Indlæser...

3 typiske fejl i julehandlen - og hvordan I undgår dem

Magnus Monrad-Alexandersen
af Magnus Monrad-Alexandersen 12/11/2025
3 typiske fejl i julehandlen - og hvordan I undgår dem

På denne side

Forbered jer på julehandlen med Shipmondo. Vi gennemgår de tre af mest almindelige fejl i logistik og levering, og hvordan I undgår dem med data, automatisering og kommunikation.

Når julehandlen rammer, sker det hvert år med samme mønster: ordremængden eksploderer, kundernes forventninger stiger, og selv de mindste flaskehalse i logistikken bliver pludselig forstørret.

For e-commerces og større retail-organisationer med komplekse logistikbehov er månederne omkring jul en test af både systemer, processer og samarbejde på tværs af lager, kundeservice og marketing. Og hvert år ser vi de samme tre fejl, der kan koste dyrt på både bundlinje og brandoplevelse - hvis de ikke håndteres strategisk.

Her får I vores erfaringer fra mere end 50.000 virksomheder og konkrete råd til, hvordan I undgår at falde i årets klassiske julefælder.

1. Underestimering af juletrafik

Julehandlen sætter ikke bare gang i ordrerne, den tester hele jeres logistik - alle processer fra pluk og pak til transport og levering.

Når volumen stiger med flere hundrede procent på få dage, er det ofte lageret og forsendelsesflowet, der først mærker presset først. Alligevel planlægger mange virksomheder stadig ud fra sidste års gennemsnitstal i stedet for spidsbelastede uger og måneder.

Det giver forsinkelser, overbelastede workflows og i værste fald utilfredse kunder, der ikke når at få deres julegaver frem i tide.

Brug data - ikke mavefornemmelser

Med Shipmondo Analyse kan I gennemgå præcise tal fra sidste års højsæson:

  • Hvilke dage toppede ordremængden?
  • Hvornår ramte forsendelserne lageret?
  • Hvilke transportører blev mest belastet?

Disse indsigter kan bruges til at skalere bemanding, optimere afhentningstidspunkter og planlægge, hvilke leveringsmuligheder der skal fremhæves i checkout i år.

Læs mere om, hvordan jeres egen logistikdata kan bruges strategisk til at optimere drift, salg og levering.

3 typiske fejl i julehandlen - og hvordan I undgår dem

Digitalisér pluk og pak

Under pres er fejl uundgåelige, medmindre processerne er digitaliserede.

Med Ordrehåndtering og digital plukrute i Shipmondo kan I plukke op til 50% hurtigere og eliminere plukfejl på lageret.

KiMs opnåede eksempelvis 0% fejlrate sidste år på kun én måned, da de gik fra manuelle pluksedler til digitale plukruter med scanner og automatisk ordretjek.

Gør kundeservice datadrevet

Når kunderne spørger: “Hvor er min pakke?”, er det afgørende, at jeres supportteam har svar klar.

Med adgang til bl.a. tracking, ordrestatus og analyser direkte i Shipmondo kan kundeservice give hurtige, præcise svar uden flaskehalse, og dermed fastholde loyaliteten i travle perioder.

Derudover fjerner det også en del af presset fra lagermedarbejderne, som kan fokusere på deres egne opgaver.

2. Uklare, dyre eller for få fragtmuligheder

Checkout er et afgørende øjeblik i købsrejsen. Her afgør fragtmuligheder og leveringstider, om kunderne gennemfører købet eller forlader kurven.

Alligevel ser vi hvert år webshops, der mister ordrer, fordi leveringsbetingelserne ikke er tydelige. Enten er de for få, for dyre eller for uigennemsigtige.

Gør fragt til en konkurrencefordel

Med Shipmondo Delivery Checkout kan I samle alle jeres leveringsmuligheder i én løsning.

Det betyder, at kunderne kan vælge præcis den leveringsform, de foretrækker. Det kan være pakkeboks, hjemmelevering eller afhentning, og I kan justere fragtpriser, leveringstider og transportører ud fra jeres strategiske mål.

Med fleksibelt fragtsetup øger I ikke blot kundetilfredsheden, men også konverteringsraten.

3 typiske fejl i julehandlen - og hvordan I undgår dem

Optimer jeres fragtpriser

Gratis fragt behøver ikke betyde tabt indtjening. For selvom fragtpriserne har været stigende over de sidste par år, kan I dække den tabte fortjeneste i fragten ved at tilbyde gratis fragt, når jeres kunder eksempelvis køber for et bestemt beløb.

Med Shipmondo Analyse kan I se, hvilke ordretyper eller markeder, der udgør størstedelen af jeres fragtomkostninger, og hvor det giver mening at tilbyde gratis eller billigere fragt for at øge jeres konkurrencedygtighed over for konkurrenter. Når I først justerer fragtpriserne strategisk, kan det være en stor fordel for jer.

Det kan eksempelvis være en tidsbegrænset kampagne: “Gratis returfragt ved køb over 500 kr. i uge 49-50”, baseret på jeres historiske ordredata.

3. Manglende kommunikation under levering

Selv den bedste logistik mister sin værdi, hvis kunderne ikke ved, hvor pakken er. Og når kommunikationen ophører efter checkout, øges supportmængden og frustrationerne tilsvarende.

I en travl december kan manglende kommunikation hurtigt koste dyrt både i tid, ressourcer og kundeloyalitet.

3 typiske fejl i julehandlen - og hvordan I undgår dem

Gør jeres levering gennemsigtig

Med Personlig Besked kan I automatisk informere kunder, når ordren f.eks. bliver afsendt, er undervejs eller klar til afhentning.

Beskederne sendes via SMS eller e-mail og kan brandes med jeres logo, tone og links til tracking. Det skaber ro hos kunden og aflaster jeres kundeservice.

Opsætningen tager få minutter og kan skræddersys til jeres eksisterende flows.

Hold løbende øje med forsendelser

I kan løbende følge. hvordan forsendelserne bevæger sig i rejsen fra jeres lager, hen til transportøren og videre ud til jeres kunder.

I kan medsende et trackinglink i kommunikationen til jeres kunder, så de hele tiden kan holde sig opdaterede på, hvor deres pakker er. På den måde mindsker I kundehenvendelser, og jeres support kan tage sig af mere presserende sager.

Klar til julehandlen?

Med de rigtige værktøjer bliver juletravlheden ikke en udfordring, men en mulighed for at styrke kundeloyaliteten og effektiviteten i hele jeres logistik.

Shipmondo samler alt fra fragtbooking og plukruter til analyse og kommunikation, så I kan fokusere på det, der skaber værdi:

Hurtigere forsendelser, færre fejl og gladere kunder. Også under højsæsonens pres.

Send din første pakke på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Opret en gratis konto

Seneste indlæg

3 typiske fejl i julehandlen - og hvordan I undgår dem
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


3 typiske fejl i julehandlen - og hvordan I undgår dem

Forbered jer på julehandlen med Shipmondo. Vi gennemgår de tre af mest almindelige fejl i logistik og levering, og hvordan I undgår dem med data, automatisering og kommunikation.

12/11/2025
Tips
Transportørernes julefrister 2025
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes julefrister 2025

Vi giver jer her en oversigt over transportørernes julefrister 2025, så jeres kunder kan få deres pakker til juleaften.

03/11/2025
Tips
De 5 mest populære leveringsmuligheder i Danmark
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


De 5 mest populære leveringsmuligheder i Danmark

Find ud af, hvilke leveringsmuligheder er de mest populære i Danmark, og hvordan forbrugerne bruger dem.

30/10/2025
Tips