Et varebrev er en billig måde at sende mindre pakker til udlandet med PostNord, der typisk har lav værdi. Læs her hvordan du kan sende pakker.
Hvad er et varebrev?
Varebrev er en distributionsløsning, der tilbydes gennem PostNord. Kort sagt er det en lille pakke, der sendes som et brev. Dette fragtprodukt er noget, du kan bruge, hvis du sender pakker til udlandet, der har lav værdi.
For at bruge denne løsning gennem PostNord kræver det, at du skal sende mindst tre varer med lav værdi, og samtidig må den samlede forsendelse maks veje 2 kg.
PostNord varebrev er en god løsning for dig, der sender mindre pakker med lav værdi. Der er ikke noget krav om, hvor lav værdien skal være, men du skal være opmærksom på, at PostNord ikke yder erstatning for forsinkelse, bortkomst eller beskadigelse. Til gengæld kan du sende forsendelser til meget attraktive priser. Du kan kontakte PostNord for at få en erhvervsaftale.
PostNord tilbyder to løsninger, som du kan bruge, hvis du vil sende varebreve til udlandet; PostNord Tracked og PostNord Untracked.
Send PostNord Tracked
Sender du et varebrev med PostNord Tracked, bliver forsendelsen scannet via en stregkode tre gange: når forsendelsen forlader Danmark, når den ankommer til modtagerlandet, og når den udleveres til modtageren. På den måde kan du altså holde dig opdateret om forsendelsen.
Derudover kan du også give modtageren en e-mailadvisering, når forsendelsen har forladt dansk jord.
PostNord Tracked kan sendes til en lang række udvalgte lande - for at nævne nogle få; Norge, Sverige, Finland, Island, Kina, USA, Australien, Singapore. Du kan se den komplette liste her.
Send PostNord Untracked
Sender du et varebrev med PostNord Untracked, bliver forsendelsen ikke scannet. Dog vil der af hensyn til internationale regler være en stregkode på forsendelsen.
PostNord Untracked kan sendes til alle lande.
Sådan sender du PostNord varebreve til udlandet
Fremgangsmåden er en smule anderledes, end når du sender almindelige forsendelser. PostNord stiller nemlig særlige krav til adresselabels, følgesedler og dirigeringsedler. Det er også et krav, at du elektronisk sender EDI-data til PostNord. Dette sker automatisk, når du fx. booker gennem Shipmondo, og derudover får du også de nødvendige labels, følge- og dirigeringssedler.
Du booker dine forsendelser, og får dine adresselabels. Herefter skal du sortere dine forsendelser efter land og putte dem i hver deres sæk - maks 20 kg. pr. sæk. Sækkene skal være klare og af plastic, og du skal lukke dem med strips.
På hver sæk skal du påsætte en dirigeringsseddel, der giver information om produktet og modtagerlandet. Sammen med dette skal du udskrive tre følgesedler - også kaldet waybills.
Send varebrev til udlandet gennem Shipmondo
For at sende PostNord varebreve til udlandet gennem Shipmondo skal du:
- Oprette en gratis Shipmondo-konto
- Have en fragtaftale på plads med PostNord, der inkluderer varebreve
- Bede om aktivering af din fragtaftale på din Shipmondo-konto
Læs mere om opsætning og håndtering af PostNord varebrev til udlandet gennem egen fragtaftale.