Vi giver jer her en guide til nemt at komme igennem julegaveræset, så jeres kunder, samarbejdspartnere og leverandører får jeres firmajulegaver til tiden.
Vil I gerne sige tak for samarbejdet til kunder, leverandører og/eller samarbejdspartnere?
Firmajulegaver kan være en oplagt måde at opretholde og pleje den gode forretningsforbindelse, men det kan være en tidskrævende proces, særligt hvis I gerne vil gøre jeres julegaver personlige.
For at komme godt i mål uden stress er planlægning og de rette digitale værktøjer afgørende.
I denne guide fokuserer vi på, hvordan I kan klargøre og sende firmajulegaver via Shipmondo: fra adressefil til færdige pakkelabels.
Emballage og ompakning: Kend transportørernes krav
Inden I sender jeres gaver afsted, er det vigtigt at tjekke transportørernes krav til emballage, pakkestørrelse og vægt.
Kræver en transportør fx en særlig type kasse eller label? Og skal gavepakkerne vejes individuelt? Ved at sikre, at pakkerne overholder kravene, undgår I forsinkelser og ekstra omkostninger.
Når gaverne kommer fra leverandøren, så kan den eksisterende emballage genanvendes, men ofte er der behov for en stærkere emballering, ekstra fyld i kasserne og evt. gaveindpakning, før pakkerne kan sendes til modtagerne.
Når I vælger emballage, kan I med fordel kigge efter grønne og bæredygtige alternativer. Det er nemlig både godt for miljøet, og samtidig sender I et signal om, hvem I er som virksomhed.
Hvis I har brug for information om specifikke transportørers krav, kan I læse mere i vores kundecenter, når I booker gennem Shipmondos fragtaftaler. Ellers anbefaler vi, at I kontakter den specifikke transportør direkte.
Når julegaverne er indpakket og klar til levering, så er det næste trin at få sendt dem af sted med posten.
I stedet for at udfylde pakkelabels manuelt i posthuset eller pakkeshoppen, hvilket er både tidskrævende og dyrt, kan I bruge Shipmondo til at effektivisere processen.
Gennem Shipmondo kan I fx nemt indlæse en CSV- eller Excel-fil med modtageradresser og med få klik klargøre pakkelabels til udskrivning på en almindelig A4-printer eller på en labelprinter.
I kan eksempelvis vælge at importere filen til forsendelseskladder, så I nemt kan oprette og udskrive alle forsendelserne på én gang. I kan også vælge at importere filen til adressebogen, så I gemmer jeres partnere, leverandører eller kunder som faste modtagere. Fra adressebogen kan I oprette forsendelserne ud fra de enkelte modtageradresser og derefter printe alle forsendelser på én gang.
Mangler I inspiration? I videoen pakker vi julegaver til vores gode samarbejdspartnere:
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan kan I sende mere bæredygtige firmajulegaver?
Når I vælger emballage til jeres firmajulegaver, kan I med fordel kigge efter grønne og bæredygtige alternativer. Det er godt for miljøet, og samtidig sender I et signal om, hvem I er som virksomhed.
Hvordan klargør I nemt pakkelabels til jeres firmajulegaver?
I kan nemt indlæse en CSV- eller Excel-fil med modtageradresser i Shipmondo og klargøre pakkelabels med få klik. Filen kan importeres til enten forsendelseskladder eller adressebogen, så I kan udskrive alle forsendelser på én gang.
Hvad skal I tjekke om emballage, før I sender jeres gaver?
I skal tjekke transportørernes krav til emballage, pakkestørrelse og vægt for at undgå forsinkelser og ekstra omkostninger. Sørg for tilstrækkeligt fyld, stærk emballering og evt. gaveindpakning, inden I sender pakkerne afsted.
Hvilke transportører kan I benytte til at sende firmajulegaver via Shipmondo?
Shipmondo tilbyder forsendelser med en række forskellige transportører, herunder blandt andet dao, GLS og PostNord.
Hvordan sikrer I, at jeres firmajulegaver når frem inden jul?
Når jeres pakkelabels er printet og gaverne er pakket, skal de indleveres til nærmeste posthus eller pakkeshop. Sørg for at holde øje med transportørernes indleveringsfrister op til jul, så jeres pakker når frem i tide.
Julefrister 2026: Transportørernes sidste frister for pakker inden jul
Hvornår skal pakkerne senest afsted, hvis de skal nå frem til juleaften 2026? Her er transportørernes frister samlet, så I kan planlægge de sidste afsendelser og fortælle jeres kunder, hvornår de senest skal bestille.
Gør webshoppen klar til julehandlen med seks tips om synlighed, julepynt, leveringsfrister, checkout, ekstra service og returfrister, der rækker ind i januar.