Returlabel

En returlabel er den pakkelabel, jeres kunde skal bruge til returfragt. Den ligner en pakkelabel, men bruges til at sende en vare retur til afsender.

Hvad er en returlabel?

En returlabel er et stykke påklæbet papir, der placeres uden på en pakke for at fortælle transportøren og omdeleren om henholdsvis afsender- og modtager-adresse, navn samt forsendelse.

Ligesom den pakkelabel, I kender, når I sender en pakke til jeres kunder.

Hvor en pakkelabel bruges til at sende fra afsender til modtager, bruges en returlabel til at sende fra modtager tilbage til afsender.

Typisk er oplysningerne på en returlabel på forhånd bestemt, når returlabelen er vedlagt forsendelsen.

Derfor skal afsenderen af returpakken ikke udfylde nogle oplysninger.

I kan også sende labelless retur med Shipmondo Returportal.

Skal kunden bestille og hente returlabelen på jeres webshop, så er afsender-oplysninger typisk også bestemt og genereret på forhånd. Mere om det senere.

Det er lovpligtigt og god kundeservice, at I tilbyder jeres kunder returnering - enten gratis eller mod en lille pris.

Læs mere om reglerne i vores tjekliste til handelsbetingelser.

Hvordan får jeg en returlabel?

I kan som virksomhed selv vælge, hvordan jeres kunder skal få fat i en returlabel. Det afhænger også af, hvordan I håndterer returneringer, samt hvad prisen er for returneringen.

Nogle webshops vedlægger en udskrevet returlabel med i pakken, når de sender den, mens andre har opsat en portal, hvor kunden selv skal gå aktivt ind og printe en returlabel.

Hvilken returpolitik I har, skal fremgå på jeres webshops hjemmeside, så jeres kunder til hver en tid kan finde oplysninger om dette og føle sig mere trygge i købet.

I Shipmondo kan I booke fragt og printe pakkelabels og returlabels, så snart I har oprettet en konto.

Booker I en returlabel til en kunde fra Shipmondo, så kan I sende den til jeres kundes e-mail direkte fra jeres Shipmondo-konto.

Opret gratis konto

Hvad koster en returlabel?

Prisen, som slutkunden betaler for returfragten, er op til virksomheden/jer at bestemme.

Omkostningen af returfragten afhænger af transportøren, hvilket fragtprodukt, der er valgt, hvor meget pakken vejer og hvor store/små pakkedimensionerne er.

Det gælder ligesom en almindelig forsendelse.

På den måde kan I som virksomhed helt selv bestemme, hvorvidt det skal koste noget for jeres kunde at sende retur eller ej.

I kan altid se de gældende priser på jeres Shipmondo-konto under Forsendelser > Priser.

Hvordan ser en returlabel ud?

En returlabel ligner en almindelig pakkelabel, som I typisk påklistrer de pakker, I sender ud til jeres kunder.

Ofte er den eneste forskel blot afsender- og modtager-adressen, der er byttet rundt. En returlabel fra PostNord kan for eksempel se sådan ud:

Eksempel på PostNord returlabel{:class=“img-responsive mx-auto” width=“450px”}

Vær opmærksom på, at jeres returlabel (eller pakkelabel) placeres korrekt på jeres pakke. Følg vores labelguide om placering af pakkelabels, så I undgår ekstragebyrer fra transportøren.

OBS! Guiden er vejledende. Tjek altid op på jeres transportørs krav til pakker, inden I sender en pakke

Labelguide

Hvad er en returseddel?

En returseddel er en seddel, der udfyldes med information omkring de varer, der skal returneres, når man returnerer en pakke.

Nogle gange bliver en returseddel lagt med i pakken ved afsendelse, mens kunden andre gange selv skal printe den ud.

En returseddel hjælper virksomheden med at danne sig overblik over den enkelte retursending og ordren.

Returseddel eksempel skabelon{:class=“img-responsive mx-auto” width=“450px”}

I kan læse meget mere om retursedler, hvad de indeholder og formålet ved bare ét klik.

Hvad er en returseddel?

Hvordan indleverer jeg en returpakke?

Når jeres kunde har klargjort returforsendelsen, så skal den indleveres på et indleveringssted, der tager imod pakker med den transportør, som returfragten er booket med.

I kan finde alle indleveringssteder for PostNord, Bring, GLS og dao.

Ønsker I at vedlægge returseddel og returlabel i kundens pakke ved afsendelse, kan I også gøre dette på jeres Shipmondo-konto.

Har I jeres egen fragtaftale aktiveret på jeres konto, kan I bestille en returlabel sammen med en almindelig label. I skal kun betale for returfragten, hvis kunden benytter returlabelen.

Shipmondo Returportal

Med Shipmondos Returportal kan I gøre det let for jeres kunder at bestille returfragt og returnere varer. B ruger I Shipmondo Ordrehåndtering kan I få et gnidningsfrit returflow, der sikrer en effektiv returhåndtering.

Skræddersy Returportalen med jeres egen tekst, jeres logo og CSS-styling og gør den til jeres egen.

Lad jeres kunde vælge hvilke varer, de ønsker at sende retur, definér selv returkoder og opsæt flere returløsninger og returmetoder.

I kan bruge jeres egne fragtaftaler eller bruge vores. I bestemmer fragtprisen, sprog og valuta, det kan I læse mere om i vores guide til at vælge den rigtige returportal.

Se eksempel på Shipmondo Returportal:

Eksempel returportal

Shipmondo Returportal fungerer som et link, som I skal henvise jeres kunder til.

I kan evt. henvise dem via jeres handelsbetingelser eller fra en særskilt returside på jeres webshop.

I kan også medsende returlinket nederst i en mail, eller I kan implementere en pop-up på jeres hjemmeside, så Returportalen popper op, når kunden trykker på retur-linket.

I kan på knappen nedenunder læse meget mere om Shipmondo Returportal og prøve en demo:

Shipmondo Returportal

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en returlabel, og hvad bruges den til?
En returlabel er et stykke påklæbet papir, der sættes uden på en pakke for at oplyse transportøren om afsender- og modtageradresse samt forsendelse. Den bruges til at sende en pakke fra modtageren tilbage til afsenderen.
Hvordan kan en kunde modtage en returlabel?
Nogle virksomheder vedlægger en udskrevet returlabel i pakken ved afsendelse, mens andre benytter en returportal eller sender labelen direkte til kundens e-mail.
Hvad er forskellen på en returlabel og en returseddel?
En returlabel placeres udvendigt på pakken og bruges af transportøren til fragten. En returseddel udfyldes med information om de konkrete varer, der returneres, for at give virksomheden overblik over ordren.
Hvad koster en returlabel for kunden?
Det er op til den enkelte virksomhed at bestemme, om det skal koste noget for kunden at sende varer retur. Virksomheden kan vælge at tilbyde gratis returnering eller opkræve et beløb for returfragten.
Hvor skal kunden indlevere sin returpakke?
Returpakken skal indleveres på et indleveringssted, der håndterer pakker fra den transportør (f.eks. PostNord, Bring, GLS eller dao), som returfragten er booket hos.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag