Softwareudvikler (back-end)


Vores mission er at gøre det nemt og billigt for virksomheder at håndtere fragt og forsendelser til hele verden på tværs af transportører. Vores koncept digitaliserer en gammel branche, der ellers er kendt for at være manuel og lidt “støvet”.

Vi er en kundecentreret og tech-drevet virksomhed. Vores mål er at bygge den bedste fragtplatform ved at udnytte de digitale muligheder og moderne teknologier. Shipmondo webbaseret fragtportal blevet lanceret I midten af 2014 og har i dag en brugerbase bestående af mere end 30.000 virksomheder.

Om stillingen

  • Fast arbejdssted fra vores kontor i Odense
  • Arbejdstiden er 37,5 timer ugentligt
  • Opstart: Hurtigst muligt

Er du udvikler med stort U, og kan du lide at være drivkraften bagved, der får alt til at spille foran? Der er fuld fart på hos Shipmondo, og vi leder derfor lige nu efter DIG, der har lyst til blive en del af vores tech-team som back-end udvikler.

Shipmondo er en iværksættervirksomhed, som løser udfordringen med et online fragtkoncept, der gør det både nemmere, hurtigere og billigere for virksomheder at håndtere fragt og forsendelser. Vi ønsker at hjælpe virksomheder med at effektivisere og automatisere deres daglige arbejdsprocesser, så de kan vækste deres virksomhed.

Har du lyst til at arbejde i en ung, innovativ og hurtigt voksende internetvirksomhed, der for nyligt har vundet både Gazelle- og E-handelsprisen, så hop ombord på vores rejse og søg stillingen som back-end udvikler. Vi garanterer højt humør, fuld fart - ooog onsdagskage.

Vi snakker følgende sprog:

Shipmondos fragtplatform er baseret på open-source teknologier.

Vores stack består primært af Ruby/Rails og Javascript/AngularJS. Derudover benytter vi bl.a. af:

  • PHP, JQuery, .NET & C#
  • Webservices, REST, SOAP, EDI
  • PostgreSQL
  • ELK
  • HTML & CSS
  • AWS & Cloud services

Vi arbejder i små teams og benytter os af agil udvikling og til dels SCRUM.

Det er en fordel, at du har erfaringer med ovennævnte programmeringsteknologi, men det allervigtigste for os er, at du er åbensindet og har lyst til at lære teknologierne og systemet at kende.

Hvilket sprog snakker du?

Hos os er alle velkomne, men det gør det lidt lettere, hvis vi snakker samme sprog. Derfor kunne vi forestille os, at du:

  • Er uddannet datamatiker, softwareingeniør, datalog eller tilsvarende (har du ikke følgende uddannelser, men har naturlig flair for software og udvikling, så hører vi også gerne fra dig)
  • Har erfaring med systemdesign og -udvikling i driftmiljøer
  • Har god forståelse af programmeringskoncepter (OOP, Datastruktur, SQL, HTML, CSS, JavaScript, jQuery, Web Services osv.)
  • Har lysten til at lære - eller erfaring med - integration og API-udvikling (REST, SOAP, EDI osv.)
  • Er struktureret og har en analytisk tilgang til problemløsning
  • Er selvmotiverende og initiativtagende og har en god opfølgningsevne
  • Er en holdspiller

Hvorfor skal du arbejde hos Shipmondo?

Vi håber, at du kan se det allerede, men hvis ikke, så giver vi dig lige fem hurtige, så du er helt sikker:

  • Vi er en dynamisk arbejdsplads med en flad struktur, og vejen fra idé til handling er kort
  • Du får stort ansvar og er hver dag med til at gøre en forskel for +30.000 virksomheder
  • En arbejdsplads uden overarbejdstimer, som også tager hensyn til, at du har et liv udenfor arbejdet
  • Lækker computer, frokostordning og sjove (men også søde) kollegaer
  • Din indsats kvitteres med en attraktiv lønpakke og løn efter kvalifikationer
Ansøgning

Lyder stillingen interessant, så bedes du sende:

  • Dit CV
  • Karakterbeviser fra dine studier
  • Portfolio/referencer til dine tidligere projekter
  • Din ansøgning

til Hung Ho på e-mail adressen

job@shipmondo.com


Vi indkalder løbende kandidater til samtale.