Send labelless med dao og Bring

Maria Vestergaard

af Maria Vestergaard

Send labelless med dao og Bring

Send pakker uden at printe en pakkelabel med dao og Bring labelless gennem Shipmondo.

Har I brug for at sende en pakke men ikke har adgang til en printer, så fortvivl ej. Med både daoE-LABEL og Bring er det muligt at booke fragt og sende pakker uden brug af printer eller pakkelabel. Det kaldes at sende labelless, label free, label fri eller at bruge en e-label. Det hele dækker over samme betydning, nemlig, at I slipper for print og i stedet får en unik pakke-kode, der skal skrives på den pågældende pakke.

Koden, som typisk består af tal, indeholder præcis samme leveringsoplysninger, som en almindelig pakkelabel ville gøre. Den identificeres blot i stedet via tal.

Send labelless med dao

I kan sende labelless med dao gennem Shipmondo. Det gælder både, når I sender Shop to Shop og Shop to Home. dao benytter en ni-cifrede E-LABEL kode til at identificere forsendelsen. En sådan kode finder I på kvitteringen for den oprettede forsendelse. Koden skrives på pakken og er derefter good to go.

Selvom pakken er labelless og derfor ikke indeholder et pakkenummer, kan I stadig tracke jeres pakke. Det er nemlig selvsamme kode, I skal bruge til tracking af jeres dao labelless forsendelse. Det er smart, ikke?

En god idé er at skrive koden med tydelige tal og med vandfast tusch eller pen på enten papir eller pap - sender I i en papkasse, kan I passende skrive det direkte uden på pakken. På den måde undgår I, at koden udtværes og/eller ikke kan læses.

Når I bestiller en daoE-LABEL forsendelse gennem Shipmondo, så får I en labelless-koden med det samme:

Bestil dao labelless

I kan også altid finde E-LABEL koden på den dao pakkelabel, der oprettes, når I har købt fragt med dao. Koden finder I nederst på pakkelabelen. På jeres Shipmondo-konto under Bestilte forsendelser kan I altid se og finde jeres forsendelser, så I vil derfor altid have adgang til E-LABEL koden, hvis det bliver nødvendigt.

E-label kode

Når labelless-koden er skrevet på jeres pakke, er den klar til at blive sendt, og I kan altid finde jeres nærmeste dao-pakkeshop.

Send labelless med Bring

Med jeres egen Bring-aftale er det også muligt at sende labelless, så I slipper for print. Det kaldes Bring Label Free. Dette kan I gøre, når I har jeres egen fragtaftale med Bring opsat på jeres Shipmondo-konto, og det gælder alle deres produkter (Pickup Parcel, Pickup Parcel Return, Business Parcel, Business Parcel Return og Home Delivery Parcel).

Når I bestiller fragt med Bring gennem Shipmondo, skal I krydse af under Tilvalg og services, at I ønsker at sende “Label Free”.

Bring label free

På kvitteringen for den oprettede forsendelse, vil I finde jeres Bring labelless kode, der skal skrives på pakken. Brings label frie koder starter altid med BRING efterfulgt af otte tal, eksempelvis BRING-1234-5678.

Brings Label Free funktion gælder for pakker op til 20 kg, som sendes i og til Danmark.

Labelless retur

I kan også gøre det nemt for jeres kunder, når de skal returnere. Med Shipmondos Returportal kan I lade jeres kunder selv bestille deres returfragt online, hvis de ønsker at returnere en pakke.

De skal blot notere labelless koden på pakken, og så er den klar til at blive indleveret i en pakkeshop og sendt retur til jer. Det er smart for både jeres kunder og jer: de slipper for at printe, og I sikrer, at der ikke er nogle pakkelabels, der går til spilde. Alt imens bliver lidt mere af regnskoven bevaret.

Send paperless

Nu I er i gang med at tænke over miljøet, kan I gå all-in og sende paperless, når I sender pakker uden for EU. Når I sender paperless, vil de nødvendige tolddokumenter, som for eksempel handelsfaktura eller proformafaktura ]ikke være nødvendige at printe, men sendes i stedet elektronisk til de relevante toldmyndigheder.

Send labelless i dag

I kan komme i gang med at sende labelless pakker allerede i dag. Er I CVR-registrerede, kan I hurtigt og nemt oprette en konto hos Shipmondo og gøre brug af både daos E-LABEL. Har I en aftale med Bring, så kan vi aktivere aftalen, så I kan sende labelless med Bring også. Har I spørgsmål eller brug for råd og vejledning, er I mere end velkomne til at kontakte os. Vi sidder klar på både telefon og mail, support@shipmondo.com.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Seneste indlæg

Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Sofie Møller

Sofie Møller


Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo

Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger

Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.

LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige

LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.