Indlæser...

Corona: Disse muligheder har din modtager

Tea Krestine Johansen
af Tea Krestine Johansen 23/03/2020
Corona: Disse muligheder har din modtager

På denne side

Vi giver dig her overblik over, hvilke tiltag transportørerne har igangsat, så dine kunder kan modtage pakker sikkert og uden risiko for spredning af corona.

Transportørerne har taget en række forbehold ift. Covid-19 og præsenterer løbende nye tiltag for at mindske coronavirusset, så det bliver sikkert at både levere og modtage pakker.

Vi vil her præsentere nogle af tiltagene, så dine modtagere kan modtage pakker uden smittefare - selv hvis de sidder i karantæne.

GLS’ tiltag

GLS tilbyder pakkemodtagere tre nye muligheder for at bekræfte leveringen af en pakke.

Den første mulighed er en midlertidigt fuldmagt, der kan hænges på døren, så omdeleren ser den. Den kan også skrives i hånden, hvis modtager ikke har en printer i nærheden. Omdeleren vil tage et billede af pakken og placeres den som ønsket på adressen.

Den anden muligheden gør det muligt at kvittere på selve pakkelabelen på pakken med egen kuglepen. Omdeleren vil stille pakke, bevæge sig væk, hvorefter modtager kan kvittere og bevæge sig væk. Omdeleren vil til sidst tage et billede af kvittéringen på labelen.

I GLS PakkeShops er det nu, som det tredje tiltag, muligt at modtage pakken, uden at modtager skal kvittere for pakken. Modtager vil blive bedt om at sige sit fulde navn i stedet for at skulle underskrive på scanner.

Når kunden kviterer for pakken - på den ene eller anden måde, så kaldes kvitteringen for POD (Proof of Delivery).

Læs mere her og følg GLS’ driftmeldinger her.

PostNords tiltag

PostNord har også iværksat en række nye tiltag. Et af disse tiltag indebærer, at omdeleren kan underskrive for kunden med en særlig covid-19-underskrift. På den måde vil der ikke være fysisk kontakt mellem modtager og omdeler.

Din modtager har også i dette tilfælde mulighed for at hænge en fuldmagt på døren, der giver omdeleren lov til at sætte pakken på adressen uden kvittering eller lignende.

Som modtager kan man også tilmelde husstanden til Modtagerflex, så må omdeleren også stille pakken på adressen på det aftalte sted. Læs mere om den mulighed her.

Brings tiltag

Når Bring leverer, så skal der ikke længere underskrives på deres håndscannere. Omdeleren vil registrere leveringen med udgangspunkt i GPS-koordinater.

Bring tilbyder også muligheden for, at modtager kan kvittere via sin egen mobiltelefon ved Home Delivery. På den måde vil der ikke være kontakt mellem omdeler og modtager.

Læs mere om Brings tiltag her.

Tiltag som webshopejer

Du kan indirekte også hjælpe med at begrænse smitterisikoen, når dine kunder handler på din webshop.

Der er en større risiko for smittespredning, når folk kommer ind for at hente pakker i pakkeshops landet over. Det gælder både modtager og medarbejderen bag disken. Derfor er hjemmelevering et godt alternativ og med transportørernes tiltag, så kan alt fysisk kontakt undgås.

Samtidigt, hvis pakken ikke bliver afhentet i pakkeshoppen, så ryger den tilbage til afsender, der skal betale returfragten.

Du kan derfor gøre en række tiltag for at gøre dine kunder opmærksom på, at du tilbyder hjemmelevering. Du kan for eksempel fremhæve leveringsmulighederne på din webshops forside. Det kan du kombinere med at tilbyde en midlertig lavere pris for eller måske gratis hjemmelevering og på den måde tiltrække flere potentielle kunder til netop din webshop. Du kan også overveje, at bruge dine leveringsmetoder, som en del af din markedsføring, så endnu flere bliver opmærksomme på, at du tilbyder hjemmelevering.

Læs mere om de leveringsmuligheder, som du kan tilbyde dine kunder uden smittefare og hold dig opdateret på transportørernes udmeldinger

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Skab en problemfri checkout-oplevelse med Shipmondo Fragtmodul
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Skab en problemfri checkout-oplevelse med Shipmondo Fragtmodul

Modulet tilbyder fleksibel fragtopsætning med mulighed for gratis fragt, click and collect, samt nem integration af flere transportører for en bedre kundeoplevelse.

07/01/2025
Nyheder
Ny transportør: Send med Jørvi Transport
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny transportør: Send med Jørvi Transport

Har I jeres egen fragtaftale med Jørvi Transport? Så kan I nu samle jeres fragtbooking med Jørvi i Shipmondo.

06/01/2025
Nyheder
Støt Julemærkefonden med Shipmondo
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Støt Julemærkefonden med Shipmondo

Vi har igen i år indgået et samarbejde med PostNord om julemærker på pakkelabels. Støt julemærkehjemmene gratis gennem Shipmondo.

29/11/2024
Tips