Indlæser...

Send pakker til Schweiz

Maria Vestergaard
af Maria Vestergaard 18/03/2021

Skal du eksportere til Schweiz, er der en række forhold, du skal kende til. Vi giver dig overblikket her.

Send pakker til Schweiz

På denne side

Schweiz er et af verdens rigeste lande og er derfor en væsentlig handelspartner. Transporten mellem Danmark og Schweiz er hverken lang eller dyr, og samfundsøkonomierne er meget lig hinanden. Det er gode forudsætninger for et godt handelssamarbejde, og du kan derfor trygt bevæge dig ud på det schweiziske marked.

Du skal dog være opmærksom på de gældende regler ved handel med et ikke EU-land, der, som regel, er anderledes end handel med lande indenfor EU. Læs mere om eksport til Schweiz nedenfor.

Forsendelse til Schweiz: Sådan eksporterer du uden for EU

Inden du kan starte med at sende pakker til Schweiz, skal du registreres som eksportør hos Erhvervsstyrelsen. Det kan du gøre nemt og hurtigt via Virk og er nødvendigt for, at du kan lave en eksportangivelse. En eksportangivelse skal angive de varer, du sender ud af EU. Den bruges f.eks. også til kontrol af varer ved afgangstoldstedet og til statistisk at registrere, hvilke varer, der eksporteres, og hvor meget.

Når du registrerer din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen, får du tildelt et EORI-nummer, der offentliggør dit selskab som eksportør (og importør), så andre toldmyndigheder kan genkende det.

Toldregler ved eksport til Schweiz

Selvom Schweiz ikke er medlem af EU, følger der alligevel nogle goder for dig, der ønsker at sende pakker til Schweiz. Dette skyldes en handelsaftale, som EU har indgået med bl.a. Schweiz. Aftalen indebærer mulighed for hel eller delvis toldnedsættelse, såfremt nogle overordnede krav er overholdt. Du skal for eksempel altid kunne dokumentere dine varers oprindelse i enten EU eller aftalelandet (Schweiz).

Du kan altid orientere dig på EU’s officielle hjemmeside om de pågældende handelsaftaler, hvor du også kan se hvilke toldsatser, der gælder. Du kan derudover også tjekke, om dine varer lever op til oprindelseskravene i Schweiz.

Når du eksporterer varer uden for EU, har du mulighed for at sælge og afsende varerne uden moms, fordi varerne ikke skal forbruges i Danmark, hvor momsreglerne gælder. På den måde bliver det billigt for dig at handle med Schweiz.

Har du lyst til at blive klogere på toldreglerne, kan du finde alt, hvad der er værd at vide, i vores guide lige her.

Send pakke til Schweiz: Tolddokumenter til Schweiz

Når du sender en pakke til Schweiz, uden for EU, skal der altid vedlægges en fortegnelse over indholdet - også kaldet tolddokumenter. Det kan enten være en handelsfaktura eller en proformafaktura. I de fleste tilfælde vil det være en handelsfaktura, du skal sende med. Når du sender pakker til Schweiz, er det vigtigt, at du udfylder informationerne på fakturaen på engelsk.

Du skal også kende din vares tarifkode. Se vores guide til hvordan du nemt finder din tarifkode her.

Vær opmærksom på hvor mange kopier af enten handels- eller proformafaktura, du skal medsende din forsendelse. Dette kan du altid tjekke op på med din transportør. Nogle lande understøtter for eksempel også Paperless Trade, hvilket betyder, at du ikke skal vedlægge fysiske tolddokumenter med din forsendelse. Læs mere om at sende paperless.

Udvid din webshop til Schweiz

Vil du udvide din webshop til Schweiz, forstår vi det godt. Det schweiziske marked er velhavende, har en solid infrastruktur og højhastighedsinternet. Derudover elsker de schweiziske forbrugere at købe fra internationale online butikker. De mest populære produktkategorier er tøj, transport, møbler, billetter og ferier, men den største del af online salget i Schweiz går til tjenester, services og elektronik.

Online shopping i Schweiz Kilde: Statista, e-commerce Switzerland

I løbet af de sidste 5 år er stigningen i online antal shoppere steget hvert år, så der er god grund til at begynde din e-handel i Schweiz. Når du skal eksportere dertil, er der nogle faktorer, du skal være opmærksom på.

De schweiziske forbrugere går meget op i kvalitet og pris, og der er allerede et stort udvalg af udenlandske onlineforhandlere, så du skal være klar på konkurrence. Derudover er det vigtigt, at du anvender det rigtige sprog på din webshop såvel som i din kundeservice. I Schweiz er hovedsproget tysk, men du finder også fransk- og italiensk-talende borgere. De forstår dog godt engelsk, så du skal i hvert fald kunne begå dig på engelsk og kraftigt overveje, om du også skal kunne levere oplysninger på tysk, fransk og italiensk.

Det er også en god idé at have styr på, hvilke online betalingsmetoder, der er populære. De schweiziske forbrugere foretrækker at betale med kreditkort (MasterCard, VISA, American Express), faktura eller E-Wallets, som for eksempel PayPal eller Klarna, men metoder som debitkort og online bankoverførsel er også anvendelige.

online betaling i Schweiz Kilde: Dansk E-handel 2020, nets

Retur er også vigtigt i Schweiz. Forbrugerne betaler gerne for returnering af deres varer, men da de store online brands nu er begyndt at tilbyde gratis returfragt, er de schweiziske kunder blevet mere vant til enten lave eller slet ingen returomkostninger - især når det kommer til modekøb. Overvej gerne at have en lokal schweizisk returadresse, så det bliver nemt og eventuelle retursatser ikke bliver uoverskueligt høje.

Pakke til Schweiz: Send gennem Shipmondo

Nu er du blevet klog på, hvordan du sender pakker til Schweiz, og hvordan du kan udvide din webshop til Schweiz, så vil du ikke bare have din første pakke sendt af sted allerede i dag? Med Shipmondo kan du nemt og hurtigt komme i gang med at eksportere og sende pakker til Schweiz. Vi har fragtaftaler med PostNord og DHL Express, der begge kan sørge for, at dine pakker kommer sikkert frem.

Derudover kan du opsætte automatisk automatisering på din Shipmondo-konto, så dine arbejdsprocesser bliver nemmere og hurtigere. Du kan for eksempel automatisere udfyldningen af dine tolddokumenter via elektronisk udfyldelse. Læs mere om det her.

Opret en gratis konto og send en pakke til Schweiz på mindre end 5 minutter!

Det er intet abonnement og ingen binding. Du betaler kun for dit forbrug.

Send til hele verden

Vil du sende dine varer til andre lande end Schweiz, kan du også gøre det med Shipmondo. Du kan opsætte levering til hele verden på din webshop og på den måde lade dit salg vokse. Det kan lyde ligetil, men der er en række overvejelser, som du bør gøre dig. Du kan læse mere om det her og hvilke strategiske og tekniske overvejelser, du skal gøre dig, inden du sender til resten af verden.

Vil du sende til ét af nabolandene, har vi også lavet en guide til Tyskland og til Sverige og Norge.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid

Går Temu og Shein også ind og tager en bid af jeres kundekartotek? Gør fragt og levering til jeres konkurrencefordel.

09/10/2024
Nyheder
Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys

Vi har netop udgivet Shipmondo.dev for at lette arbejdsprocessen for vores API-kunder.

08/10/2024
Nyheder
Transportørernes julefrister 2024
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes julefrister 2024

Vi giver dig her en oversigt over transportørernes julefrister 2024, så du kan få dine pakker frem til juleaften.

08/10/2024
Tips