En webshop er en online butik, der sælger varer eller ydelser over internettet. Læs meget mere om både dine muligheder og overvejelser her.
Hvad er en webshop?
Webshop er det engelske ord for netbutik, som dækker over virksomheder, der tilbyder e-handel og hermed sælger varer eller ydelser over internettet. En webshop kan både anvendes virksomheder i mellem (B2B) og mellem virksomheder og forbrugere (B2C).
Gennem webshops er det altså muligt for dine kunder at handle fra en computer, tablet eller smartphone siddende hjemme i sofaens bløde puder og hynder eller i toget på vej hjem fra arbejde - og dét er noget, der falder i god jord. Dagens forbrugere shopper på nettet som aldrig før, og derfor ses et stigende antal webshops enten i forlængelse af virksomheders fysiske butikker eller som enkeltstående forretninger.
Hvorfor investere i en webshop?
Der er fordele og ulemper ved alt - også webshops. Når det er sagt, er der betydelige gevinster ved at give dine kunder mulighed for at handle online. I 2019 handlede de danske forbrugere alene for 133,5 milliarder kroner online, og tallet stiger år for år.
Foruden den stigende e-handel er der en række andre væsentlige fordele ved at investere i en webshop. Den mest indlysende er, at din butik altid har åbent. Dine kunder kan handle på alle tider af døgnet, fordi købene foretages online - også når du ikke er på arbejde. Samtidig giver en webshop et næsten ubegrænset marked, idet det for kunden er ligegyldigt, hvor virksomheden og kunden befinder sig i landet på grund af dagens effektive og omfattende leveringsmuligheder. Se foreksempel hvordan du kan udvide din webshop til Norge og Sverige.
En tredje fordel ved en webshop er, at du kan holde dine udgifter nede sammenlignet med en fysisk butik i form af bl.a. tårnhøj butiksleje, elforbrug samt en række andre udgifter forbundet hertil.
Lav din egen webshop - open eller hosted?
Der findes et utal af løsninger til, hvordan du kan lave en webshop. Det første du skal tage stilling til i forhold til din webshop er, hvorvidt du vil have en hosted eller open source løsning.
En open source løsning
Med en open source løsning har du mulighed for at lave lige den webshop, der passer til dit unikke behov, da der her vil være fri adgang til koden bag webshoppen. Hvis du vil lave din egen webshop fra bunden, kræver det, at du i forvejen har en god teknisk forståelse. Hvis ikke du har det, men stadigvæk har et ønske om at lave din egen webshop fra bunden, kan du hyre en programmør, der kan stå for udviklingen. På den måde får du en unik og skræddersyet løsning - dog skal du være klar til at punge ud.
Der findes et stort antal af udbydere, der tilbyder en open source løsning som eksempelvis WooCommerce, Prestashop og Magento.
En hosted løsning
En hosted løsning er en webshopløsning for dig, der nemt og hurtigt vil opbygge en webshop, hvor der allerede er styr på de tekniske elementer. Er du helt grøn i forhold til kodning og har et begrænset budget, er denne løsning god til dig. For at benytte en hosted løsning betaler du typisk på månedsbasis, hvorfor du på forhånd kender din faste udgift.
Vil du købe en færdig webshopløsning, kan du bl.a. Benytte Shopify eller DanDomain.
Vil du købe en færdig webshopløsning, er Shopify en god løsning med mange plugins. Du kan oprette og teste Shopify webshop her (partner-link) i 14 dage gratis.
Tag imod betalinger på din webshop
Du skal kunne tage imod betalinger på din webshop, så dine kunder kan placere ordrer hos dig. Afhængig af dit marked og kundegruppe, så skal du tilbyde de betalingsmetoder, som er populære. Det skal du være opmærksom på i dit valg af betalingsløsning.
En betalingsløsning består af en betalingsgateway og en indløser.
Har du en Shopify-webshop? Læs vores komplette Shopify-guide til valg af betalingsløsning.
Forbind din webshop med Shipmondo - fragt og ordrehåndtering
Med en gratis Shipmondo-konto kan du integrere Shipmondo med din webshop og på den måde automatisere din ordrehåndtering og fragt. Gennem vores integrationsløsning bliver dine ordreinformationer importeret automatisk til Shipmondo, og på den måde kan du eksempelvis hurtigt masseoprette pakkelabels til alle dine ordrer, så dine forsendelser klargøres så hurtigt, præcis og effektivt som muligt.