3D Secure er et sikkerhedstjek på online kortbetalinger. Nogle betalingsløsninger tager et 3D Secure-gebyr. Det kan I som webshop undgå.
Hvad er 3D Secure?
3D Secure er et ekstra sikkerhedslag på online kortbetalinger. Et sikkerhedslag, der både sikrer forbrugeren og webshoppen for svindel. Når en kunde ønsker at foretage en betaling online, så skal kunden, udover at angive almindelige kortoplysninger, også godkende købet med en kode eller via NemID/MitID. Det er altså et sikkerhedstjek, der verificerer kortholders identitet. Det betyder, at sikkerheden øges, da evt. misbrug af kort mindskes. I tilfælde af, at det ikke er kortholder, der forsøger at foretage købet online, så kan betalingen ikke gennemføres uden en sikkerhedskode eller app.
3D Secure er betegnelsen for sikkerhedsprocessen, men det er kortnetværket, som har implementeret det i praksis. Derfor kan I også støde på følgende betegnelser;
- Verified by Visa - Visa Secure
- Dankort Secured by Nets
- MasterCard SecureCode - Identity Check
Hvorfor hedder det 3D Secure?
Navnet 3D Secure refererer til de tre parter, der indgår i selve transaktionsprocessen, hvor data udveksles for at verificere og godkende transaktioner.
- Indløseren: Webshoppens indløsningsbank f.eks. Worldline
- Kortudstederen: Kortholders bank, som har udstedt anvendte betalingskort
- Kortnetværket: Visa, Mastercard og Nets Danmark
Hvordan fungerer 3D Secure?
3D Secure er en del af betalingsflowet, når en kunde betaler med kort på jeres webshop. En gnidningsfri online kortbetaling vil se sådan ud;
- Kunden udfylder betalingsoplysninger fra kortet; kortnummer, udløbsmåned/år og CVV-kode.
- Kortoplysningerne verificeres af betalingsgateway.
- Herefter bliver kunder sendt til kortudbyderens 3D Secure-side.
- Kunden verificerer identitet ved at indtaste en kode, der sendes til kortholder via mail, sms eller en app, såsom MitID/NemID.
- Købet går igennem, og kunden sendes typisk til en side, hvor der står, at betaling er fuldført, og kunden kan forvente en ordrebekræftelse på mail.
Webshop: Sikkerhed og ansvar med 3D Secure
3D Secure er en ekstra sikkerhed for jer som webshopejere. Med 3D Secure kan I i højere grad sikre, at køberen også reelt er kortholder. Når I har implementeret 3D Secure (Mastercard Securecode og Verified by Visa) på jeres webshop, så tilfalder det økonomiske ansvar ved svindel nemlig kortholders bank.
Det er også en god sikkerhed for jeres kunder. Det gør det nemlig meget sværere at få misbrugt sit betalingskort f.eks. i forbindelse med tyveri eller tab af pung.
Ved at øge sikkerheden for betalinger på jeres webshop kan I også signalere over for jeres kunder, at jeres webshop er et sikkert sted at handle. I kan f.eks. implementere Visa og Mastercards sikkerhedslogoer på jeres webshop. Det skaber øget tillid og kan være med til at hæve jeres konverteringsprocent.
I kan downloade logoerne for Mastercard Securecode og Verified by Visa herunder:
Download 3D Secure logoerI overholder PSD2 med 3D Secure
Hvis I har læst lidt om 3D Secure på nettet, har I måske også stødt på forkortelsen PSD2. PSD2 (Revised Payment Service Directive) er et betalingsdirektiv fra EU, der trådte i kraft i 2019, hvor kravene til sikkerhed i forbindelse med elektroniske betalinger, blev skærpet. I praksis betyder det, at der skal minimum to faktorer til for at godkende en elektronisk betaling. Det, der i daglig tale bliver kaldt to-faktor-godkendelse.
Det er obligatorisk for webshopejere at autentificere transaktioner. Ved at implementere 3D Secure er I sikre på at opfylde dette krav.
Læs mere om PSD2 og SCA.