Indlæser...

Benyt Shipmondo i Kustom Checkout (tidl. Klarna Shipping Assistant)

Magnus Monrad-Alexandersen
af Magnus Monrad-Alexandersen 10/11/2024
Benyt Shipmondo i Kustom Checkout (tidl. Klarna Shipping Assistant)

Vis leveringsmetoder og pakkeshops i checkoutet med Shipmondo. Få en komplet løsning til dit Kustom Checkout.

OBS! Klarna Checkout er i slutningen af 2024 blevet opkøbt af en investorgruppe og relanceret under navnet Kustom Checkout. Klarna fungerer fortsat som en betalingsmetode i checkout-flowet, men ejer ikke længere selve checkout-løsningen.

Vi har gode nyheder til dig, der bruger Kustom Checkout (tidl. Klarna). Vi har nemlig gjort det muligt at aktivere Shipmondo i deres checkout, så du kan give dine kunder den bedste leveringsoplevelse i dit checkout. Læs meget mere om alle mulighederne med KSA og Shipmondo lige her.

Opsæt Shipmondo i Klarna Shipping Assistant

Bemærk: Klarna Shipping Assistant refererer til den tekniske funktion i Kustom Checkout, der muliggør visning og styring af leveringsmetoder og udleveringssteder. Betegnelsen bruges stadig i integrationen med Shipmondo, men kan gradvist blive udfaset i den officielle kommunikation.

Klarna Shipping Assistant (KSA) er en del af Kustom Checkout, og med Shipmondo kan du samle hele checkout-oplevelsen, tilføje fleksible leveringsmetoder og lade dine kunder vælge en ønsket pakkeshop. Det betyder, at du kan skabe ét samlet flow for dine kunder i dit checkout og give dem en bedre og nemmere købsoplevelse.

Opsæt fragtregler, leveringsmetoder og fragtpriser på dine præmisser med Shipmondo i Kustom Checkout og gør købsoplevelsen gennemskuelig for dine kunder.

Klarna shipping assistent

Du kan f.eks. opsætte leveringstid for hver leveringsmetode i Kustom Checkout med Shipmondo, så dine kunder kan se præcis hvornår, de kan forvente at modtage deres pakker. Der kan være forskel på transportørernes leveringstider, og sender du med flere transportører, skaber du fleksibilitet for kunden ved at angive (forventet) leveringstid.

Det er også muligt at opsætte skiltning for hver leveringsmetode, så du kan angive ekstra information om dine leveringsmetoder, som f.eks. “Miljøvenlig” eller “Kan spores”. Du kan også angive, hvilken leveringsmetode, du anbefaler, og sortere dine leveringsmetoder, så den altid vil blive vist som den første leveringsmetode.

Mulighederne er mange, og de er allesammen med til at forstærke dine kunders købsoplevelse hos dig. Har du brug for at se, hvordan leveringsmetoderne i Shipmondo ser ud i Kustom Checkout, kan du teste din opsætning lige her.

Et gnidningsfrit checkout: Leveringsmetoder i Shipmondo

Skab et gennemskueligt, gnidningsfrit og fleksibelt checkout med Shipmondo i Kustom Checkout med lige præcis de leveringsmetoder og transportører, du ønsker. Tilbyd bl.a. udleveringssted-/pakkeshopvælger i dit checkout, liste af nærmeste udleveringssteder beregnet ud fra modtagerens postnummer, flere leveringsformer og transportører fra samme checkout og meget mere.

I Shipmondo har vi et bredt udvalg af nationale og internationale transportører, så der er rig mulighed for at opsætte flere forskellige leveringsmetoder. Du kan lade dine kunder vælge udleveringssted med flere forskellige transportører, som eksempelvis:

  • Bring i Danmark, Norge, Finland og Sverige
  • dao i Danmark
  • GLS i Danmark, Sverige, Østrig, Belgien, Tyskland og Polen
  • PostNord i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Østrig, Belgien, Litauen, Estland, Nederlandene, Tyskland, Luxembourg, Letland og Frankrig
  • DHL Freight i Sverige
  • DB Schenker i Sverige

Få en komplet oversigt over de transportører, vi samarbejder med.

Herunder ser du et (svensk) eksempel på, hvordan en pakkeshopvælger kan se ud i dit checkout med Shipmondo i KSA:

Kustom Checkout - pakkeshop

Forbind dit ordresystem til Shipmondo og drag fordel af Kustom Checkout. Shipmondo kan, som udgangspunkt, integrere med alle webshopsystemer, som Kustom Checkout understøtter, herunder WooCommerce, Magento og Wix.

Læs meget mere om Shipmondo i KSA i vores guide.

Fordele med Shipmondo

Aktiverer du Shipmondo i dit Kustom Checkout og KSA, får du en masse fordele, der kan gøre både dit daglige arbejde med dine ordrer nemmere samt gøre dit checkout til en god kundeoplevelse.

Kombinationen af Shipmondo, Kustom Checkout og KSA giver en god og gnidningsfri købsoplevelse. Dine kunder er nemlig hurtigt igennem dit checkout, der kun kræver få klik, da både kundens information, leveringsmuligheder samt betalingsmetoder er samlet i samme vindue.

Håndtér ordrer og betalinger nemt

Du får adgang til en masse funktioner, når du opretter en Shipmondo-konto, der gør dit arbejde med ordrer og fragt meget nemmere. Du kan f.eks. håndtere dine ordrer hurtigt og effektivt med Shipmondo Ordrehåndtering; når en ordre lander på shoppen, bliver den importeret til Shipmondo, hvor du kan gå i gang med at booke fragt på tværs af transportører, udskrive pakkelabels, pluk- og følgesedler automatisk og hæve penge fra ordren. Du samler alle dine aktiviteter i ét system, så du kan spare tid og bruge kræfter på at vækste din forretning i stedet.

Den gode leverings- og returoplevelse

Du kan fortsætte den gode kundeoplevelse fra shoppen med vores personlige beskeder, der kan holde dine kunder underrettet undervejs i ordreprocessen. Når du bruger ordrehåndtering, kan du opsætte beskeder, der automatisk bliver sendt til din kunde, når ordren skifter status i Shipmondo, f.eks. når forsendelsen er oprettet, når ordren er pakket og klar til afhentning, eller når returpakken er modtaget.

Kustom tracking

Du kan også oprette en personlig returportal og gøre det nemt for dig selv at håndtere returordrer og refunderinger. Vores returportal er brugervenlig og intuitiv, og du sikrer den samme gode kundeoplevelse, som du også har skabt i dit checkout. Når du modtager en returordre, kan du blot scanne stregkoden på den vedlagte returseddel og refundere beløbet med det samme, når du bruger ordrehåndtering. Effektivt – både for dig og dine kunder.

Opret en gratis konto og kom i gang med Shipmondo i KSA i dag!

Send din første pakke på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Opret en gratis konto

Seneste indlæg

Ny transportør: Send med Simpel Transport i Sverige
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny transportør: Send med Simpel Transport i Sverige

Har I jeres egen fragtaftale med Simpel Transport? Så kan I nu samle jeres fragtbooking med Simpel Transport i Shipmondo.

05/05/2025
Tips
Klar, parat, filtrér!
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


Klar, parat, filtrér!

Det handler om at arbejde smartere, og det kan du ved at filtrere dine ordrer og forsendelser og gemme visninger.

17/03/2025
Tips
Transportørernes distribution i påsken 2025
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes distribution i påsken 2025

Vi giver dig her en oversigt over transportørernes levering i foråret og påsken 2025, så du kan få dine pakker frem til tiden.

04/03/2025
Tips