Pakkelabel

En pakkelabel er en label eller et stykke papir, der sættes på pakken og giver transportøren info om pakken, afsender og modtager. Sådan booker I fragt.

Hvad er en pakkelabel?

En pakkelabel, også kaldet en fragtlabel, placeres uden på en forsendelse for at give omdeleren nødvendig information om pakken, modtageren og afsenderen.

De typiske informationer på en modtager er deres fulde navn, adresse, postnummer og by. En pakkelabel indeholder også oplysninger på afsenderen samt en stregkode og et pakkenummer.

Dette nummer kan bruges til at spore pakken løbende, så modtager kan se, hvornår pakken ankommer.

Hos PostNord benytter de eksempelvis en stregkode, når de skal scanne pakken, hvor de ved GLS anvender en QR-kode i stedet. Dette varierer fra transportør til transportør.

Eksempel GLS pakkelabel

Man kan som udgangspunkt ikke selv lave sin egen pakkelabel.

Alle transportører har en række krav og bestemmelser, der skal overholdes herunder margin, afstand mellem elementer og stregkoder.

Disse krav er sat for at pakkerne kan scannes i transportørernes sorteringsanlæg.

Når I booker en label sker det gennem udveksling af data, også kaldet EDI data, som er en elektronisk udveksling af dokumenter og data mellem samarbejdspartnere.

Derudover er der også nogle lavpraktiske forhold, man skal have styr på omkring placering af pakkelabels på sine pakker.

Bliver en pakkelabel placeret forkert, kan man risikere ekstragebyrer fra sin transportør. Vi har lavet en labelguide, hvor vi illustrerer de gængse faldgruber, og viser, hvordan en pakkelabel skal sidde.

Shipmondos Labelguide

Guiden er vejledende, og vi anbefaler altid, at man tjekker op med den respektive transportør for at få den præcise anvisning om korrekt placering af pakkelabel på pakken samt andre eventuelle pakkekrav.

Hvordan køber og booker jeg en pakkelabel?

Der findes efterhånden mange måder at købe en pakkelabel på. I kan blandt andet købe jeres pakkelabels direkte hos transportøren.

I kan for eksempel også købe jeres PostNord-pakkelabels på et posthus.

Denne proces er dog meget manuel og tidskrævende, især hvis I har en større daglig forsendelsesvolumen.

Hos Shipmondo hjælper vi jer med jeres fragtløsninger og køb af pakkelabels. Hos os kan I manuelt købe en pakkelabel, når behovet opstår, men I kan også automatisere hele processen og masseoprette jeres labels.

I kan importere jeres ordrer gennem jeres regnskabsprogram, webshop eller en CSV- eller Excel fil og herfra med få klik booke og printe pakkelabels til alle jeres modtagere med korrekte informationer.

Som virksomhed kan I oprette en konto hos Shipmondo og få øjeblikkelig adgang til at købe fragt til attraktive priser hos førende transportører som GLS, PostNord, dao, UPS, Bring, Danske Fragtmænd og DHL.

Book fragt gennem Shipmondo og få straks udskrevet jeres pakkelabels, så I kan sende jeres pakker i dag.

Opret en konto

Læs meget mere om jeres muligheder for at booke fragt.

En pakkelabel kan påsættes forsendelsen på flere måder.

Den kan printes manuelt på et stykke papir og lægges i en følgeseddellomme eller tapes på pakken.

Som virksomhed kan det være en fordel at investere i en labelprinter. Her bliver der printet på labeletiketter i korrekte størrelser, som hurtigt kan klistres direkte på pakken.

På jeres Shipmondo-konto kan I opsætte jeres printerindstillinger således, at jeres pakkelabels bliver udskrevet automatisk efter bestilling.

I skal blot have tilføjet en printer til jeres Shipmondo-konto.

Når I har opsat printeren, kan I udskrive jeres pakkelabels ved at markere de forsendelser, I gerne vil printe en label til og vælge Udskriv på pakkelabel.

Har I opsat flere forskellige printere, kan I vælge i drop-down menuen, hvilken printer jeres labels skal printes på.

Print pakkelabels

Labelless: Send pakker uden label

Labelless er en alternativ løsning, der giver jer mulighed for at sende pakker uden at påsætte en traditionel pakkelabel.

I stedet for at printe og klistre en fysisk label på pakken, bruger I en unik labellesskode eller en QR-kode, som I skriver direkte på pakken.

Når I vælger at sende labelless, undgår I behovet for at printe og håndtere fysiske labels, hvilket kan være praktisk og tidsbesparende, især hvis I har mange pakker, der skal afsendes.

Hvis I er interesserede i at lære mere om, hvordan I sender pakker ved hjælp af labelless med bestemte transportører, kan I læse mere om processen ved at trykke på knappen.

Sådan sender I labelless

Label størrelser

Det er vigtigt at printe labels i den korrekte størrelse, som bliver understøttet af transportørerne.

Benytter I flere forskellige transportører, vil vi anbefale jer at benytte formatet 10 x 19 cm, da dette er formatet der passer til de fleste transportører.

Sender I for eksempel kun med GLS, kan I også benytte formatet 10 x 15 cm.

Shipmondo tilbyder også et labelformat, vi kalder kompakt label. Dette er det mindste tilgængelige format, afhængigt af transportøren og produktet. I nogle tilfælde kan dette stadig være 10×19 cm. Dette format bruges på eget ansvar og I skal kende til de præcise dimensioner på de labels, der bliver genereret af transportøren, som I benytter, for at I kan sætte papirstørrelse korrekt på printeren.

Alle labels købt gennem Shipmondo passer på labelpapir af størrelsen 102 x 192 mm.

​Vi har samlet en oversigt til jer over, hvor I kan købe blandt andet labels og labelprintere.

Oversigt over labelprintere

Track & Trace

Når I sender en pakke, kan I samtidigt sende en personlig besked med et trackinglink, så modtager kan følge pakken hele vejen og se, hvornår den ankommer, og hvor den kan afhentes.

Når forsendelserne er booket igennem Shipmondo, kan I selv følge dem på tværs af transportører med pakkeovervågning på jeres Shipmondo-konto.

Deler I trackinglinket med jeres modtagere, kan I både minimere antallet af kundehenvendelser, om hvor pakken er, samt I selv kan følge med i, om pakken er ankommet som planlagt.

Læs også mere om vores pakkeovervågning.

Track & Trace

Returnering og returlabels

I kan hjælpe jeres kunde med at gøre returneringsprocessen lettere.

I kan enten printe en returlabel til kunden og vedlægge i pakken, sende en returlabel på mail til kunden eller opsætte en Shipmondo Returportal, hvor kunden selv kan oprette en returlabel.

Her får kunden både en returseddel og en returlabel, som de kan printe.

I bestemmer selv prisen for en returlabel, hvis I ikke vil tilbyde gratis retur samt alle øvrige vilkår. På den måde kan I tilpasse det til jeres behov og kundens forventninger.

Uanset hvilken metode I vælger, vil returlabelen indeholde samme oplysninger, som den label, der blev brugt til at sende pakken til kunden i første omgang. Dog vil modtageroplysningerne denne gang tilhøre den oprindelige afsender.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke oplysninger indeholder en pakkelabel?
En pakkelabel indeholder oplysninger om modtageren såsom fulde navn, adresse, postnummer og by, samt informationer om afsenderen. Derudover indeholder den et pakkenummer og en stregkode eller QR-kode, som bruges til sporing.
Kan man lave sin egen pakkelabel fra bunden?
Som udgangspunkt kan man ikke selv lave sin egen pakkelabel. Transportørerne har specifikke krav og bestemmelser til blandt andet marginer, afstande og stregkoder, som skal overholdes for at pakken kan scannes i deres sorteringsanlæg.
Hvilken størrelse pakkelabel skal man vælge?
Hvis I benytter flere forskellige transportører, anbefales det at bruge formatet 10 x 19 cm, da det passer til de fleste. Sender I kun med GLS, kan I også benytte 10 x 15 cm.
Hvordan kan man give kunden en returlabel?
I kan enten printe en returlabel og lægge den i pakken, sende den til kunden via e-mail eller opsætte en returportal, hvor kunden selv kan oprette og printe sin returlabel.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag