Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.
Hvor mange pakker sendte I med GLS sidste måned? Sendte I flest forsendelser til Sverige eller Frankrig? Og hvilke af jeres bedst sælgende varer har den højeste returrate?
Svarene findes allerede i jeres Shipmondo-data. Og med Shipmondo CLI koblet til jeres AI-assistent kan I stille spørgsmålene direkte og få svar uden først at eksportere data til et regneark og bygge rapporten manuelt.
Når I hurtigt kan få svar, bliver det lettere at inddrage jeres data i de daglige beslutninger. Det giver jer et konkret grundlag for at prioritere i driften, planlægge indkøb og følge udviklingen i salget, frem for at basere jer på mavefornemmelser alene.
Fra dataudtræk til spørgsmål
Mange analyser starter med det samme arbejde: Eksportér data, strukturér dem i et regneark, byg en pivottabel og find frem til det tal, I egentlig ledte efter.
Med Shipmondo Analyse og Shipmondo CLI kan processen starte et andet sted: med spørgsmålet.
I kan eksempelvis spørge:
“Hvor mange pakker sendte vi sidste måned, fordelt på transportører?”
AI-assistenten finder de relevante data via Shipmondo CLI og præsenterer svaret. Har I brug for at komme tættere på tallene, kan I fortsætte samtalen:
“… og hvordan fordeler de sig på lande?”
Hvad kan I spørge jeres Shipmondo-data om?
Analysen dækker fire centrale områder i Shipmondo: forsendelser, salgsordrer, varer i ordrer samt lager og returneringer.
Forsendelser
Få overblik over blandt andet antal pakker, kolli og vægt, og opdel tallene efter eksempelvis transportør, fragtprodukt, modtagerland eller sporingsstatus.
Ved at undersøge sporingsstatus løbende kan I lettere opdage leveringsproblemer og prioritere opfølgningen. Det giver jer mulighed for at undersøge, hvor der er brug for at sætte ind, før kunderne begynder at efterlyse deres pakker.
I kan eksempelvis spørge:
- “Hvor mange pakker sendte vi sidste måned, fordelt på transportører?”
- “Hvad er vores gennemsnitlige pakkevægt hos PostNord sammenlignet med GLS?”
- “Vis vores daglige forsendelsesmængde i november som en graf.”
- “Har vi pakker med problemer i pakkesporingen lige nu?”
Salgsordrer
I kan også arbejde med data om antal ordrer og omsætning og blandt andet opdele dem efter kunde, valuta, land, salgskanal og ordrestatus.
Salgsudviklingen kan hjælpe jer med at vurdere, hvilke markeder og salgskanaler der fortjener mere opmærksomhed. Ved også at følge antallet af ordrer, der venter på afsendelse, kan I undersøge, om driften følger med, når salget stiger.
For eksempel:
- “Hvad var vores omsætning sidste kvartal, fordelt på valuta?”
- “Hvem er vores 10 største kunder i år?”
- “Hvilken salgskanal sælger bedst?”
- “Hvor mange ordrer venter stadig på at blive sendt?”
Arbejder I med flere valutaer, holdes omsætningen adskilt pr. valuta. Dermed bliver eksempelvis kroner og euro ikke lagt sammen til ét samlet tal.
Varer og returneringer
For indkøb og produktansvarlige kan data om solgte, sendte og returnerede varer give et konkret grundlag for at undersøge produkternes performance.
I kan blandt andet spørge:
- “Hvilke 20 varenumre sælger vi mest af?”
- “Hvilke af vores bedst sælgende varer har den højeste returrate?”
- “Hvilke varer returneres der flest af?”
- “Hvilke varer er bestilt, men endnu ikke sendt?”
En bestseller er ikke nødvendigvis en vare, I skal købe mere af. Bliver den også ofte returneret, er det værd at undersøge hvorfor, før I lægger næste indkøbsordre. På den måde kan I vurdere sortimentet ud fra mere end salgstal alene.
Returraten beregnes blandt jeres bedst sælgende varer. Det er derfor ikke en analyse af den højeste returrate på tværs af hele sortimentet.
Lager, pluk og returer
Arbejder I med lagerdrift eller 3PL, kan I også bruge AI-assistenten til at hente statistik om blandt andet pluk, pak og returer.
Eksempelvis:
- “Hvor mange forsendelser pakkede vi i sidste uge?”
- “Hvad er de mest almindelige returårsager?”
- “Hvordan fordeler vores pluk sig på arbejdsmetode?”
- “Hvor mange returer kom ind gennem returportalen?”
Når der kommer flere varer retur, kræver det også tid på lageret. Tallene kan hjælpe jer med at tage returhåndteringen med i planlægningen, så bemandingen ikke kun følger de ordrer, der skal ud.
Stil ét spørgsmål – og byg videre på svaret
Værdien ligger ikke kun i det første svar. Kombinationen af Shipmondo Analyse og jeres AI-assistent gør det muligt at arbejde videre med tallene i samme samtale.
Spørg videre
I behøver ikke kende den perfekte formulering fra starten. Begynd med et overordnet spørgsmål, og afgræns derefter analysen.
“… og hvad hvis vi kun ser på Sverige?”
Sammenlign perioder
AI-assistenten kan hente data for flere perioder og sammenligne resultaterne.
“Sammenlign denne måned med samme måned sidste år.”
Visualisér og eksportér
Assistenten kan bruge tallene til at lave eksempelvis tabeller, grafer og regneark.
“Vis vores daglige forsendelsesmængde i november som en graf.”
Undersøg tallene nærmere
I kan bede AI-assistenten om at fremhæve mønstre i resultaterne og pege på områder, der er værd at undersøge nærmere.
Et udsving i tallene fortæller ikke i sig selv, hvad I bør ændre. Ved at sammenligne perioder og stille opfølgende spørgsmål kan I undersøge, om der eksempelvis er tale om en enkelt travl uge eller en udvikling, I bør tage højde for i planlægningen.
Lav tilbagevendende rapporter uden at starte forfra
Muligheden bliver særligt interessant, når flere datasæt eller perioder skal samles.
I kan eksempelvis bede AI-assistenten om at:
- “Lave en månedsrapport over forsendelser og omsætning for hele 2026.”
- “Sammenligne denne måned med samme måned sidste år.”
- “Lægge vores forsendelser pr. transportør i et regneark.”
AI-assistenten kan hente de nødvendige tal og arbejde videre med dem. Dermed behøver tilbagevendende analyser ikke begynde med det samme manuelle dataarbejde hver måned.
For større e-commerce-virksomheder og 3PL-setup kan det gøre det lettere for flere funktioner i organisationen at arbejde med de samme operationelle data, uden at hvert spørgsmål først skal omsættes til en ny rapport.
Shipmondo CLI forbinder jeres AI-assistent med Shipmondo
Shipmondo CLI er forbindelsen mellem Shipmondo og AI-assistenten. Når opsætningen er på plads, kan assistenten hente de relevante data fra Shipmondo og bruge dem til at besvare jeres spørgsmål.
Statistik er én af de måder, I kan bruge Shipmondo CLI på. CLI’en giver adgang til Shipmondos API, så jeres AI-agent for eksempel også kan oprette og arbejde med forsendelser direkte fra det workflow, I allerede arbejder i.
I skal derfor ikke skifte til en særskilt rapporteringsløsning for at stille spørgsmål til jeres data.
Gør jeres Shipmondo-data lettere at bruge
Jeres data har størst værdi, når de kan bruges, mens spørgsmålet er aktuelt. Med Shipmondo Analyse, Shipmondo CLI og jeres AI-assistent kan I gå direkte fra spørgsmål til data og fortsætte analysen derfra, uden først at gøre et regneark klar.
Kom i gang med Shipmondo CLI, og stil jeres første spørgsmål.