skal bruge om udførselsangivelse hos SKAT.

Som afsender har du en række forpligtelser. Sender du med f.eks. PostNord eller DHL Express skal du indsende EDI-oplysninger elektronisk. Hvis du bruger Shipmondo sørger vi for dette.

Husk som afsender har du det fulde ansvar for at undersøge om det, du sender er told- og afgiftpligtigt i Norge. Du er samtidig ansvarlig for, at indholdet af din forsendelse er tilladt i modtagerlandet.

Fragtpriser

Prisen for at sende pakkepost til Norge varierer afhængigt af transportørens valg og pakkestørrelsen.

Hvis du ønsker at forhandle dine egne fragtaftaler med transportørerne, afhænger det også af den mængde pakker, du sender til det norske marked.

Med udgangspunkt i Shipmondos priser, kan du danne dig et overblik over, hvad det koster, at sende pakker til Norge i den størrelsesorden, du har brug for.

Hvis du har store forsendelsesvolumener, kan du muligvis forhandle en endnu bedre pris direkte med en transportør.

Du kan også opnå billig fragt til Norge gennem Shipmondos aftale med UPS. Vi tilbyder eksempelvis forsendelser fra Danmark til Norge fra kun 111 DKK.

Hvis du ønsker at få mere information om forsendelser med UPS gennem Shipmondo, kan du finde alle detaljer i vores blogindlæg.

Hvis du allerede har egne fragtaftaler, kan du få dem aktiveret på din Shipmondo-konto og administrere al din fragt gennem ét system. Du kan finde information om aktivering af dine egne fragtaftaler her.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte din transportør, da de ofte er behjælpelige med de gældende toldregler for de markeder, de betjener.

Send pakke til Norge

Er du erhvervsdrivende? Så har du allerede mulighed for at sende til Norge.

Hvis du ikke har din egen fragtaftale, kan du benytte transportørerne PostNord, DHL Express og UPS gennem Shipmondo, når du sender fra Danmark til Norge.

Alt hvad du behøver, er en gratis Shipmondo-konto.

Vi håber, at du har fået mod på at kaste dig ud i at sende pakkepost til Norge og udvide din forretning.

Har du brug for sparring, spørgsmål om Shipmondo eller dine muligheder for at sende pakker i Norge eller toldregler i Norge, så tøv ikke med at give os et kald eller sende os en mail på support@shipmondo.com, så hjælper vi dig godt på vej.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid

Går Temu og Shein også ind og tager en bid af jeres kundekartotek? Gør fragt og levering til jeres konkurrencefordel.

09/10/2024
Nyheder
Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys

Vi har netop udgivet Shipmondo.dev for at lette arbejdsprocessen for vores API-kunder.

08/10/2024
Nyheder
Transportørernes julefrister 2024
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes julefrister 2024

Vi giver dig her en oversigt over transportørernes julefrister 2024, så du kan få dine pakker frem til juleaften.

08/10/2024
Tips