Indlæser...

Forsendelsesskabelon

En forsendelsesskabelon er en skabelon, som gør det hurtigere og nemmere at booke fragt til jeres ordrer. Sæt turbo på jeres fragt og send pakker i dag.

Hvad er en forsendelsesskabelon?

En forsendelsesskabelon, også kaldet shipment template, er en skabelon i Shipmondo, der gør det hurtigere og nemmere at oprette forsendelser. Den bruges til at gemme faste valg og oplysninger, så I ikke skal indtaste det samme hver gang.

Det er især relevant, hvis I ofte sender med den samme transportør, det samme fragtprodukt eller den samme fragtaftale. I kan blandt andet opsætte transportør, fragtprodukt, fragtaftale, antal pakker, vægtklasse samt forskellige tilvalg og services.

Forsendelsesskabeloner kan bruges flere steder i Shipmondo, for eksempel i jeres ordreintegration, returportal og ved manuel oprettelse af forsendelser. I kan også vælge en foretrukken skabelon, så den automatisk bruges ved manuelle forsendelser eller steder, hvor der mangler en opsætning.

Adressebog i Shipmondo

Foretrukne valg ved manuel oprettelse

I kan vælge én forsendelsesskabelon som jeres foretrukne skabelon ved manuel oprettelse af forsendelser. Når den er valgt som foretrukken, bliver skabelonen automatisk udfyldt med de valgte oplysninger, for eksempel transportør, fragtprodukt og øvrige relevante indstillinger.

I kan kun have én foretrukken skabelon ad gangen. Hvis der er sat flueben i feltet Foretrukken skabelon, betyder det, at skabelonen automatisk bliver valgt, når I opretter en manuel forsendelse.

Brug en forsendelsesskabelon til jeres Returportal

Med en Shipmondo Returportal kan jeres kunder selv udfylde og oprette en returlabel og en returseddel.

Når I opsætter jeres Shipmondo Returportal skal I tilknytte en skabelon.

I kan med fordel oprette en forsendelsesskabelon med jeres modtageroplysninger, som returpakken skal sendes til, transportør, fragtprodukt samt en eventuel pris for returlabelen. Vi anbefaler, at I opretter en ny og separat forsendesesskabelon til jeres returportal på jeres Shipmondo-konto.

I kan tilpasse både sprog og valuta på jeres returportal, da den understøtter både indenlandske samt udenlandske forsendelser.

Brug forsendelsesskabeloner via ordreintegration

Når I har opsat jeres ordreintegration, bliver jeres ordrer fra jeres webshop eller økonomisystem automatisk importeret til jeres Shipmondo-konto sammen med leveringsmetoden.

I kan til hver af jeres leveringsmetoder tilknytte en forsendelsesskabelon, så jeres forsendelser bliver præudfyldt med den korrekte transportør, fragtprodukt, vægtinterval og services. På denne måde kan I opnå fuld automatisering af klargøring af jeres forsendelser.

Det kan I gøre ved at tilknytte jeres forsendelsesskabeloner til jeres valgte leveringsmetoder på ordreintegrationen.

Automatisér jeres tolddokumenter

Når I sender pakker til lande uden for EU, skal I medsende relevante tolddokumenter.

Typisk skal forsendelsen forsynes med en handelsfaktura, hvis det drejer sig om salg af varer. Det er handelsfakturaen, der danner grundlag for tolddeklarationen.

I kan også automatisere jeres tolddeklaration gennem jeres forsendelsesskabeloner.

Når I sender til et land, der kræver tolddokumenter, så vil I automatisk blive bedt om at udfylde toldformularen i Shipmondo - det kan I også opsætte i jeres forsendelsesskabelon. Ved forsendelser til Norge kan I fx klikke af ved VOEC under services og indsætte jeres VOEC-nummer under afsenderoplysninger.

Forsendelsesskabelon i Shipmondo

Ofte stillede spørgsmål

En forsendelsesskabelon (også kaldet shipment template) er en skabelon, der gemmer faste valg og oplysninger som transportør, fragtprodukt, vægtklasse og services. Den gør det hurtigere og nemmere at oprette forsendelser, så I ikke skal indtaste de samme oplysninger hver gang.
Forsendelsesskabeloner kan benyttes flere steder i Shipmondo, herunder i jeres ordreintegration, på jeres returportal samt ved manuel oprettelse af forsendelser.
Når en skabelon er valgt som foretrukken, bliver den automatisk udfyldt med de valgte oplysninger, når I opretter en manuel forsendelse. I kan kun have én foretrukken skabelon ad gangen.
Når I opsætter en returportal, tilknytter I en skabelon med modtageroplysninger, transportør, fragtprodukt og en eventuel pris for returlabelen. Det anbefales at oprette en ny og separat forsendelsesskabelon til returportalen.
Ja, I kan automatisere jeres tolddeklaration i forsendelsesskabelonen ved forsendelser til lande uden for EU. Ved forsendelser til Norge kan I eksempelvis afkrydse VOEC under services og indtaste jeres VOEC-nummer under afsenderoplysninger.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Opret en gratis konto