Følgeseddel

Gå til ordoversigt

En følgeseddel er et dokument, der følger med en ordre og indeholder normalt oplysninger om pakkens indhold og fragtmetode. Læs med her!

Hvad er en følgeseddel?

En følgeseddel er en seddel, der som regel følger med en ordre, når den afsendes.

Følgesedlen giver et overblik over ordren, samt de varer som ordren indeholder.

Følgesedlen kan også indeholde relevant information, såsom kundens ordrenummer samt fragt- og betalingsmetode.

På den måde kan dine kunder få et samlet overblik over ordren, og de varer der er modtaget. Kunden kan bl.a. bruge følgesedlen som tjekliste, for at tjekke, at de har modtaget de korrekte varer.

Hvad indeholder en følgeseddel?

En følgeseddel indeholder typisk informationer omkring den ordre, kunden har bestilt.

Det kan både være de varer, som ordren indeholder – altså de varer, der vil blive leveret – men det kan også være dem, som ikke kan blive leveret i denne omgang, fordi det f.eks. er en restordre eller lignende.

Derudover er det typisk, at følgesedlen indeholder kundens oplysninger, ordrenummer og leveringsform.

Som virksomhedsejer er det op til dig, hvordan din følgeseddel skal se ud rent designmæssigt.

Der er dog en række punkter, som det anbefales, at man har på sin følgeseddel:

  • Oplysninger på sælger
  • Oplysninger på køber
  • Ordrenummer
  • Dato for udstedelsen af følgesedlen
  • Varebeskrivelse og evt. SKU
  • Mængde af varer
  • Leveringsdato og leveringsmetode

Hvordan ser en følgeseddel ud?

Følgesedlen kan se ud på mange måder, og du kan også tilpasse den til din virksomheds identitet. Der er ingen regler for, hvordan den skal se ud, men indeholder typisk ovenstående punkter.

Nedenfor kan du se et eksempel på en følgeseddel:

Eksempel på følgeseddel

Hvornår skal du bruge følgesedler?

Det kan være en god idé at benytte sig af følgesedlen, hvis du driver en webshop, da det giver både dig selv og kunden et overblik over, hvad pakken indeholder og andre relevante oplysninger om køber og sælger.

Du kan som virksomhed også personliggøre din følgeseddel ved fx. at indsætte dit eget logo på følgesedlen.

Det er ikke lovpligtigt at vedlægge en følgeseddel, men det kan være en rigtig god idé, som en service fra dig til kunden, hvor det er muligt at få et overblik over de varer, der er blevet leveret.

Hvad er en faktura og ordrebekræftelse?

En følgeseddel adskiller sig fra en faktura og ordrebekræftelse.

En følgeseddel indeholder typisk ikke en pris, men det gør både en faktura og ordrebekræftelse.

Kunden modtager, som regel, en ordrebekræftelse kort efter, at ordren er afgivet. Den indeholder typisk de varer, der er bestilt samt prisen og en eventuel forventet leveringstid.

Du sender på den måde en bekræftelse til kunden om, at du har modtaget ordren. Når ordren er behandlet, pakket og afsendt, sendes en faktura.

En faktura er knyttet til selve betalingen for en vare. Den specificerer og opkræver betaling for de varer, der er aftalt i ordren.

Fakturaen kan vedlægges i ordren, enten for at opkræve betaling for ordren eller for at oplyse kunden om, at betalingen er gennemført.

En følgeseddel, en faktura og en ordrebekræftelse kan ikke erstatte hinanden, da de har hvert deres formål.

Har du spørgsmål?

Med Shipmondos gratis ordrehåndtering får du samlet alle dine logistikaktiviteter i ét system og kan dermed effektivisere dine arbejdsprocesser.

På den måde bliver dine følgesedler automatisk genereret, og du kan printe dem helt automatisk efter en ordre er lagt på shoppen.

Du kan benytte vores forskellige plukløsninger eller scannerløsning, hvor du med et enkelt scan kan få oprettet leverance, hæve penge, booke fragt, udskrive følgeseddel og pakkelabel, samt afslutte ordren.

Hvis du ikke ønsker at bruge vores pluk- eller scannerløsning, så kan du altid printe dine følgesedler manuelt i Shipmondo, når du bruger vores ordrehåndtering.

Du kan printe følgesedler til hver enkelt ordre eller alle følgesedler på én gang.

Shipmondo er en komplet fragtløsning, hvor du kan samle alle dine fragtaftaler ét sted.

Med en konto hos Shipmondo får adgang til en række services, som hjælper dig med at effektivisere dit arbejdsflow, og sikrer at dine kunder får en god leveringsoplevelse.

Vil du vide mere om Shipmondo? Se med i videon her:

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto