Indlæser...

Send med bpost i Belgien

Maria Vestergaard
af Maria Vestergaard 21/02/2022

Du kan nu sende med den populære belgiske transportør, bpost, gennem Shipmondo.

Send med bpost i Belgien

På denne side

Har du webshop i Belgien, eller har du blot brug for at sende pakker i Belgien, så kan du nu gøre det med den nationale transportør bpost. Læs med her og bliv klogere på, hvad bpost kan tilbyde dig, og hvordan du nemt kan sende med den belgiske transportør gennem Shipmondo - både på vores fragtaftale eller gennem din egen.

Om bpost

bpost er også kendt som Belgian Post Group og er en af de største transportører i Belgien med et hovedkvarter beliggende i Bruxelles. De kører under mottoet “bpost takes care of it” og er med over 10.000 fragtmænd og mere end 3.100 udleveringssteder, en velkendt transportør for de belgiske forbrugere.

Udover at være en erfaren national transportør i Belgien, kan bpost også håndtere internationale forsendelser - både til lande i EU og til resten af verden.

bpost har et ønske om at levere pakker endnu mere bæredygtigt, og derfor vil 10% af deres leverancer være emissionsfrie ved udgangen af 2022, mens det til udgangen af 2023 vil være 20% af leverancerne. De kompenserer for de CO2-udledninger, de endnu ikke kan undgå, og de har oprettet nye økozoner, som er byzoner med mange pakkeskabe og afhentningssteder, og hvor de kan levere emissionsfrie pakker.

bpost fragtprodukter

Der er mange forskellige muligheder med bpost. Gennem Shipmondo kan du sende pakker indenrigs i Belgien til både hjemmeadresser, udleveringssteder og pakkebokse, og det er også muligt at lade transportøren håndtere dine returvarer.

Deres standardprodukt kalder de for bpack 24h Pro, som er levering til privatadresser, men der findes også produkter som bpack Pro (levering til service point), bpack 24/7 (levering til pakkeboks) og bpack Retour (retur til virksomhed).

bpost stræber efter at tilbyde dag-til-dag levering af alle nationale forsendelser.

Det er også muligt at sende fra Belgien til andre lande i EU med bpost, men det kræver, at du har din egen fragtaftale med transportøren.

Book transport med bpost

Tilvalg og services

Når du sender med bpost, kan du også tilvælge nogle forskellige services, der specificerer dine forsendelser og giver dine kunder en ekstra service.

På fragtprodukterne, der kan bruges til indenrigsforsendelser i Belgien, kan du f.eks. vælge at booke en returforsendelse automatisk samtidig med, at du booker en almindelig forsendelse ved at tilvælge Add return label. På den måde vil en Easy Retour forsendelse også blive booket, så dine kunder nemt kan returnere varerne igen. I nogle situationer vil det være muligt for dine kunder at aflevere returneringen til postbuddet under en levering, dvs. de kan give chaufføren returpakken med på vejen, når der bliver leveret pakker.

Du kan også vælge mere dagsspecifikke leveringer ved f.eks. Saturday delivery, der lader bpost aflevere din pakke på en lørdag, eller du kan tilvælge, at forsendelsen skal forsøges leveret én gang til ved mislykket levering, inden den returneres til afsender med Automatic second presentation. Med Signature required kan du angive krav om underskrift ved modtagelse af pakken.

Derudover kan du give dine kunder diverse information om, at pakken bliver leveret dagen efter (Info next day) eller for at påminde modtageren om, at forsendelsen er klar til afhentning et sted (Info reminder). Du kan også give dig selv besked om, at pakken er leveret, hvis du ønsker det med Info distributed. I Shipmondo er det også muligt at opsætte unikke og personlige beskeder til modtager, hvor du selv bestemmer indholdet af beskeden med mulighed for at inkludere track&trace, du kan selv designe beskeden, og du vælger selv, hvilket sprog den skal skrives på. Du kan sende en personlig besked som både e-mail og/eller SMS. Det er en god service, der giver kunden mulighed for at følge med i leveringsprocessen.

Læs mere om pakketyper og krav i vores guide her (OBS: Kun på engelsk).

Send med bpost gennem Shipmondo

Vil du sende pakker med bpost, kan du nemt bruge Shipmondo til din fragthåndtering. Du kan sende på vores aftale med bpost til attraktive priser, men har du din egen fragtaftale med bpost, kan du også anmode om opsætning af aftalen på din Shipmondo-konto. Du kan samle alle dine fragtaftaler i Shipmondo eller bruge vores aftaler og på den måde booke fragt på tværs af transportører fra ét samlet sted.

Har du ikke en Shipmondo-konto, kan du nemt og hurtigt oprette en og gøre brug af dine egne fragtaftaler - eller vores - og alle vores mange fede features, som f.eks. Ordrehåndtering, der også indeholder forskellige plukløsninger, Automatisk udskrivning, Fragtmodul, Personlig besked og Returportal for blot at nævne nogle få.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Støt Julemærkefonden med Shipmondo
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Støt Julemærkefonden med Shipmondo

Vi har igen i år indgået et samarbejde med PostNord om julemærker på pakkelabels. Støt julemærkehjemmene gratis gennem Shipmondo.

29/11/2024
Tips
Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API

Med Shipmondo som deres fragtmotor, har Trendhim udvidet deres forretning til over 25 markeder verden over.

22/11/2024
Cases
En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien

Pandasia er blevet et af Danmarks førende asiatiske online supermarkeder, og de bruger Shipmondo til at skabe en gnidningsfri købsoplevelse – lige fra checkout til levering.

19/11/2024
Cases