En adressebog er en fortegnelse over dine kontakters oplysninger, som har det formål at skabe et samlet overskueligt overblik over dit netværk.
Hvad er en adressebog?
En adressebog er en oversigt, der samler alle dine kontakter ét sted, så de altid er inden for din rækkevidde. En adressebog er et centralt redskab for mange virksomheder, fordi den skaber et solidt overblik over kunder såvel som leverandører.
Fysisk vs online adressebog
Førhen havde man ofte en fysisk adressebog, hvor ens netværks kontaktoplysninger, som eksempelvis navn, email og telefonnummer, blev håndskrevet i. Men takket været den teknologiske udvikling benytter mange sig i dag derimod af en digital og online adressebog.
Som virksomhed er der uendeligt mange fordele ved at bruge en online adressebog frem for en fysisk. Ved at digitalisere adressebogen bliver det muligt at effektivisere arbejdsprocesser og dermed spare tid. Det kræver blot en internetforbindelse for at få adgang til adressebogen, og på den måde er det utrolig nemt for dig at finde de kontaktoplysninger frem, som du har brug for, fordi det ofte kun kræver en enkelt søgning. Derudover samler du med en online adressebog alle dine kontakter ét sted, hvor de ikke går tabt, hvis du skulle være så uheldig at miste eller ødelægge din smartphone eller computer. Endeligt er en tredje fordel ved den online adressebog, at den er nemmere at rydde op i, så gamle kontakter ikke står og fylder, når de ikke længere er relevante for dig og din virksomhed.
Sådan bruger du adressebogen i Shipmondo
Typisk skal adresser bruges i forbindelse med booking af fragt, og derfor har du i Shipmondo mulighed for at oprette din egen adressebog.
Modtageradresser
Hvis du har en kunde eller leverandør, som du ofte skal levere pakker til, kan du i Shipmondo gemme denne som en fast modtager i din adressebog. På den måde bliver det muligt at effektivisere din arbejdsgang, idet du undgår at skulle indtaste oplysninger manuelt hver eneste gang, du vil sende en ordre. I stedet vælger du bare den ønskede modtager fra din adressebog ved blot at taste navnet på denne, hvorefter alle informationer automatisk udfyldes, når modtageren er valgt. Du kan også oprette en forsendelse direkte fra din adressebog.
Afsenderadresser
Har du flere forskellige afsenderadresser, kan du med fordel bruge adressebogen på samme måde, som når du henter modtageradresse. Hvis du derimod har en standard afsenderadresse kan du gemme denne i din adressebog, hvilket gør det endnu nemmere at oprette manuelle forsendelser, fordi din afsenderadresse vil være præudfyldt med den valgte adresse.
Automatisér din fragt
Adressebogen er simpel måde, hvorpå du kan automatisere din booking af fragt. Men du kan meget mere i Shipmondo. Du kan bl.a. opnå fuld automatisering af klargøringen af dine ordrer ved at importere dine ordrer fra din webshop eller dit regnskabssystem. Du kan også importere modtagerinformationer fra en Excel- eller CSV-fil. På den måde bliver det nemmere og hurtigere at booke din fragt, fordi du slipper for at udfylde de samme oplysninger hver gang, du skal oprette en forsendelse.