Du kan tilbyde dine kunder afbetaling på din webshop med ViaBill. ViaBill er en fleksibel betalingsløsning til din shop, som giver dine kunder mulighed for at købe lige dét, de vil, når de vil.
Hvad er ViaBill?
ViaBill er en dansk betalingsløsning til shops, som øger og styrker online salg på en nem og fleksibel måde. Det er en betalingsløsning, som tager udgangspunkt i konceptet “køb nu, betal senere”. De tilbyder lån til dine kunder rente- og gebyrfrit.
Kunden får altså mulighed for at shoppe online og samtidig dele deres betaling op over flere rater med en ViaBill-konto. Når du tilbyder ViaBill på din webshop, slipper dine kunder for at betale det fulde beløb øjeblikkeligt, men til gengæld får du dine penge på samme måde som ved andre betalingsløsninger. Kunderne får lov til at opdele deres betaling, uden at det har nogle ekstra omkostninger eller risici for dig.
Hvordan virker ViaBill webshop betaling?
ViaBill er bindeled mellem kunde og webshop. ViaBill sørger for, at du, som forhandler, modtager dine penge, og samtidig opkræver de pengene fra kunden. Som forhandler modtager du det fulde beløb på de solgte varer med det samme, som ved andre betalingsformer. Derefter er det en sag mellem ViaBill og kunden. Når din kunde vælger betal med ViaBill som betalingsløsning, bliver beløbet på ordren betalt af ViaBill. På den måde er du sikret dine penge, og kan sende pakken som normalt.
Kunden skal oprette en ViaBill-konto, hvori der optages lån. ViaBill ordner betalingsforholdende med kunden samt afbetaling på lånet. Det har ingen effekt eller omkostninger for dig og din webshop, da du allerede har modtaget pengene fra ViaBill. Denne form for betalingsmetode giver dine kunder en fleksibilitet, hvilket giver dig mulighed for at øge salg, da betalingen for kunden bliver delt op over flere betalingsrater uden om webshoppen.
Som bindeled mellem kunde og shop, påtager ViaBill sig ansvar for svindelsager samt andre risici, så du skal, som udgangspunkt, ikke bekymre dig om andet end dine kunder.
Fordele ved ViaBill
- Ingen udgifter for dig
- Sikkerhed for betaling
- Fleksibilitet for dine kunder
- Øger konverteringsrate
Hvordan ser ViaBill ud?
På webshops, ser ViaBills betalingsløsning ud på samme måde som ved almindelig kortbetaling eller som ved brug af andre metoder, såsom MobilePay. Du kan få ViaBill opsat i dit betalingschekout som ved andre løsninger. Når der bruges ViaBill, bliver kunden viderestillet og skal igennem flere identifikationspunkter for at gennemføre ordren.
Hvad koster ViaBill?
For webshops, tager ViaBill et gebyr pr. transaktion på 0,75%. Denne pris pr. transaktion stemmer meget overens med andre kendte betalingsløsninger. ViaBill betaler shoppen for købet efter 14 dage.
For købere, som betaler med ViaBill, kan der lånes rente- og gebyrfrit op til 2.000 kr. Er beløbet, der lånes, større end dette, kræver det et personligt abonnement hos ViaBill, som koster 29 kr. pr. måned. Der afdrages på lånet i 10 rater. Desuden skal kunder, der vil betale med ViaBill, godkendes og skal igennem en vurdering, før de kan oprette en ViaBill-konto og foretage en betaling.
Hvem bruger Viabill?
ViaBill er en af Danmarks mest udbredte afbetalingsløsninger, og mere end 5.000 shops tilbyder denne form for betalingsløsning, så du har sikkert mødt ViaBill før. I takt med, at der er kommet større efterspørgsel på afbetalingsløsninger, er der flere shops, der vælger at tilbyde online afdragsbetaling med ViaBill.
Ønsker du at oprette en aftale hos ViaBill, kan du læse mere om den her. og blive klogere på, hvordan du som webshopejer får din egen aftale.
Vil du vide mere om hvilke gebyrer, vilkår og priser, som du skal kigge efter i forbindelse med valg af betalingsløsning? Så læs vores guide om betalingsløsninger.