MobilePay er en mobil betalingsløsning, der gør det nemt at betale online. Det er en populær betalingsmetode på mange danske webshops inkl. Shopify.
Hvad er MobilePay?
MobilePay er en betalingsløsning til mobilen, der er udviklet af Danske Bank og udgivet i 2013. MobilePay er en app, som privatpersoner bruger til betaling og overførsel af penge. Man kan tilføje flere kort til sin MobilePay, og man vælger ved hver betaling, hvilket kort, man ønsker at benytte til den pågældende betaling eller overførsel.
MobilePay er også en populær betalingsmetode på mange danske webshops, da den netop gør det nemt for kunder at swipe sig gennem et betalingscheckout uden at skulle verificere sig med MitID/NemID eller indtaste kortoplysninger. Kunden angiver blot sit telefonnummer i checkout og har så fem minutter til at godkende betalingen på deres MobilePay app.
MobilePay er meget udbredt i Danmark - og er næsten en uundværlig betalingsmetode, hvis du som webshopejer sælger til privatpersoner. Men MobilePay er også ved at gøre sit indtog i Finland.
MobilePay i tal
MobilePay opgør selv, at de har mere end 4,4 millioner brugere af appen og omkring 200.000 virksomheder tilbyder MobilePay-betaling.
MobilePay opgør også brugere fordelt på aldersgrupper som procenttal af den danske befolkning.
Her ses det også, at langt størstedelen af den danske befolkning benytter MobilePay; Op mod 99% i aldersgrupperne mellem 20-39 år. Men MobilePay er flittigt benyttet i alle aldersgrupper, og 84% er i aldersgruppen 60-69 år.
MobilePay Online til din webshop
MobilePay tilbyder forskellige løsninger til erhverv. Produktet MobilePay Online er for dig med en webshop.
Tilbyder du MobilePay som betalingsmetode på din webshop, så gør du det nemt og hurtigt for dine kunder at handle og gennemføre en betaling hos dig. Jo nemmere den proces er, jo højere kan du forvente, at din konverteringsprocent bliver.
Det er gratis for din kunde at betale med MobilePay, og kunden slipper for at finde betalingskort frem og verificere med MitID eller NemID. Det kan, for nogle kunder, der for eksempel er på farten, være afgørende, at du tilbyder MobilePay.
Sådan fungerer MobilePay på din webshop
Når en kunde har lagt en ordre i kurven på din webshop, så vil processen se sådan ud;
- En kunde vælger MobilePay som betalingsmetode i checkoutet.
- Kunden videresendes til MobilePay-vinduet og indtaster telefonnummer.
- Kunden har nu fem minutter til at godkende/swipe betalingen på appen på telefonen.
Du vil håndtere betalingen og ordren på samme måde, som hvis kunden havde betalt med kort. Når du afsender ordren, hæver du pengene fra det kort og konto, som kunden har tilknyttet sin MobilePay app.
Du kan i Shipmondo håndtere dine ordrer, fragt og betalinger i ét samlet flow. Du kan for eksempel, når du færdiggør et pluk på lageret, automatisk printe en pakkelabel og hæve betalingen på ordren. Læs mere meget om det gnidningsfrie arbejdsflow med Shipmondo Ordrehåndtering.
Hvad koster MobilePay Online?
MobilePay er et ekstra tilbud og service, som du kan tilføje i dit checkout. Du vil derfor stadig skulle betale for både din betalingsgateway og indløsning af det bagvedliggende kort.
MobilePay tager et månedligt gebyr på 49 kr. pr. påbegyndt måned + 1,02 kr. pr. transaktion.
Prisen for MobilePay er standard hos langt de fleste betalingsudbydere. Til gengæld kan der være stor forskel på prisen for betalingsgateway og indløsning.
MobilePay på Shopify
Det kan være lidt uoverskueligt at finde rundt i betalingsløsninger til Shopify – særligt når det gælder MobilePay. Shopify’s egen betalingsløsning, Shopify Payments, understøtter nemlig ikke MobilePay som betalingsløsning, og du skal derfor bruge en tredjeparts-gateway, hvis du ønsker at tilbyde MobilePay.
Vi har lavet en komplet Shopify-betalingsguide, så du kan vælge den bedste løsning til din webshop og gøre dig de rigtige overvejelser. Klik på knappen herunder for at gå til guiden.
Betalingsguide til ShopifyKomplet betalingsguide
Der er mange valg, som du kan tage, og vilkår, som du skal holde øje med i dit valg af betalingsløsning til din webshop. Du kan læse meget mere om overvejelser, priser og gebyrer, som du skal være særligt opmærksom på i vores komplette guide om betalingsløsninger til webshops.