Indlæser...

LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige

Magnus Monrad-Alexandersen
af Magnus Monrad-Alexandersen 16/09/2026
LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige

På denne side

LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.

LoadedShop har solgt kosttilskud, træningstøj og træningstilbehør online siden 2002 og er i dag en af de førende webshops i Danmark og Sverige inden for branchen. Hertil kommer en stærk og populær “Cheat Day”-kategori med sukkerfrit slik, kalorielette dressinger, proteinbarer og snacks til dem, der tænker over, hvad de propper i munden, uden at gå på kompromis med smagen.

Virksomheden har gennem mere end 20 år opbygget en stærk position på begge markeder og fortsætter med at vækste i både Danmark og Sverige. Samtidig har LoadedShop en stor og loyal kundebase, og den høje kundetilfredshed afspejles tydeligt i de mange positive anmeldelser på Trustpilot.

Hele logistikken kører gennem Shipmondo. LoadedShop bruger Shipmondo Digital Plukrute til pluk og pak, automatisk print af labels via vores printklient og de håndterer returneringer med vores returportal. Webshoppen kører på Shopify, der spiller direkte sammen med Shipmondo, så ordrerne automatisk flyder fra checkout til forsendelse.

Fra fysiske pluklister til digital pluk

Før LoadedShop samlede deres pluk og pak-processer i Shipmondo, var arbejdsgangene præget af flere manuelle trin og systemskift. Ordreoplysninger skulle overføres manuelt mellem systemer, hvilket både tog tid og øgede risikoen for fejl.

I forbindelse med skiftet til Shipmondo Digital Pluk anskaffede LoadedShop håndterminaler. På skærmen kan medarbejderne krydse varerne af undervejs, og når plukruten er færdig, printes labelen, og ordren behandles. Resten klarer systemet i baggrunden.

Resultatet er en hurtigere og mere præcis proces, hvor fejlene er minimeret. Og samtidig er det blevet langt nemmere at lære nye medarbejdere op, fordi man følger en nem, visuel rute baseret på simple trin frem for håndskrevne lister. Derudover bruger de filtrering til at finde rundt i deres ordrer.

Alt er blevet hurtigere og mere præcist, og vi har minimeret antallet af fejl markant. Med den digitale løsning krydser man bare varerne af, printer labelen og behandler ordren, så er alt det bagvedliggende klaret. Vi har sparet omkring en fjerdedel af arbejdet alene på den del, fortæller Bo Engving, der er medejer af LoadedShop.

LoadedShop bruger Shipmondo

Et driftsikkert system, der bare kører

For en webshop med en presset hverdag og mange daglige forsendelser er stabilitet ikke til forhandling. LoadedShop har tidligere arbejdet på platforme, der krævede konstant overvågning og fra tid til anden lå ned. Og det er netop dér, et driftsikkert setup som Shipmondos gør en stor forskel.

Når fragten bare kører, frigives tid og mental overskud til alt det andet. Og skulle der opstå spørgsmål, oplever LoadedShop en support, der er til at få fat i. Vi udvikler hele platformen in-house med en dedikeret supportafdeling, så hjælpen kommer fra folk, der kender løsningen indefra.

Der har aldrig været bøvl med Shipmondo. De gange, vi har haft problemer, har det typisk ikke været Shipmondos skyld. Når man har et system, der er så driftsikkert, kan man bruge sin tid på alt muligt andet. Og supporten har altid været spot-on, siger Bo Engving.

Plads til at vækste i både Danmark og Sverige

Det er tidsbesparelsen ved de automatiserede arbejdsgange, der for alvor mærkes i hverdagen. LoadedShop kan køre med et mindre team, fordi den daglige ordrehåndtering på lageret er optimeret, og kunderne klarer langt det meste af returprocessen selv via returportalen. Havde logistikken krævet mere manuelt arbejde, skulle der have været flere hænder på lageret for at følge med væksten gennem de seneste år.

Og det er præcis dér, et automatiseret og driftsikkert fragt-setup bliver et fundament for vækst: Når logistikken ikke stjæler timerne, er der overskud til at forfølge nye ambitioner. For LoadedShop betyder det blandt andet et fortsat fokus på vækst på både det danske og svenske marked, og en fragtmotor, der kan skalere med, efterhånden som forretningen vokser.

Det er tiden, der bliver optimeret. Vi har en travl hverdag med rigtig mange pakker, og krævede det mere manuelt arbejde, skulle vi være flere på lageret. Vi kan være så få, som vi er, fordi vi har Shipmondo. Det var et kvantespring for forretningen, da vi skiftede, lyder det fra Bo Engving.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Opret en gratis konto

Seneste indlæg

LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige

LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.

16/09/2026
Cases
E-commerce: Sådan vælger I det rette fragtsetup
Tea Krestine Johansen

Tea Krestine Johansen


E-commerce: Sådan vælger I det rette fragtsetup

Lær, hvordan I bruger jeres ordre- og fragtdata til at vælge det rette transportørmix, reducere omkostningerne og styrke leveringsoplevelsen.

08/09/2026
Tips
Send pakker billigere med PostNord direkte gennem Shipmondo
Sofie Møller

Sofie Møller


Send pakker billigere med PostNord direkte gennem Shipmondo

Sender I pakker med PostNord gennem Shipmondos aftale? Så er der gode nyheder. Fra d. 1. september 2026 er priserne faldet på nationale forsendelser.

01/09/2026
Tips