Send pakke uden at printe en pakkelabel. Der findes flere muligheder for at sende labelless og booke fragt online - du kan læse meget mere om det her.
Hvad betyder labelless?
Labelless kaldes også for label fri, label free og e-label. Uanset hvad du foretrækker at kalde det, henviser alle ord til samme betydning - nemlig at du kan sende pakker uden en label.
Har du ikke adgang til en printer er det en smart løsning, men lige så smart er det, at du, som afsender, kan spare på papiret.
Hvad er en labelless kode
Det er klart, at dine pakker stadigvæk skal kunne identificeres af transportørerne, så de ved, hvor de skal leveres.
I stedet for en printet pakkelabel med de nødvendige leveringsinformationer, vil du få en unik kode, som skal skrives på din pakke.
En sådan kode består typisk af tal og er lige så gyldig som en almindelig label.
Labellesskoden skal skrives uden på din pakke, ligesom en pakkelabel skal placeres, så den tydeligt kan læses af transportøren.
Sender du en vare i en papkasse eller anden form for papæske, kan du blot skrive koden direkte på pakken.
Sender du derimod i emballage lavet af plast, skal du skrive koden et sted og på en overflade, hvor den ikke risikerer at blive udvisket. Brug gerne en vandfast tusch eller pen.
Du kan alternativt skrive labelless koden på et stykke papir eller pap og klistre dette på pakken.
Send pakker med dao labelless
Med dao kan du sende labelless pakker.
Deres tjeneste kalder de for dao E-LABEL, men henviser til, at du kan sende dine pakker label frit.
Det eneste, du skal gøre er at indtaste afsender og modtager, pakkens vægt og betale for din fragt.
Når det er gjort, får du en ni-cifret talkode, der skal skrives på din dao pakke med en vandfast tusch - og så er pakken klar til at blive sendt på et indleveringssted.
Du kan altid finde dit nærmeste dao indleveringssted lige her.
Se fx. dao’s labellesskode her, når du bestiller gennem Shipmondo:
Send pakker med Bring labelless
Det er ikke alle transportører, der tilbyder labelless pakkehåndtering, men med Bring kan også du sende labelless, så du slipper for at printe.
I stedet for ‘labelless’ kalder de funktionen for ‘Label Free’, men betyder stadig, at du kan sende pakker uden pakkelabels.
Når du køber fragt med Bring, gennem Shipmondo, på egen aftale, kan du med et enkelt klik tilvælge Label Rree og få en pakkekode, du skal skrive på pakken, og så er pakken klar til at blive sendt.
Det bliver næsten ikke nemmere.
Bring har også gjort det muligt at benytte labelless retur, så dine kunder også har mulighed for at sende retur uden printer.
Send labelless med dao og BringKan jeg tracke labelless?
Både med Bring Label Free og dao E-LABEL er det stadig muligt at tracke forsendelsen.
Labelless koden vil her fungere som pakkenummeret, som skal indtastes i tracking systemet og på den måde vil du nemt og hurtigt kunne se forsendelsesstatus på pakken.
Track din forsendelse herSend labelless med Shipmondo
Du kan bruge Shipmondo, hvis du som virksomhed ønsker at sende labelless.
Vi har aftaler med både dao og Bring.
Ønsker du at sende Label Free, skal du have din egen fragtaftale opsat på din Shipmondo-konto.
Med en gratis Shipmondo-konto får du adgang til at sende labelless med dao med det samme.
Når du bestiller en forsendelse med dao, vil du få din E-LABEL og den unikke kode med det samme.
Tilmeld dig ShipmondoTilbyd labelles retur
Du kan også give dine kunder mulighed for at sende deres pakker retur labelless.
Med Shipmondos Returportal kan du gøre det muligt for dine kunder at bruge labelless funktionen, så de kun skal skrive en pakkekode på pakken.
Hvis du tilbyder returforsendelse med PostNord eller GLS gennem din Shipmondo Return Portal, kan dine kunder returnere via deres smartphones med QR-koder.
På den måde undgår du ubrugte pakkelabels og mindsker brugen af papir.
Opdag labelless retur