Læs mere om hvordan tredjeparts fragtbetaling fungerer, hvornår det bruges, og hvordan det håndteres i praksis.
Hvad er en 3. parts fragtbetaler?
En 3. parts fragtbetaler er en virksomhed eller en person, der betaler fragtomkostningerne for en forsendelse, uden selv at være afsender eller modtager.
I internationale fragtaftaler kaldes dette ofte:
- Third-party billing
- Third-party freight payer
Her bliver transportomkostningerne faktureret til en tredjepart, som har en fragtaftale med transportøren.
Hvornår bruger man en tredjeparts fragtbetaler?
En tredjeparts fragtbetaler anvendes typisk i situationer, hvor en virksomhed ønsker kontrol over transportomkostningerne, selvom varerne sendes mellem andre parter.
Der findes mange scenarier, hvor det giver mening at anvende en 3. parts fragtbetaler. Lad os dog tage et par eksempler:
Eksempel 1: Når en virksomhed styrer fragt fra sine leverandører
En virksomhed kan have en fordelagtig fragtaftale med en transportør og derfor vælge selv at betale transporten - også når varerne sendes direkte fra leverandøren.
Det kunne eksempelvis være en virksomhed i Danmark, som køber varer fra en producent i Kina. Producenten sender varerne, men fragtomkostningen faktureres til den danske virksomhed via dens fragtaftale med transportøren.
Eksempel 2: Ved centraliseret logistik i større virksomheder
Store virksomheder har ofte én central fragtaftale med en eller flere transportører, som bruges af mange leverandører eller afdelinger.
Det kunne eksempelvis være et internationalt selskab, som har en global aftale med en transportør. Leverandører sender varer direkte til virksomhedens kunder, men fragten faktureres til virksomhedens hovedkonto hos transportøren.
Eksempel 3: Ved B2B distribution
I nogle B2B-relationer aftaler parterne, at én virksomhed står for fragtomkostningerne - også når de ikke sender eller modtager varerne direkte.
Det kunne eksempelvis være en distributør eller grossist.
Læs mere om B2B-fragthåndtering lige her.
Fordele ved tredjeparts fragtbetaling
Der findes mange andre eksempler på, hvornår det er en fordel at bruge en 3. parts fragtbetaler. Men de typiske fordele ved at anvende en tredjeparts fragtbetaler er:
- Bedre kontrol over transportomkostninger
- Udnyttelse af eksisterende fragtaftaler og volumenrabatter
- Mulighed for centraliseret logistikstyring
- Enklere administration for leverandører
Løsningen bruges ofte i forbindelse med international handel, dropshipping og større B2B-supply chains.
Sådan håndteres 3. parts fragtbetaling i Shipmondo
Når I opretter en forsendelse i Shipmondo, kan I angive fragtbetaler som en separat part i forsendelsen.
Det gør det muligt at lade en anden virksomhed betale for transporten, bruge et andet kundenummer hos transportøren eller håndtere komplekse fragtflows med flere involverede parter.
Det er især relevant ved B2B-forsendelser og internationale leverandørkæder, hvor afsender, modtager og betaler ikke nødvendigvis er den samme virksomhed.
Når transportøren understøtter det, kan fragtbetalerens oplysninger angives direkte i forsendelsen, så transportomkostningerne faktureres til den korrekte konto.
Krav fra transportører
Transportører kan stille forskellige krav, når en 3. parts fragtbetaler bruges.
Det kan blandt andet være oplysninger som kundenummer hos transportøren, postnummer og landekode og faktureringsoplysninger.
Kravene varierer fra transportør til transportør.