Dine leveringsmuligheder uden risiko for smittespredning

Tea Krestine Johansen

af Tea Krestine Johansen

Dine leveringsmuligheder uden risiko for smittespredning

Der er mange muligheder for alternativ levering ved de forskellige transportører, der kan hjælpe med at begrænse spredningen af coronavirus.

Lige nu er mange virksomheder presset af Covid-19-krisen. Presset på deres forretningsgrundlag og tvunget til at tænke nye veje og alternativer.

Samtidigt er der nogen, der stadig arbejder i butikker, så vi kan få mad og varer. Og der er en masse chauffører, der stadig kører rundt med pakker. Dem har vi stor respekt for.

Vi har i dette blogindlæg samlet en række services understøttet af transportører, der tager højde for smittespredning, når pakken skal leveres hjemme ved din modtager. Med disse services kan du give dine kunder mulighed for at få pakkerne stillet foran hoveddøren og lignende, uden at der skal være kontakt mellem omdeler og modtager.

Skab en større tryghed både for dine kunder og for transportørerne, der skal levere pakkerne og hjælp med at begrænse spredningen af coronavirus.

GLS DepositService

Med denne service giver du dine kunder mulighed for at modtage pakker uden fysisk at skulle tage imod den. Det fungerer således, at din kunde oplyser, hvor pakken må stilles på leveringsadressen. Når omdeleren kommer forbi, så bliver pakken stillet på det ønskede sted.

Det aftalte leveringssted kan variere fra levering til levering og kunne eksempelvis være i drivhuset, ved bagdøren eller i garagen. Læs mere om GLS DepositService 2242340 Gls Depositservice.

Modtager har også mulighed for at lave en midlertidigt fuldmagt, så der ikke skal kvitteres for modtagelse fysisk ved almindelig omdeling. Fuldmagten skal printes og hænges synligt for omdeleren. Du finder fuldmagten Gls Kontakt. Fuldmagten er særlig relevant ved produktet Business Parcel, da flere virksomheder holder lukket eller arbejder hjemmefra og derfor ikke har mulighed for at kvittere for pakken på firmaadressen, og dermed undgår afsender tillæg for alternativ levering.

dao Shop to Home eller dao Home

Med dao Shop to Home eller dao Home leveres forsendelserne direkte til modtagerens dørtrin. dao kører ud med pakkerne om natten, så de er på adressen – ved døren, eller i postkassen – om morgenen inden klokken 07.00.

Du må sende pakker op til 3 kg med dao Shop to Home eller dao Home. Læs mere om den service 2987642 Dao365 Pakketyper Og Krav.

PostNord Flexlevering

PostNord Flexlevering minder på mange måder om GLS’ DepositService. Omdeleren stiller pakken på kundens ønskede leveringssted eksempelvis i garagen eller drivhuset, og både kunde og omdeler er fri for det fyssiske møde.

PostNord Flexlevering understøttes for fragtprodukterne PostNord MyPack Home og PostNord Parcel.

Læs mere om PostNord Flexlevering 2242285 Postnord Flexlevering.

PostNord tilbyder også, at omdeleren kan skrive under med en særlig COVID19-underskrift, så den fysiske kontakt undgås ved almindelig omdeling. De tilbyder også, at modtager kan hænge en fuldmagt på døren, så de kan sætte pakken uden kontakt.

Modtager kan også tilmelde sig Modtagerflex, så pakkebuddet kan stille pakken et aftalt sted. Læs mere Tilmelding.

Bring Flexlevering

Bring har en lignende service: Bring Flexlevering. Kunden noterer et ønsket leveringssted i ordren fx. ved bagdøren eller foran hoveddøren, og omdeleren vil levere og stille pakken på det aftalte sted.

Bring Flexlevering understøttes på fragtproduktet Home Delivery Parcel.

Læs mere om Bring Flexlevering 3798656 Bring Flex Delivery Flexlevering.

Danske Fragtmænd levering uden kvittering

Du kan også sende paller og stykgods med Danske Fragtmænd og tilvælge, at det skal leveres uden kvittering fra modtager. Det betyder igen, at chauffør og modtager ikke behøver interagere, når forsendelsen skal udleveres til modtager.

Du kan tilvælge at din Danske Fragtmænd forsendelse skal leveres uden kvittering for både omdeling til privat og omdeling til erhverv.

Du kan læse mere om forsendelser med Danske Fragtmænd 2987946 Danske Fragtmaend Information Og Krav.

Sådan kommer du i gang

Der er mange leveringsmuligheder, som du kan gøre brug af, for at afhjælpe smittespredningen af corona. Du kan bruge alle de nævnte services i denne artikel gennem Shipmondo. Du skal blot oprette en konto, så er du klar til at sende pakker. Du kan oprette en Shipmondo-konto sign-up page.

Hvis du har spørgsmål til nogle af de nævnte services, så er du velkommen til at kontakte os på support@shipmondo.com.

Se også vores løbende status på transportørernes udmeldinger om levering og services i lande, der er særligt hårdt ramt af coronavirus.

Se også hvilke muligheder dine modtagere har for at modtage pakkerne sikkert Corona Disse Muligheder Har Din Modtager.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Seneste indlæg

Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Sofie Møller

Sofie Møller


Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo

Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger

Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.

LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige

LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.