Indlæser...

Pakkelabels.dk ændrer navn til Shipmondo

Nicklas Nguyen
af Nicklas Nguyen 30/04/2019
Pakkelabels.dk ændrer navn til Shipmondo

På denne side

Pakkelabels.dk blev grundlagt i 2014 og i løbet af 5 år er vi blevet den største fragtbooking løsning i Danmark med mere end 25.000 danske virksomhedskunder.

Flere af vores kunder, der har selskaber/filialer i udlandet, har ønsket at kunne bruge Pakkelabels i deres udenlandske virksomheder.

Derudover har vi igennem tiden også fået flere forespørgsler fra udenlandske virksomheder, som vil benytte vores fragtløsning.

Vi har derfor besluttet os for at gøre vores produkt og koncept tilgængelig på det globale marked, så vi kan hjælpe endnu flere virksomheder.

Pakkelabels.dk bliver til Shipmondo

Vi har været rigtig glade for navnet “Pakkelabels”.

Det ligger godt på tungen og det har været beskrivende for det slutprodukt, som vi leverer til vores kunder. Men “Pakkelabels” vil blive for svært for de udenlandske virksomheder at huske og ikke mindst udtale.

Med en følelse af melankoli og vemod har vi derfor besluttet os for at skifte navn.

Vores nye navn bliver “Shipmondo”.

Hvad betyder Shipmondo?

“Shipmondo” består af to ord “Ship” (at sende) og “mondo”, som betyder ”verden” på italiensk.

Vi ønsker at gøre vores koncept tilgængelig for alle, og vi ønsker at hjælpe virksomheder fra alle steder med at håndtere forsendelser nemt, billigt og effektivt uanset hvor i verdenen, der skal sendes fra og til.

Sådan mærker du skiftet til Shipmondo

Produkt- og servicemæssigt vil du ikke mærke nogen forskel (udover at du skal vende dig til et nyt navn og logo). Det er nemlig stadig den samme fragtløsning og det samme team, der i dag står bag Pakkelabels, som vil stå bag Shipmondo.

Skiftet til Shipmondo vil ske over to faser:

I første fase vil du se ændringer i vores app/fragtportal, når du er logget ind.

Portalen skifter navn til Shipmondo og udseendet af portalen vil også komme til at adoptere Shipmondo’s nye farve og identitet, og det vil blive muligt at skifte mellem dansk/engelsk sprog.

I anden fase vil vi lancere vores internationale hjemmeside for Shipmondo.

Vi vil påbegynde skiftet i starten af maj og vi forventer, at skiftet vil være helt gennemført medio juni.

Vi håber, at du vil tage godt imod det nye navn og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde :-).

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Opret en gratis konto

Seneste indlæg

Sådan opdager I leveringsproblemer, før kunderne gør
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


Sådan opdager I leveringsproblemer, før kunderne gør

Hos mange virksomheder bliver problemer i leveringen først synlige, når kundeservice begynder at mærke presset.

29/05/2026
Tips
Sådan vælger I den rigtige 3PL
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Sådan vælger I den rigtige 3PL

3PL kan være en nøgle til vækst, men kun hvis løsningen passer til jeres forretning. Her får I de vigtigste overvejelser, før I vælger en logistikpartner.

27/05/2026
Tips
Brug Shipmondo Delivery Checkout til Shopify, WooCommerce og PrestaShop
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Brug Shipmondo Delivery Checkout til Shopify, WooCommerce og PrestaShop

Giv jeres kunder fleksible leveringsvalg i checkout med Delivery Checkout til Shopify, WooCommerce og PrestaShop.

21/05/2026
Tips