Kundesupport-medarbejder med flair for IT


Vores mission er at gøre det nemt og billigt for virksomheder at håndtere fragt og forsendelser til hele verden på tværs af transportører. Vores koncept digitaliserer en gammel branche, der ellers er kendt for at være manuel og lidt “støvet”.

Vi er en kundecentreret og tech-drevet virksomhed. Vores mål er at bygge den bedste fragtplatform ved at udnytte de digitale muligheder og moderne teknologier. Shipmondo webbaseret fragtportal blevet lanceret I midten af 2014 og har i dag en brugerbase bestående af mere end 30.000 virksomheder.

Om stillingen

  • Fast arbejdssted fra vores kontor i Odense
  • Arbejdstiden er 37,5 timer ugentligt
  • Opstart: Hurtigst muligt

Kan man høre dit smil i telefonen? Og er det dig, at bedsteforældrene ringer til, når der opstår IT-udfordringer? Så glæder vi os allerede til at møde dig.

Vi leder efter det næste medlem af vores kundeserviceteam, der er klar på at hjælpe og rådgive vores kunder om vores løsninger og services.

Shipmondo-teamet er ungt, og vi brænder for at give vores kunder den allerbedste service og give dem et smil med på vejen. Vi lover højt humør, fede medarbejderarrangementer og en alsidig hverdag. Og vi må heller ikke glemme onsdagskagen :P.

Vi sørger for en solid oplæring, så du er godt klædt på i dine nye opgaver.

Lidt mere om jobbet

Du bliver en del af vores kundeservice-team, der arbejder tæt sammen med øvrige afdelinger i Shipmondo. Fælles sikrer vi, at vores kunder får den allerbedste rådgivning og at behov og efterspørgsler bliver hørt og eventuelt udviklet.

På telefon og mail onboarder vi nye kunder og hjælper eksisterende kunder med at få endnu mere ud af vores løsninger. Vi hjælper også med opsætning og når teknikken driller hos vores kunder.

Dine opgaver:

  • Yde kundeservice på højt plan på telefon og e-mail
  • Introducere nye kunder omkring Shipmondos produkter og services
  • Afdække kunders behov og rådgive kunder omkring løsningsmuligheder
  • Hjælpe kunder med opsætning og tekniske udfordringer på vores platform

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det vil være en fordel med en IT/teknisk baggrund, eller hvis du har arbejdet med webshops og CMS-systemer.

Vi mener, at den gode service gør en stor forskel, og derfor skal du kunne se vigtigheden i en god kundeservice. Du skal elske at snakke med kunder, og du er velformuleret, hvad enten det er mundtligt eller skriftligt eller på dansk ... or in English.

Hvorfor skal du arbejde hos Shipmondo?

  • Super fedt arbejdsmiljø! Vi har en flad struktur og vejen fra idé til handling er kort
  • Du kommer til at gøre en forskel for +30.000 kunder
  • Sprød computer, lækker frokostordning og sjove kollegaer (tjek bare billedet nedenunder ;-) )
  • Godt sammenhold og fede medarbejderevents
  • Løn efter kvalifikationer

Shipmondo er en iværksættervirksomhed, der gør det nemt for virksomheder at håndtere ordrer og fragt hurtigt gennem vores online platform. Vi er internationale med vores løsning, som vi udvikler inhouse, og der er fart på væksten. Så hold på hat og briller!

Vi glæder os allerede til at møde dig, så gå straks til tastaturet og skriv en spændende ansøgning til os. Vi glæder os til at læse den.

Shipmondo team
Ansøgning

Er det dig, som skal med på rejsen? Så send os:

  • En motiveret ansøgning
  • Dit CV
  • Karakterbevis fra dit studie

til Jelena Hansen på e-mail adressen

job@shipmondo.com


Vi indkalder løbende kandidater til samtale.