Indlæser...

Mød vores servicemedarbejder Mette

Magnus Monrad-Alexandersen
af Magnus Monrad-Alexandersen 24/01/2025

På denne side

Hvordan er serviceteamet med til at skabe kultur og hverdag hos Shipmondo?

Der er mennesker i en virksomhed, som man først rigtig lægger mærke til, når de ikke er der. Ikke fordi de fylder mest, men fordi de får hverdagen til at hænge sammen for alle os andre - og fordi man hurtigt mærker, når de en sjælden gang ikke er der.

Serviceteamet er en fast del af huset. Tre personer, der hver dag sørger for, at alt det praktiske spiller i baggrunden - så de ting, man tager for givet, bare fungerer. En af dem, er Mette, der om et år kan markere sit 10-års jubilæum i virksomheden. Hun har sat ord på, hvad teamet laver, og hvorfor det betyder så meget for kulturen hos Shipmondo. Læs med her.

Mette i gang med at gøre kaffemaskinen hos Shipmondo ren

En følelse af hjemlighed

For Mette handler arbejdet ikke kun om praktiske opgaver. Det handler om, at skabe en hverdag, hvor resten af huset kan fokusere på deres arbejde, fordi rammerne er på plads.

Det handler for os om at skabe et rart miljø for de andre på kontoret, fortæller Mette.

Arbejdet indebærer alt fra at gøre mødelokalerne klar, inden de skal bruges, til at sikre, at fællesområderne altid er rolige og ryddelige. Og selvfølgelig at køkkenerne aldrig mangler kaffe, sodavand og vores ‘signaturdrik’, Monster.

Det er de små ting, der skaber en hverdag med en god atmosfære - hvor alt føles klar til den næste, der skal bruge det. Serviceteamet får altså det hele til at spille, både for kolleger og gæster.

Mette skaber pæne og ryddelige flader hos Shipmondo

Men det handler ikke kun om orden. Det handler også om, hvordan kontoret føles at være i.

Kontoret skal give en følelse af hjemlighed. Det er her, vi tilbringer mange af vores timer hver dag, og det må gerne kunne mærkes, at det er et sted, vi alle har det godt, siger Mette.

Og det kommer især til udtryk omkring højtider som jul, påske og Halloween, hvor hele kontoret pyntes op. Et skiftende miljø, der følger årets gang og skaber en helt særlig stemning.

En typisk dag starter med, at Mette får dannet overblik over huset. Hun lægger mærke til det, de fleste andre ikke gør. Om noget mangler, om noget står forkert, eller om noget ikke er, som det plejer. Meget handler om erfaring og blik for, hvad der skal til, før det bliver et problem for andre. Hun tager løbende en runde på kontoret, fylder op og sørger for, at fællesområderne altid er klar til det næste, der skal ske - ofte før andre når at opdage, at det overhovedet var nødvendigt.

I løbet af dagen er hun også med til at gøre frokosten klar, så pausen bliver et naturligt samlingspunkt og ikke bare et hurtigt måltid. For Mette ligger der noget vigtigt i, at tingene er gjort ordentligt:

En god dag er, når vi går hjem, og det hele er, som det skal være. Og at vi ikke skal tænke over, at der har været rod, eller at noget mangler, siger Mette.

Det er netop dét, der gør forskellen. At man kan gå ind i et mødelokale, hvor det ser pænt ud, tavlerne er rene og klar til at arbejde, og man ikke skal rydde op efter andre først. Og at man kan tage imod gæster på et kontor, der både er pænt og indbydende.

Mette, der gør frokosten klar for de andre ansatte i Shipmondo

Enkelhed, frihed og fællesskab

Noget af det, Mette selv fremhæver, er friheden i hendes rolle. Hun har en stor medbestemmelse i hverdagen og kan selv prioritere opgaverne. Det giver ro i arbejdet og skaber et miljø, hun trives i.

Om et år markerer hun sit 10-års jubilæum hos Shipmondo. Når man spørger, hvorfor hun har været her i så mange år, handler svaret om noget helt simpelt: at kunne arbejde i et tempo, der passer hende. At være et sted, hvor hverdagen giver mening. Og hvor det, man laver, faktisk gør en forskel for andre.

Hos Shipmondo er serviceteamet en fast og naturlig del af huset. Det er mennesker, man hilser på, taler med og deler hverdagen med - uanset rolle, alder eller baggrund. De er med til at skabe de små, menneskelige forbindelser ved at spørge ind til livet uden for arbejdet: for eksempel hvis ens børn har været syge, om man er blevet klippet, eller hvordan ens familie har det. Samtidig deltager de naturligt i sociale arrangementer og events og er med til at skabe den samme følelse af fællesskab som resten af organisationen.

Og det er netop dét, der kendetegner det fællesskab, vi særligt værdsætter hos Shipmondo: når mennesker bliver en naturlig del af hverdagen, uden at man tænker over det - lige indtil den dag, hvor de måske ikke arbejder her mere.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Opret en gratis konto

Seneste indlæg

Sådan opdager I leveringsproblemer, før kunderne gør
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


Sådan opdager I leveringsproblemer, før kunderne gør

Hos mange virksomheder bliver problemer i leveringen først synlige, når kundeservice begynder at mærke presset.

29/05/2026
Tips
Sådan vælger I den rigtige 3PL
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Sådan vælger I den rigtige 3PL

3PL kan være en nøgle til vækst, men kun hvis løsningen passer til jeres forretning. Her får I de vigtigste overvejelser, før I vælger en logistikpartner.

27/05/2026
Tips
Brug Shipmondo Delivery Checkout til Shopify, WooCommerce og PrestaShop
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Brug Shipmondo Delivery Checkout til Shopify, WooCommerce og PrestaShop

Giv jeres kunder fleksible leveringsvalg i checkout med Delivery Checkout til Shopify, WooCommerce og PrestaShop.

21/05/2026
Tips