Brexit er betegnelsen for briternes udtræden af EU, der endeligt trådte i kraft d. 1. januar 2021. Men du kan stadig sende dertil, se hvordan her.
Hvad er Brexit?
Ordet Brexit er en sammentrækning af ‘Britain’ og ‘exit’ og dækker altså over Storbritanniens udtræden af EU.
Den 23. juni 2016 stemte 51,9% af briterne for, at Storbritannien skulle forlade EU - og efter en lang proces samt overgangsperiode, der sluttede d. 31. december 2020, har Storbritannien endegyldigt sagt farvel til EU i 2021.
Hvad betyder Brexit for danske virksomheder?
Da Storbritannien ikke længere er en del af EU, betyder det også, at de storbritanniske lande ikke længere er en del af EU’s toldunion og den frie handel - og derfor vil handlen mellem Storbritannien og Danmark fremadrettet blive betegnet som henholdsvis import og eksport af varer.
Som en del af den aftale der er indgået i forbindelse med briternes exit, vil der ikke komme told på varer, der bevæger sig mellem EU og Storbritannien. Dog skal der være en række betingelser opfyldt for, at din virksomhed kan handle toldfrit med Storbritannien som blandt andet, at varerne er omfattet af handelsaftalen, og derudover skal de som udgangspunkt også transporteres direkte mellem EU og UK. Det betyder, at du skal kunne dokumentere dine vares præferenceoprindelse i enten EU eller Storbritannien.
Samtidig ophører den frie bevægelighed for varer, og det betyder også, at der både skal registreres, dokumenteres og toldbehandles, når EU og Storbritannien handler med hinanden.
Derudover kan Storbritannien også indføre egne krav til produkter, og eksporterer du varer hertil, skal du overholde disse krav.
Den frie bevægelighed for tjenesteydelser ophører også, og det betyder, at man skal søge om at kunne udføre tjenesteydelser i Storbritannien og den anden vej rundt - dog er det endnu uklart, hvordan dette praktiseres.
Læs mere om, hvad det betyder for din virksomhed i vores blog om de nye krav og opstartsfasen efter Brexit.
Import fra Storbritannien
Hvis du importerer varer fra Storbritannien, skal du nu importregistreres hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk, så du bl.a. kan lave importangivelser. Når du importerer varer fra et land udenfor EU, skal disse nemlig angives elektronisk i Importsystemet. Dette kan både du, en speditør eller din transportør gøre.
Når du har oprettet din virksomhed som importør, vil du ligeledes automatisk få tildelt et EORI-nummer, der er et unikt nummer, som gives til alle EU virksomheder, der importerer varer fra udlandet. Samtidig skal du også have et britisk (GB) EORI-nummer, hvilket du kan ansøge om ved myndighederne i Storbritannien her.
Selvom du ikke skal betale told, skal du betale importmoms, men denne kan du naturligvis trække fra i SKAT, ligesom du gør, hvis du handler med danske virksomheder. Heldigvis er det meget simpelt at angive importmoms, hvilket du i din virksomheds momsindberetning.
Eksport til Storbritannien
Ligesom det gælder ved import,skal du, som eksportør af varer til Storbritannien, eksportregistreres hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk for bl.a. at kunne lave ekportangivelser. I forhold til eksport af varer til et land udenfor EU gælder det nemlig, at disse skal angives i eksportsystemet e-Export. Dette kan du, en speditør eller din transportør gøre.
Du vil også få tildelt et EORI-nummer, hvilket er en forudsætning for at eksporterer varer til udlandet - og ligesom ved import skal du også her have et britisk GB EORI-nummer.
Få styr på told og fortoldningsprocessen i vores toldguide.
Send til/fra Storbritannien gennem Shipmondo med egen fragtaftale
Har du din egen fragtaftale, er det muligt at sende pakker til Storbritannien med en lang række transportører, og derudover kan du importere fra Storbritannien med din egen aftale med DHL Express og Geodis.