Indlæser...

Nye sikkerhedskrav ved betaling i Shipmondo

Camilla Jacobsen
af Camilla Jacobsen 09/01/2021
Nye sikkerhedskrav ved betaling i Shipmondo

På denne side

Nye EU-sikkerhedskrav for online betaling kommer til at påvirke måden, du betaler på i Shipmondo.

For at gøre e-handel mere sikkert trådte et nyt EU betalingsservice direktiv i kraft fra d. 1. januar 2021, hvilket betyder, at alle kortudstedere og kortindløsere i hele EU som udgangspunkt skal afvise kortbetalinger i netbutikker på beløb over 225 kr., som ikke godkendes med en stærk kundeidentifikation, der går under forkortelsen SCA (Strong Customer Authentication). For at sikre en stabil afvikling accepterer Finanstilsynet dog, at kundeautentifikation i praksis anvendes for alle online betalinger senest d. 11. januar 2021.

To-faktor godkendelse ved betaling i Shipmondo

For at imødekomme de nye EU krav, har vi implementeret en to-faktor godkendelsesløsning, når du skal betale i Shipmondo, der under en fælles betegnelse kaldes for 3D Secure.

Det betyder kort sagt, at når du skal betale, bliver du bedt om at godkende din betaling. Dette kan foregå på to måder:

  1. NemID: Godkendes betalingen via NemID, vil du blive bedt om at taste dit NemID brugernavn og adgangskode - hvorefter du skal bekræfte gennem din NemID app eller nøglekort.

  2. Engangskode samt kodeord: Vælger du denne metode, vil du modtage en engangskode på SMS, som du skal indtaste sammen med dit eget kodeord, som du selv skal oprette, hvilket du kan gøre gennem NETS hjemmeside.

Betal nemmere og hurtigere med gemt kort

Selvom det måske kan lyde besværligt, at alle betalinger skal godkendes hver eneste gang, kan du gøre det nemmere for dig selv og din virksomhed. For at lette processen anbefaler vi derfor, at der udstedes et betalingskort til den person, der står for bestilling af fragt, så det bliver muligt at godkende købet i betalingsøjeblikket.

Vil du gøre det endnu nemmere, anbefaler vi desuden, at du benytter saldobetaling, som fungerer på den måde, at du tanker din Shipmondo-konto op med et valgfrit beløb, som derefter benyttes til køb af forsendelser og ydelser på Shipmondo.

saldo betaling

Der er flere fordele ved at benytte saldobetaling:

  • Benytter du saldobetaling og samtidig gemmer dit betalingskort, kan du opsætte automatisk optankning. Det betyder, at du både undgår, at din konto løber tør for saldo, og samtidig slipper du for to-faktor godkendelsen ved hver optankning eller betaling.

  • Med saldobetaling får du en månedlig faktura fremfor faktura pr. køb, hvilket giver dig et samlet overblik og færre bilag.

  • Du kan aktivere automatisk betaling af efterkrav, og på den måde automatisk afregne for fx underfrankering af forsendelser.

Har du en webshop?

Så skal du også leve op til det nye EU Betalingsservice direktiv. Det betyder, at din webshop senest d. 11. januar 2021 skal understøtte 3D Secure, når dine kunder handler hos dig.

Hvis ikke du får implementeret 3D Secure i tide, vil det have alvorlige konsekvenser for dig, da du ikke vil kunne modtage betalinger. Men bare rolig! Du kan læse vores blog om, hvordan du får styr på de nye sikkerhedskrav, så du står klar til starten af det nye år - uden at miste kunder.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Opret en gratis konto

Seneste indlæg

5 KPI’er I SKAL måle på i jeres fragtsetup for at sikre mere vækst i 2026
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


5 KPI’er I SKAL måle på i jeres fragtsetup for at sikre mere vækst i 2026

Ved at følge de fem vigtigste KPI’er for jeres fragtsetup kan I optimere processer, reducere fejl og træffe datadrevne beslutninger, der styrker både drift og kundetilfredshed i 2026.

02/03/2026
Tips
Retur som konkurrenceparameter
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


Retur som konkurrenceparameter

Gør returstrategien til en konkurrencefordel med skalerbare flows, fleksible processer og data, der fastholder omsætning og styrker kundeoplevelsen.

24/02/2026
Tips
Sådan reducerede KiMs og Pandasia deres plukfejl med digitale plukruter
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


Sådan reducerede KiMs og Pandasia deres plukfejl med digitale plukruter

KiMs og Pandasia har reduceret deres plukfejl drastisk med digitale plukruter, samtidig med at lagerarbejdet er blevet mere effektivt og medarbejderne trives, så kunderne får en bedre oplevelse.

10/02/2026
Tips