På denne side
Få et logistiksetup, der arbejder for jer: automatisér jeres ordreflow, reducer fejl og skaler driften på tværs af markeder, uden at gøre hverdagen mere kompleks.
De fleste forbinder automatisering med én ting: fart. Det handler om at spare timer og få pakkerne hurtigere ud af døren. Men i virkeligheden er hastigheden kun halvdelen af historien.
Når I automatiserer jeres ordre- og fragthåndtering i Shipmondo, gør I ikke bare jeres eget arbejde nemmere. I gør det bedre. En software overser ikke en vigtig tolddeklaration eller bytter om på to cifre i et postnummer, bare fordi telefonen ringer, og der er travlt på lageret. Softwaren er ofte langt mere præcis til at koordinere de mange små variabler, end vi mennesker nogensinde bliver.
Det giver jer en sikkerhed i, at tingene altid bliver gjort rigtigt. Og endnu vigtigere: Når systemet tager sig af det komplekse arbejde, får I overskud til andre opgaver, som den personlige kontakt til jeres kunder og den kreative udvikling af jeres forretning.
Uanset om I arbejder med e-commerce, B2B, er et 3PL eller en enterprise-virksomhed, kan I automatisere hver fase af jeres logistikflow med Shipmondo: fra checkout til retur.
Plug-and-play-integrationer
Shipmondo tilbyder integrationer til webshops, ERP-systemer, WMS’er og andre centrale forretningssystemer, så data kan flyde frit og uden manuelle mellemled. I kan bruge plug-and-play-integrationer eller bruge vores API for mere avancerede setups.
Når ting som ordredetaljer, betalinger, fragtvalg og status synkroniseres automatisk, får I et samlet workflow, der reducerer dobbeltarbejde og fejl. Integrationerne er udviklet med fokus på hurtig onboarding og stabil drift, så jeres systemer taler sammen.
Det gør det let at tilpasse og skalere jeres setup, når jeres forretning vokser. I får en fragtmotor, der arbejder i baggrunden, og som altid passer til resten af jeres systemer.

Shipmondo Delivery Checkout
Har I en webshop? Med vores Delivery Checkout kan I selv bestemme, hvilke fragtprodukter I vil tilbyde, med de transportører I har fragtaftaler med.
Vores modul henter automatisk leveringsmuligheder og afhentningssteder fra jeres opsatte transportører, så jeres kunder altid får de bedste og mest relevante valgmuligheder. I vælger selv fragtpriserne og kan bestemme dem ud fra vægt, antal varer eller ordrens værdi, så checkoutoplevelsen bliver så fleksibel som muligt.
Det reducerer både fejl og tidsforbrug i den efterfølgende håndtering, og så giver det en hurtigere checkout, højere konvertering og færre supporthenvendelser om levering.
Ordrehåndtering
Når checkout-delen er overstået, kommer ordredataen automatisk over i Shipmondo Ordrehåndtering gennem jeres ordreintegration. Herfra er det nemt at håndtere ordren fra oversigten i Shipmondo, og hvis I har opsat filtre, så ligger den klar til pluk i den gældende visning.
Og hvis ikke man bruger vores plukløsning, vil den også bare ligge klar til, at leverancen kan oprettes, pakkelabel kan udskrives, betaling kan hæves m.m.
Med vores ordrehåndtering, kan I nemt og hurtigt booke forsendelser, der er sat op med forsendelsesskabeloner.
Digitale plukruter
I stedet for at gå rundt på lageret med fysiske pluksedler, har vi udviklet en digital pluk og pak-løsning. Her kan I bruge tablet, computer, mobil eller håndholdt terminal til at plukke jeres ordrer.
Vores plukløsninger gør det muligt for jer at tilføje stregkoder til lageret, så I kan optimere plukruten bedst muligt, og så varerne er sorteret efter deres placering på lageret. På den måde får I en mere effektiv arbejdsgang og minimerer unødige skridt.
I får samtidig mulighed for at få vist produktbilleder under pluk, hvor I ved hjælp af ordretjek kan bekræfte jeres pluk for at sikre, at I plukker de rigtige varer.
Plukker I alligevel med fysiske pluk- eller plukrutesedler, har I mulighed for at tilpasse designet med med vores Dokumentdesigner, så det opfylder jeres behov

Automatisk print af pakkelabels og dokumenter
Automatisk udskrivning gør det muligt at printe pakkelabels, følgesedler og tolddokumenter helt uden manuelle handlinger. Når en ordre er klar, sendes printjobbet direkte til den rigtige printer, når I bruger Shipmondo Printklient.
Det betyder, at I kan eliminere ventetid ved pakkestationer og sikre et stabilt flow i travle perioder. Printeropsætningen styres centralt, så I altid har kontrol over formater, labels og workflows.
Denne automatisering giver ikke kun kortere ekspeditioner, men reducerer også risikoen for fejl. Det gør jeres pakkeproces langt mere effektiv og forudsigelig.
Automatisk told
Hvis I er aktive på markeder uden for EU, har I brug for at have styr på tolddokumentationen til jeres forsendelser.
Med automatisk told udfylder Shipmondo jeres tolddokumenter baseret på varedata, I allerede har registreret. Det gælder HS-koder, varebeskrivelser, oprindelsesland og værdi. Alt det, der normalt kræver manuelt tastearbejde.
Dokumenterne genereres korrekt hver gang og sendes digitalt til transportøren, hvor paperless trade understøttes. Det reducerer risikoen for fejl, forsinkelser eller tilbageholdte forsendelser.
Automatisk told er særligt værdifuld for virksomheder med høj eksportvolumen eller mange produkter, hvor korrekt tolddata er afgørende for en effektiv eksport. Med Shipmondo får I en stabil toldproces, der følger reglerne og skalerer med jeres behov.

Personlige beskeder
Med Shipmondos Personlig Besked-funktion kan I sende automatiske notifikationer til jeres kunder gennem hele leveringsrejsen.
Beskederne kan indeholde trackinglinks, afhentningsinformationer eller statussen på ordren, hvilket reducerer antallet af supporthenvendelser og skaber transparens for slutkunden. I kan tilpasse beskederne, så de passer til jeres brand og øvrige kommunikation på jeres hjemmeside, webshop m.m.
I kan selv definere, hvornår beskeden skal sendes, og hvilke informationer den skal indeholde. Funktionen fungerer på tværs af transportører og sprog. Det giver en ensartet kommunikation, der er både troværdig, personlig og effektiv.
Nem returhåndtering
Med en Shipmondo Returportal kan I automatisere hele jeres returflow og gøre det til en integreret del af kunderejsen. Portalen lader kunderne selv håndtere deres returneringer inden for de rammer, I har opsat, hvilket fjerner manuelt tidskrævende arbejde og minimerer samtidig risikoen for fejl.
Bruger I Shipmondo Ordrehåndtering, kan I opsætte regler for ombytning eller gavekort direkte i flowet, så I fastholder omsætningen i stedet for blot at refundere beløbet. Samtidig opsamler systemet værdifulde returdata, der giver jer indsigt i, hvorfor varer kommer retur, så I kan optimere jeres sortiment fremadrettet.
Ved at lade Shipmondo styre koordineringen, sikrer I en fejlfri proces, der ofte er mere præcis, end hvis den blev håndteret manuelt. Det giver jer overskud til at fokusere på de opgaver, som kræver personlig opmærksomhed og ikke kan automatiseres.
Automatisk bogføring
Automatisk bogføring gør det muligt at overføre ordrer samt oprette fakturaer direkte i jeres regnskabssystem, når I har afsluttet en ordre i Shipmondo.
Det foregår helt automatisk og øger nøjagtigheden samt mindsker risikoen for fejl i økonomiafdelingen. Funktionen skaber en strømlinet proces, hvor fakturaer og finansposter behandles løbende.
For virksomheder med høj ordrevolumen er det en markant tidsbesparelse og en væsentlig reduktion af administrative opgaver. I sikrer samtidig, at jeres økonomidata altid er opdateret og konsistent.
Shipmondo Analyse
Alle processer i Shipmondo skaber data. Data, der automatisk hentes i realtid fra jeres konto, som kan bruges aktivt til at gøre jeres drift endnu bedre. I skal ikke opsætte parametre, der skal trackes eller måles på. I indstiller bare tidsperioden og kan se dataen under de enkelte analyser.
I kan måle performance på tværs af transportører, lande, plukfejl, returadfærd og meget mere, alt samlet i et intuitivt dashboard, der gør det nemt at spotte mønstre og tage handling.
Det betyder, at I hurtigt kan identificere, hvor der opstår flaskehalse, og hvor automatisering kan skabe endnu større effekt.

Kvalitet som fundament for vækst
Automatisering handler om mere end blot at spare minutter i løbet af arbejdsdagen. Det handler om at bygge et fundament, hvor de manuelle fejl er luget ud, så I altid leverer den samme høje kvalitet til jeres kunder, uanset om I sender 10 eller 1.000 pakker om dagen.
Når I lader Shipmondo tage sig af de komplekse og tidskrævende opgaver, vinder I ikke bare tid. I vinder mentalt overskud. Det er det overskud, der gør, at I kan løfte jeres forretning, tænke strategisk og fokusere på at skabe vækst.
Gør jeres logistik smartere og jeres hverdag lettere.



