Indlæser...

Benyt Shipmondo i Klarna Shipping Assistant

Maria Vestergaard
af Maria Vestergaard 31/01/2023

Vis leveringsmetoder og pakkeshops i checkoutet med Shipmondo i Klarna Shipping Assistant. Få en komplet løsning til dit Klarna Checkout.

Benyt Shipmondo i Klarna Shipping Assistant

På denne side

Vi har gode nyheder til dig, der bruger Klarna Checkout. Vi har nemlig gjort det muligt at aktivere Shipmondo i Klarna Shipping Assistant, så du kan give dine kunder den bedste leveringsoplevelse i dit checkout. Læs meget mere om alle mulighederne med Klarna Shipping Assistant og Shipmondo lige her.

Opsæt Shipmondo i Klarna Shipping Assistant

Klarna Shipping Assistant er en del af Klarna Checkout, og med Shipmondo kan du samle hele checkout-oplevelsen, tilføje fleksible leveringsmetoder og lade dine kunder vælge en ønsket pakkeshop. Det betyder, at du kan skabe ét samlet flow for dine kunder i dit checkout og give dem en bedre og nemmere købsoplevelse.

Opsæt fragtregler, leveringsmetoder og fragtpriser på dine præmisser med Shipmondo i Klarna Shipping Assistant og gør købsoplevelsen gennemskuelig for dine kunder.

Klarna shipping assistent

Du kan f.eks. opsætte leveringstid for hver leveringsmetode i Klarna Checkout med Shipmondo, så dine kunder kan se præcis hvornår, de kan forvente at modtage deres pakker. Der kan være forskel på transportørernes leveringstider, og sender du med flere transportører, skaber du fleksibilitet for kunden ved at angive (forventet) leveringstid.

Det er også muligt at opsætte skiltning for hver leveringsmetode, så du kan angive ekstra information om dine leveringsmetoder, som f.eks. “Miljøvenlig” eller “Kan spores”. Du kan også angive, hvilken leveringsmetode, du anbefaler, og sortere dine leveringsmetoder, så den altid vil blive vist som den første leveringsmetode.

Mulighederne er mange, og de er allesammen med til at forstærke dine kunders købsoplevelse hos dig. Har du brug for at se, hvordan leveringsmetoderne i Shipmondo ser ud i Klarna Checkout, kan du teste din opsætning lige her.

Et gnidningsfrit checkout: Leveringsmetoder i Shipmondo

Skab et gennemskueligt, gnidningsfrit og fleksibelt checkout med Shipmondo i Klarna Checkout med lige præcis de leveringsmetoder og transportører, du ønsker. Tilbyd bl.a. udleveringssted-/pakkeshopvælger i dit checkout, liste af nærmeste udleveringssteder beregnet ud fra modtagerens postnummer, flere leveringsformer og transportører fra samme checkout og meget mere.

I Shipmondo har vi et bredt udvalg af nationale og internationale transportører, så der er rig mulighed for at opsætte flere forskellige leveringsmetoder. Du kan lade dine kunder vælge udleveringssted med flere forskellige transportører, som eksempelvis:

  • Bring i Danmark, Norge, Finland og Sverige
  • dao i Danmark
  • GLS i Danmark, Sverige, Østrig, Belgien, Tyskland og Polen
  • PostNord i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Østrig, Belgien, Litauen, Estland, Nederlandene, Tyskland, Luxembourg, Letland og Frankrig
  • DHL Freight i Sverige
  • DB Schenker i Sverige

Få en komplet oversigt over de transportører, vi samarbejder med.

Herunder ser du et (svensk) eksempel på, hvordan en pakkeshopvælger kan se ud i dit checkout med Shipmondo i Klarna Shipping Assistant:

Klarna shipping assistent - pakkeshop

Forbind dit ordresystem til Shipmondo og drag fordel af Klarna Checkout. Shipmondo kan, som udgangspunkt, integrere med alle webshopsystemer, som Klarna Checkout understøtter, herunder WooCommerce, Magento og Wix.

Læs meget mere om Shipmondo i Klarna Shipping Assistant i vores guide.

Fordele med Shipmondo

Aktiverer du Shipmondo i dit Klarna Checkout og Klarna Shipping Assistant, får du en masse fordele, der kan gøre både dit daglige arbejde med dine ordrer nemmere samt gøre dit checkout til en god kundeoplevelse.

Kombinationen af Shipmondo, Klarna Checkout og Klarna Shipping Assistant giver en god og gnidningsfri købsoplevelse. Dine kunder er nemlig hurtigt igennem dit checkout, der kun kræver få klik, da både kundens information, leveringsmuligheder samt betalingsmetoder er samlet i samme vindue.

Håndtér ordrer og betalinger nemt

Du får adgang til en masse gratis funktioner, når du opretter en gratis Shipmondo-konto, der gør dit arbejde med ordrer og fragt meget nemmere. Du kan f.eks. håndtere dine ordrer hurtigt og effektivt med Shipmondo Ordrehåndtering; når en ordre lander på shoppen, bliver den importeret til Shipmondo, hvor du kan gå i gang med at booke fragt på tværs af transportører, udskrive pakkelabels, pluk- og følgesedler automatisk og hæve penge fra ordren. Du samler alle dine aktiviteter i ét system, så du kan spare tid og bruge kræfter på at vækste din forretning i stedet.

Den gode leverings- og returoplevelse

Du kan fortsætte den gode kundeoplevelse fra shoppen med vores personlige beskeder, der kan holde dine kunder underrettet undervejs i ordreprocessen. Når du bruger ordrehåndtering, kan du opsætte beskeder, der automatisk bliver sendt til din kunde, når ordren skifter status i Shipmondo, f.eks. når forsendelsen er oprettet, når ordren er pakket og klar til afhentning, eller når returpakken er modtaget.

Klarna tracking

Du kan også oprette en personlig returportal og gøre det nemt for dig selv at håndtere returordrer og refunderinger. Vores returportal er brugervenlig og intuitiv, og du sikrer den samme gode kundeoplevelse, som du også har skabt i dit checkout. Når du modtager en returordre, kan du blot scanne stregkoden på den vedlagte returseddel og refundere beløbet med det samme, når du bruger ordrehåndtering. Effektivt – både for dig og dine kunder.

Og det bedste ved alt det ovenstående, spørger du så? Det er, at det er gratis, og der er intet abonnement eller binding. Du betaler kun for dit forbrug.

Opret en gratis konto og kom i gang med Shipmondo i Klarna Shipping Assistant i dag!

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid

Går Temu og Shein også ind og tager en bid af jeres kundekartotek? Gør fragt og levering til jeres konkurrencefordel.

09/10/2024
Nyheder
Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys

Vi har netop udgivet Shipmondo.dev for at lette arbejdsprocessen for vores API-kunder.

08/10/2024
Nyheder
Transportørernes julefrister 2024
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes julefrister 2024

Vi giver dig her en oversigt over transportørernes julefrister 2024, så du kan få dine pakker frem til juleaften.

08/10/2024
Tips