Marketingmedarbejder


Vores mission er at gøre det nemt og billigt for virksomheder at håndtere fragt og forsendelser til hele verden på tværs af transportører. Vores koncept digitaliserer en gammel branche, der ellers er kendt for at være manuel og lidt “støvet”.

Vi er en kundecentreret og tech-drevet virksomhed. Vores mål er at bygge den bedste fragtplatform ved at udnytte de digitale muligheder og moderne teknologier. Shipmondo webbaseret fragtportal blevet lanceret I midten af 2014 og har i dag en brugerbase bestående af mere end 30.000 virksomheder.

Om stillingen

  • Fast arbejdssted fra vores kontor i Odense
  • Arbejdstiden er 37,5 timer ugentligt
  • Opstart: Hurtigst muligt

Kreativ marketingmedarbejder

Skriver du så fuglene synger og tastaturet gløder? Så starter det allerede godt. Interesserer du dig samtidigt for e-handel og digital markedsføring? Even better.

Vi er lige nu på jagt efter vores nye medlem til vores marketingteam, som kommer til at præge retningen for den fremtidige kommunikation og markedsføring.

Vi er i gang med store projekter inden for SEO, brugerunivers og content marketing, og vi pønser på flere gode idéer, der bl.a. skal tage Youtube med storm. Interesseret?

Lidt mere om jobbet

Du vil blive en del af vores lille marketingteam, som er i tæt sparring med resten af resten af virksomheden. Du skal være klar på “oversætte” tekniske løsninger fra de skarpe hjerner i udvikling og snuse dig frem til brugernes behov og spørgsmål gennem supportteamet. Sådan finder vi det allerbedste indhold.

Vi leder efter en, der har styr på grammatikken på både dansk og engelsk. En, der kan have mange bolde i luften og samtidigt løbe projekter i mål.

Du skal arbejde med alt fra SoMe, PR og videoredigering til SEO-optimering og chatbots. Men brænder du særligt for at nørde email-marketing eller måske visualisere grafik? Så finder vi plads til det. Vi tilpasser opgaver og ansvarsområder til den helt rette kollega.

Hvorfor skal du arbejde hos Shipmondo?

  • Super fedt arbejdsmiljø! Vi har en flad struktur og vejen fra idé til handling er kort
  • Du kommer til at gøre en forskel for +30.000 kunder
  • Du får dine egne ansvarsområder, og vi elsker nytænkning og gode idéer
  • Sprød computer, lækker frokostordning og sjove kollegaer (tjek bare billedet nedenunder ;-) )
  • Godt sammenhold og fede medarbejderevents

Shipmondo er en iværksættervirksomhed, der gør det nemt for virksomheder at håndtere deres ordrer og fragt hurtigt gennem vores online platform. Vi er internationale med vores løsning, som vi udvikler inhouse, og der er fart på væksten. Så hold på hat og briller!

Vi glæder os allerede til at møde dig, så gå straks til tastaturet og skriv en spændende ansøgning til os, der emmer af kreativitet og personlighed.

Har du allerede lavet udsøgte tekster eller fængende videoer, som vi bare skal se, så hold dig ikke tilbage! Vi elsker gode tekster og kreativt content.

Shipmondo team
Ansøgning

Er det dig, som skal med på rejsen? Så send os:

  • Din ansøgning (gerne med eksempler på dit tidligere arbejde)
  • Dit CV
  • Karakterbevis fra dit studie

til Tea Johansen på e-mail adressen

job@shipmondo.com


Vi indkalder løbende kandidater til samtale.