Track and Trace

Track and trace er en sporingsteknologi, der gør det muligt for jeres kunder at følge deres pakke, mens den er på vej. Læs hvordan I kan sende T&T.

Hvad betyder track and trace?

Track and trace, også kaldet pakkesporing og tracking, giver detaljerede oplysninger om en given pakke, så man altid kan se hvor i leveringsprocessen, pakken er. Næsten alle pakker bliver i dag scannet digitalt hver gang, de ankommer til et nyt sted, og den data registreres online under det gældende pakkenummer. På den måde kan I og jeres kunder altid se, hvor forsendelsen er.

Track and trace fungerer både, når I sender en pakke, og når I venter på at modtage en pakke. Det eneste, man skal bruge, er pakkens forsendelsesnummer, som ofte er den talkode, der står under stregkoden på den givne pakkelabel. En sådan kode genereres også automatisk, når der oprettes en pakkelabel. Koden skal indtastes på pakkedistributørens hjemmeside for at få adgang til dataen.

Mange transportører tilbyder tracking af pakker, og det er derfor en god service at dele den information med jeres modtager, og det kan I på flere måder.

Hvad er fordelene ved track and trace?

Der er mange fordele ved at tilbyde jeres kunder pakkesporing. Det giver altså jeres kunder adgang til at følge pakkens præcise vej. Derudover er det en gratis service, som findes hos langt størstedelen af de danske transportører, som for eksempel PostNord, dao, Bring og GLS.

Står I som afsender af en pakke, kan I følge pakkens vej online og tilmed se, hvornår den bliver/er leveret, og hvor den er leveret henne. Pakkeovervågning i Shipmondo giver ved hjælp af farver et let overblik over pakkens status, som I kan bruge til at yde en proaktiv kundeservice og generelt besvare eventuelle kundehenvendelser om pakkens vej.

Som modtager af en pakke, er det også en fordel, at man kan tracke pakken og nemt se, hvor langt den er, og evt. hvornår den forventes at blive leveret. Særligt ved hjemmelevering kan modtager sikre sig, at være hjemme på leveringsdag.

Driver I en webshop, er tracking en vigtig del af den gode leveringsoplevelse. Det skaber gennemsigtighed mellem jer og jeres kunde, da I lader kunden vide præcis, hvor pakken befinder sig, når han eller hun ønsker at vide det. Dét er god service.

Tracking links er en unik URL, der gør det muligt for jeres kunder at spore sine pakker. I kan for eksempel vælge at sende trackinglinket i en mail til kunden, når I i forvejen adviserer om, at pakken er på vej i en personlig besked. Den personlige besked personliggør leveringsoplevelsen og ved tilførsel af et trackinglink, holder I jeres kunder underrettet i leveringsprocessen. En personlig besked med trackinglink kunne f.eks. se sådan ud:

track og trace

Med Shipmondo kan I sende automatiske e-mails med trackingnummer og -link i ét og samme link. Læs, hvordan I tilføjer trackinglink i automatiske e-mails.

I kan også komme hurtigt i gang med at sende pakker og oprette personlige beskeder med trackinglinks. Opret en konto og kom i gang på 5 minutter.

Opret en konto gratis

Hvad betyder ‘Pakke i transit’?

Hvis jeres forsendelsesstatus viser, at jeres pakke er i transit, betyder det, at pakken er blevet behandlet af afsender og er på vej med transportøren. Jeres pakke er undervejs. Denne status kan blive vist, indtil pakken leveres. Pakke i transit bliver som regel vist, når det er en pakke fra udlandet, hvor der dermed er lange strækninger, hvor pakken ikke bliver scannet.

Transit betyder, at der er tale om transport af varer fra et land til et andet land, som skal igennem et tredje land, men uden at varerne toldbehandles. Det tredje land, pakken skal igennem, kaldes også for transitland.

Vær opmærksom på, at “pakke i transit” ikke nødvendigvis betyder, at jeres pakke befinder sig i et køretøj i bevægelse (fly, lastbil eller andet). “Pakke i transit” betyder blot, at jeres pakke er på vej til sin endelige destination.

Statussen vises så snart transportøren har accepteret eller afhentet forsendelsen fra afsenderen. Det er typisk hos transportører som DHL, UPS og FedEx, hvor I kan opleve, at jeres forsendelse er markeret med “i transit”.

Vil I læse mere om de forskellige transportører? Vi har samlet alle de transportører, som understøttes i Shipmondo, og alt hvad I skal gøre er at trykke på knappen, så sender vi jer den rette vej.

Transportører i Shipmondo

Pst.. Tjek også vores komplette fragtguide til virksomheder.

Kan man tracke forsendelser med Shipmondo?

Bruger I Shipmondo, kan I følge jeres forsendelser på tværs af transportører samlet ét sted – direkte på jeres Shipmondo-konto.

Med pakkeovervågning får I overblik over status på jeres bestilte forsendelser, så I hurtigt kan se, om en pakke er på vej, er leveret eller har problemer undervejs.

Jeres modtagere kan følge pakken via transportørens egen trackingside. Med en personlig besked kan I sende trackinglinket direkte til dem, så de altid ved, hvor pakken er.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder track and trace?
Track and trace, også kaldet pakkesporing, giver detaljerede oplysninger om en given pakke, så man altid kan se, hvor i leveringsprocessen pakken befinder sig. Næsten alle pakker scannes digitalt ved nye stop, og data registreres online under pakkens forsendelsesnummer.
Hvad skal man bruge for at spore en pakke?
I skal blot bruge pakkens forsendelsesnummer, som ofte er talkoden placeret under stregkoden på pakkelabelen. Koden indtastes på transportørens hjemmeside for at tilgå sporingen.
Hvad betyder det, når en pakke er 'i transit'?
Det betyder, at pakken er behandlet af afsenderen og er undervejs med transportøren mod sin endelige destination. Statussen ses ofte ved udlandsforsendelser, hvor der er lange strækninger uden nye scanninger.
Hvad er fordelene ved at tilbyde pakkesporing til kunder?
Det skaber gennemsigtighed og en god leveringsoplevelse, da kunden altid kan se, hvor pakken befinder sig, og hvornår den forventes leveret. For afsenderen giver det overblik og mulighed for at yde proaktiv kundeservice.
Kan man tracke pakker på tværs af transportører med Shipmondo?
Ja, på jeres Shipmondo-konto kan I følge pakker sendt gennem Shipmondo på tværs af transportører med pakkeovervågning. Jeres modtagere kan følge pakken via transportørens egen trackingside, f.eks. gennem et trackinglink i en personlig besked.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag