
Sofie Møller
Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.
af Magnus Monrad-Alexandersen

På denne side
Er I begyndt at bruge AI-platforme til jeres arbejde, så kan I godt glæde jer over, at I nu kan tilføje Shipmondo til listen over automatiserede opgaver.
I en tid hvor mere og mere arbejde flytter ind i platforme som Claude, ChatGPT og Copilot og samler alle de platforme I er på i en chat, har vi udviklet en CLI (Command Line Interface), der bygger bro mellem Shipmondo og jeres foretrukne AI-agenter.
Shipmondo CLI er et program, I installerer og arbejder i fra jeres terminal eller AI-platform. Det giver adgang til hele Shipmondos API, så I kan hente kontooplysninger, oprette og finde forsendelser, downloade labels og sætte webhooks op, uden at klikke jer gennem vores app.
I kan sende konkrete instruktioner eller skrive med jeres agent. Det gør svarene lette at læse og forstå. CLI’en bygger direkte på vores API, og den kan derfor klare alt det, man normalt kan gennem vores API.
En CLI lyder som et værktøj for de få, der lever i terminalen eller i chatten på jeres foretrukne AI-platform. Men i en hverdag med AI-agenter er det blevet et af de mest naturlige steder at arbejde. Og det er der især tre grunde til.
Derfor kan I også altid spørge CLI’en, hvad den kan gøre for jer, eller hvordan I selv gør noget manuelt på platformen.
I kan reelt set bruge Shipmondo CLI til alt det, vores API tillader. Men her følger en lille håndfuld eksempler på, hvad I kan få ud af at downloade vores CLI.
Hvis I eksempelvis får ordrer med forskellige noter som “URGENT”, kan I spørge agenten om at give jer et overblik over ordrer med ordrenoten “URGENT”, og hvis I vil gøre livet lettere for jeres lagermedarbejdere, der skal pakke de forsendelser hurtigst, kan I også bede den om at oprette et separat filter i Shipmondo for netop disse forsendelser.
Opretter I forsendelser med upload af csv- og excel-filer i Shipmondo, kan I også med Shipmondo CLI uploade filerne hurtigere. Så længe alt indhold er til stede i filen, kan CLI’en selv sætte logikken sammen og uploade filen og oprette forsendelseskladderne korrekt.
Har I allerede oprettet adgang til jeres CMS, Google Analytics, Meta ads eller andre systemer i jeres setup, kan I hurtigere få adgang til data på tværs, der kan understøtte jeres forretningsbeslutninger bedre.
Mange svar fra API’et indeholder labels eller fakturaer pakket som PDF. Med --open-pdf bliver de automatisk hentet ud og åbnet, så I slipper for at rode med indkodede filer. En lille ting, men den sparer tid hver dag.
I installerer CLI’en lige her:
Kom godt fra start med de opgaver, I laver oftest, og lad så CLI’en tage resten. Jo mere af forsendelseshåndteringen I kan skrive ind i et script, eller give videre til en agent, jo mere tid vinder I til det, der faktisk flytter forretningen.
I kan også bruge jeres AI-assistent til at få svar på spørgsmål om data i Shipmondo. Spørg eksempelvis: “Hvor mange pakker sendte vi sidste måned, fordelt på transportør?” og få svaret uden først at eksportere data og bygge rapporten manuelt.
Gør fragt nemt allerede i dag

Sofie Møller
Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Magnus Monrad-Alexandersen
Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.

Magnus Monrad-Alexandersen
LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.